Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SANDE
41
Skagafj all, sms. med skagi m., fremstikkende Odde af Land.
Efter den ældste Form synes dog Navnet opr. at have været usammensat.
Det kan da neppe have lydt Skagi, men Dativen svarer vel til det Indl.
S. 74 under skagi m. nævnte Intetkjønsord Skag; Skaget tindes som
Fjeld-navn i 0. Slidre.
112. Rud østre. Udt. rú. — i Rudhi DN. VII 462, 1466. Røed
1593. Rudt 1604. Vi. Ruud 1723.
Ruð n., Rydningen. Tillægget «østre» i Modsætning tit GN. 33. 61. 62.
114. 115. Simenstad nedre og øvre. Udt. st men sta. — i
Sighmundastadum RB. 102. [aa Simundastaum DN. XIV 26, 1417}.
a Simundhstadum (nedre) i Dunene Fjerding DN. VII 461, 1466.
Sinumstadt St. 87. Simenstad 1593. Simmestad 1604.Vi-
Simund-stad nedre med Schafíeld, S. øvre med Haland 1668. Simenstad nedre
med Schafield, S. øvre med Halland 1723.
Sigmund’a rstaði r, sms. med det gamle Mandsnavn S i g m u n d r,
der allerede c. 1400 i dermed sms. Gaardnavne kan have antaget Formen
Si mon ar-, som om det var Gen. af S i m o n. Se PnSt. S. 214.
116. Duni. Udt. do ni. — Duninæ Fjerding DN. VII 461,1466.
Dunene Fj. DN. VII 510, 1504. Dune Fj. DN. VII 761. 762, 1535.
Dunnæ Fj. DN. VII 783, 1538. Dwgenne Fj. DN. VIII 795, 1542.
Dunne 1593. Dune 1604. Vi. 1605. Dunnen 1668. Duunen 1723.
D ú n i n, en Sammensætning med vin. Iste Led synes at maatte være
d ú n li m., Dun (paa Fugle). Langt u foran n kan nu, især paa Østlandet,
i Udtale blive til langt o, jfr. Stokke GN. 9, Andebu GN. 26, Tjømø GN. 13.
Hvis de af Aasen anførte Ord Duujord, Dimmold (et Slags løs og let Jord)
have d ú n n til Iste Led, kan dette i en Sammensætning med vin maaske
sigte til en vis Beskaffeuhed af Jorden paa Stedet. Gaarden ligger paa en
Moræne. Denne Gjætning om Navnets Betydning er dog yderst usikker. At
Navnet skulde være sms med dniin i dette Oids egentlige Betydning Dun
og sigte til Samling af Dun paa Stedet, anser jeg for lidet troligt. I Grong
og i Fosnes haves et Gaardnavn Dun, udt. Don med langt o; men Dun i
Grong er skr. a f D o o n AB. 87, og dette Navn er vistnok af en anden
Oprindelse (Bd. XV S. 293).
117. 118. Bø nordre og sondre. Udt. bø. — i Bæ DN. VI
63, c. 1300. I 157, 1327. II 184, 1337. I 293, 1363 (veslre Gaard).
I 390, 1391. i Bonom (!) DN. I 445, 1411. i Bænom DN. XI 114,
1411. Bøe 1593. 1604. Vi, Vi- Bøe nordre og sondre 1668. 1723.
Bær m., Gaarden (Indl. S. 47).
119. Haga. Udt. haga. — i Hagha RB. 104. Haffue St. 87.
Hage St. 88. Hauge 1668. 1723 (var allerede 1668 Klokkergaard).
H a g i m., indhegnet Jordstykke, Havnegang (Indl. S. 62). Den
nuværende Form er vel Dat. i best. Form.
120. Hersgaarden. Udt. hté’rsgålen. — Herßgaard 1593.
Hersgaard 1604. Vi. Hertzgaarden 1605. Hærsgaarden 1668.
Hersgaarden 1723.
Herj nlfsgarSr? Maaske sms. med det gamle Mandsnavn
Herj-u 1 f r, som nu synes at være uddød, ligesom Hørstad, Vardal GN. 26, skr.
Hæriwlstader 1334. Kan dog ogsaa være sms. med Mandsnavnet
H e r g i 1 s eller Kvindenavnet Herdis. Se PnSt. S. 128.
121. Lersbryggen med Klomstein. Udt. lœ’rsbrýgga. Det
andet Navn erindres neppe nu. — *) Leer 1593. Lheer 1604.Vi. Leer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
