Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Tilnavn af nvis Betydning (K. Rygh S. 36): men naar det findes i saavidt
mange Stedsnavne fra forskjellige Dele af Landet, er det vel rimeligst at
antage, at det ogsaa har været brugt som Mandsnavn, som Tilfældet har
været paa Island (ísl. s. I 208). Jfr. Bd. IV, 2 S. 55. — Foss er GN. 93.
91. Eikeberg. Udt. ei’kebcér. — Eikeberg DN. I -420, 1402.
Eikæberg DN. IV 560, 1407. Eikeberg (vestre) i Bergsfjerdingen DN.
I 634, 1465. [Egeberg DN. XVI 21, 1301. 24, 13621 (begge efter
Afskrift fra 1673)]. Egebierg 1593. Eggebergh 1604.Vi. Eegeberg
med Bradstad og Kornbolle 1668. Eegeberg med Kornbølet og
Brat-stad 1723.
Ei ka berg, sms. med eik f., Eg; hyppigt Gaardnavn i de lavere Egne
paa Østlandet, særlig om Kristianiafjorden. — Bratstad findes ikke nu i
Ma-trikelen, men findes paa Kartet i Formen Brastad. Navnets gamle Form er
vel *Brattsstaðir, af Mandsnavnet B r a 11 r, som har været brugt langt
ned mod vor Tid.
91,6. Kornbøle. Udt. kqnnbøla (ogsaa opg. kønnbølé). —
Kornbølle 1668. Kornbølet 1723 (begge Steder Underbrug under
GN. 91).
Er vel *Kornbæli, sms. med bæl i n., Opholdssted, Bolig. Den
først anførte Udtaleform er isaafald Flt. i best. Form. Denne Sammensætning
findes ikke andensteds som Gaardnavn; men Kornbol findes anført som
Fælles-ord hos Aasen betegnende: en Gaard med Hensyn til dens (gode eller slette)
Kornavl. Udtaleformen -bola kan dog ogsaa opfattes som Hunkjøn i Ental,
og Navnet maa isaafald være Subst. Kornbyrda f., Kornkasse, Kornkiste (se
Aasen under Byrda); et saadant Navn maatte vel sigte til god Kornavl paa
Stedet.
92. Rodløs. Udt. rø’llés. — Røydholøysa (Nom). DN. IV 488,
1396. Ryduløsi RB. 103. Røßløs 1593. 1605. Røsßløs 1604.Vi.
Rolløes 1668. Røedløes 1723.
Navnet hører til de Stedsnavne, der ere sms. med en Afledning af Adj.
lauss (lansa, løysaf., løysi n.), og som udtrykke en Mangel paa det,
som Iste Led betegner (jfr. Indl. S. 40). Iste Led maa altsaa være en Gen.
RøyÖu eller R y ð il, vistnok det første; men da der i Oldn. ikke findes
bevaret noget Subst, r ø y ð a, bliver Navnets Betydning uvis. Et saadant Subst,
er vistnok afledet af Adj. rauör, rød, og S. B. mener, at det er et til det i
N. Gudbrandsdalen forekommende Røye f. svarende gammelt Ord. Roye (se
Ross under Røyda) betyder: Rust paa Græs og Korn, og Navnet R ø y ð
u-1 ø y s a vilde da betegne Gaarden som et Sted, hvor der ikke kommer Rust
paa Korn eller Græs. O. R. har i en Notits sammenstillet, dette Navn med
Rødaas i Orkedalen (udt. Raa’sen), i Fornm. s. VIII 164 skr. Ryðáss, som
han (se Bd. XIV S. 126) forklarer af ryð n. (ryðr m.), Rust (Jernrust). 1
denne Betydning passer dog dette Ord ikke synderlig vel til Sammensætning
med -løy s a; man maatte heller holde sig til Betydningen Rust paa Planter,
som ryð ifølge Fritzner ogsaa kan have. R y ö u- kan imidlertid ikke være
en fuldt rigtig Form (man skulde vente enten R y Ö- eller Ryðj u), og man
bør vel da foretrække R ø y d h o-
93. Foss. Kaldes hølte. — Foss, Foos Bro (Brev om Dele
mellem Foss og Mellem Lærum) DN. I 420, 1402.
’Foss m., Fos; Veien gaer her over Bremsa. Daglignavnet er Holtet.
94—97. Lærum nordre, mellem, vestre og østre. Udt.
læråmm. — Leyrem (midtre, nørste) DN. I 420, 1402 [Lerum DN.
XVI 21, 1361 (efter Afskrift fra 1673)]. Lerrem St. 88. Lerom
1 Brevene ere falske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
