Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Efter Formen i RB. ser Iste Led ud til at være tro g n., Trang, der
knnde tænkes brugt om Hulninger i Jorden (jfr. Brugen af ]) r ó, under
Traa-stad i Skiaaker, Bd. IV, 1 S. 36). Det samme er antaget muligt ved Trostad
i 0. Toten (se Bd. IV, 2 S. 52), skr. aTrogestadum DN. XII 207, 1466.
Et Ord som t r o g bør man dog kun, naar Formen fuldt tydelig viser
Oprindelsen, antage i en Sammensætning med staðir (jfr. Indl. S. 78). og
Udtalen af Navnet i Toten med langt, lukt o synes ialfald der at vække
yderligere Tvivl om den fremsatte Formodnings Rigtighed. Jeg har ikke ved
Trogstad her i Sande i Situationen kunnet finde noget, der kunde give en
Antydning til Navnets Forklaring, og jeg kan ikke sige noget yderligere derom.
Begge disse Gaardnavne ere omtalte PnSt. S. 267, uden at der er anført noget
om deres Oprindelse.
82. Ostren. Udt. ø"stri (ogsaa opg. øystre). — Østrenn St. 87.
Østerøen 1593. Offerøenn(l) 1604.Vi. Østren med Østren Eye 1668.
Østren med Rydningspladsen Strube 1723 (Gjæstgivergaard).
* Øy s trin, sms. af austr med vin, Østgaarden. Samme Navn i
Bærum og i Asker, men i den uomlydte Form Austrin i MA. Ogsaa
V e s t r i n forekommer (i Lunner og i Norderhov), og maaske haves s u n
n-i denne Sammensætning (Bd. XV S. 93) Se Ldsbl. 383. Navnet har været
misforstaaet og skr. Østerrød. — Strube maa være det paa Rektangelkartet
anførte Strape, der vel er en Feil for Strupe. Dette er oldn. strjúpi m.,
Strube (jfr. under Skoger GN. 29), der af og til forekommer brugt som
Stedsnavn, tildels efter Beliggenhed ved en smal Sænkning. Her ligger Stedet
øverst ved en liden Bæk. Jfr. Bd. I S. 222.
83. Berg. Udt. bcérj. — a Bergi DN. VIII 113, 1330. [i
Bærgs fiordvnghin DN. XIII 49, 14-07 91]. i Bærghe i Bergs Fjerding
DN. IX 270, 1445. I 600, 1452. Bergs Fjerding DN. I 634, 1465.
II 600, 1453. Reg. 156. Berg 1593. Bergh 1604.Vi, V*- Berrig
1668. Berg 1723.
Berg n., se Indl. S. 43.
84. Kjellaas nordre. Udt. Içcéllås. — Kielduaas RB. 102. a
Kælassom (søndre vestre) DN. I 618, 1458. [Kieldaas DN. XVI 21,
1361. 24, 13622, ’begge efter Afskrifter fra 1673]. Kieldtaaiß St.
88. Kielldaafi 1593. Kield Aaß 1604.Vi, Vi, Vi, Vi- Kieldaas nordre
1668. 1723.
Kelduáss, Aas, hvori der udspringer en Kilde, af k e 1 d a f. Jfr.
GN. 85—87.
85. Repper-Kjellaas. — Repper Kieldaas 16j68. 1723.
Tillægget Repper- synes ikke længer at være i levende Brug. (NG.
Mscr.). Hvorledes det er at forstaa, er derfor neppe sikkert. Man kunde
tænke sig, at det er et Minde om, at Gaarden opr. har været en egen Gaard
Repper, der først senere er kommet ind under Kjellaas. Deus gamle Navn
vilde da være * R e p p a r, Flt. af r e p p r (hreppi) m., en Grænd, en liden
Bygd (se forresten derom Bd. IV, 1 S. 62), hvilket Ord findes som Gaardnavn
hist og her i Landet, en enkelt Gang, i Buksnes i Lofoten, i Flertalsform.
At -r er blevet staaende i Flertalsendelsen (i Modsætning t. Ex. til i Stokke,
GN. 11 ovfr.), kan have sin Grund i, at Gaardnavnet, der som sagt ikke synes
at være i levende Brug, er en til Nutiden overført gammel Matrikelform, der
kan stamme fra en Tid, da -r endnu skreves i Flertalsendelsen; forresten
findes -r i Flt. bevaret i nogle Stedsnavne paa disse Kanter (jfr.
Herreds-navnet Skoger og Gaardnavnet Klever, GN. 66 ovfr.). Hvis denne Gjætning
er rigtig, er Repper-Kjellaas et Sidestykke til Navne som Berg-Hornes (Skje-
1 Brevet er falskt. 2 Brevene ere falske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
