Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
opr. *Fé-Akarnð, efter en Eier Fé-Aki, d. e. den rige Aake, og at dette
Kjendingsnavn kunde være anvendt i dette Gaardnavn til Adskillelse fra_ det
nærliggende Aakerud (GN. 43), saafremt dette indeholder Mandsnavnet Aki.
51. 52. Riul søndre og nordre. Udt. rú. — Rød 1593. Rudt
1604. Vi, Vi. Ruud søndre og nordre 1668. 1723.
* Ru ð n., Rydningen; jfr. GN. 33. 112.
53. Kopstad. Udt. 7cå"ppsta eller käkksta. — i Kopstaudhum
DN. IV 263, 1348. i Kopstadhum (henfort til Sandeherred) RB. 196
(vestre Gaard). Kofstader RB. 103. [Kapstadæ DN. XIII 45, 14011.
1 Kopberstad DN. XIII 50, 1407?1]. Kopstad 1593. 1604.Vi.
Koff-stad med Aaßeberg og Gulßrud 1668. Kopstad med Aaseberg og
Guttelsrød Enge 1723.
Samme Navn, udt. Kaafísta (Kopstadt 1593) i Borre, GN. 99, og udt.
Kaappsta (Koupstad 1541), en nu indgaaet Gaard i Hof (under GN. 6). StK.
S. 44 antages for Navnet i Borre Vokalen i 1ste Stavelse at være opstaaet af
opr. a u, og dette synes ogsaa at være Tilfældet med Kopstad i Hof. Disse
2 Navne maa isaafald være opr. *Kaupstaðr, det samme Ord, som i
Oldn. betyder Kjøbstad, men som her maa have en mere alm. Betydning:
Sted, hvor man driver Handel, Handelsplads (jfr. Brugen af kaupangr
som Gaardnavn, hvorom se Botne GN. 26). Mulig har ogsaa Kopstad her i
Sande samme Oprindelse, saa at det ikke er et med s t a Ö i r (Indl. S. 77 f.)
sms. Navn, men Flt. af kaupstaör m., og det samme gjælder isaafald om
Kofstad i Fiskum S. i 0. Eker (skr. i K opstad um RB. 91). Det er dog
ikke ellers paavist, at Svækkelse af a up- til op- har fundet Sted saa tidlig
som i 1340 (jfr. dog om Navnet Kopervik under «Forsvundne Navne» i Skoger).
Nogen anden rimelig Forklaring ved jeg imidlertid ikke at fremsætte. — Om
Aaßeberg se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning. En af
Formerne Gulßrud og Guttelsrød maa være feilagtig, da den første Form vel
forudsætter Mandsnavuet Guðulfr (se Hedrum GN. 44), den sidste
Gaut-ulfr (se Borre GN. 68) som 1ste Led. Se PnSt. S. 83.
54. 55. Ryggetangen søndre og nordre. Udt. ry ggetangen.
— Ryggetang 1593. Roggetang 1604.Vi, Vi- 1605. Ryggetang søndre
og nordre 1668. 1723.
Vel opr. *Ryggj artangi, sms. med r y g g r (h r y g g r) m., Ryg, og
i overført Betydning: langstrakt Forhøining; en saadan skyder ud her som
en Tange.
54, 1. Heimdal.
Nylavet Navn.
56. Galleberg. Udt. gdlleb&r. — Gallebergh i Aas Fjerding
DN. VIII 817, 1544. Galleberrigh St. 87. Gallebierg 1593. Galliebierg
JN. 84. Galleberg 1604. Vi- Galdeberrig 1668. Galleberg 1723.
Vistnok opr. *Galdaberg, sms. med gald n. (galdr m), der i
Oldnorsk kun findes i Betydningen: haardt sammenpakket, sammentraadt Sne,
men opr. maa have havt en videre Betydning af noget haardt i Almindelighed,
eftersom Gald m. nu i Folkesproget bruges om haard Grund eller om et Sted,
hvor Jorden er bleven fast sammentrampet, samt i Betydningen Klippevei
(Aasen). Paa Stedet stikker flad Berggrund frem paa mange Steder, og
Navnet kan være givet i Modsætning til GN. 57. Det kan dog mulig være
opr. *Gallaberg, isaafald vel sms. med Mandstilnavnet g a 11 i, der oftere
findes brugt i MA. (K. Rygh S. 17).
1 Brevene ere falske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
