Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. HOF
49
9. Hafsrud. Udt. haffsru. — Haffßrød 1593. Haffsrødt 1604
Vi-Haffsrøed 1668. 1723.
Herunder er indgaaet Rovenes, tidligere særskilt Gaard. Udt.
ro" venes. — Roffuenes 1593. Raffuenes 1604-Vt. Roffvenes 1668.
Rofvenes 1723.
*) *Hafrsruð, sms. med Mandsnavnet Hafr, egentlig Gjedebnk, hvilket
Navn engang var meget brugt og efter Aasen (Navnebog S. 21) endnu ved
1800 kj endtes paa Bergenskanten i Formen Hav. Tidligere har der ogsaa i
Stokke været en Gaard af dette Navn (se Stokke GN. 101). — ä) Rovenes er
opr. ’Rófunes, sms. med Gen. af ró fa f.. Dyrehale, der ligesom ha li m.
bruges usammensat som Stedsnavn og i sammensatte saadanne. Ofte sigter
vistnok disse Ord til lang og smal Form af Jordveien, og saaledes vistnok
her, da det Nes, hvorpaa Gaarden ligger, ikke har saadan Form, at det kan
lignes ved en Hale.
10. Ruelsrud. Udt. ru Jsu. — Riffuelsrød 1668. Rifvelsroed 1723.
•Reiðulfsruð, sms. med Mandsnavnet Reidulv (R e i Ö u 1 f r) Dette
har som Iste Led i Stedsnavne nu antaget meget forskjellige, deriblandt endnu
mere afslidte Former end her, som i Rusnes i Vaage. I samme Form som
her have vi Navnet i Andebu (GN. 10). Se Bd. IV, 1 S. 79. PnSt. S. 202.
11. Haugerud. Udt. haueru, hau ru. — Hoffuerrudt St. 83.
Hoffuerød 1593. Hoffuerøed 1604. Vi. 1668. Houverøed 1723.
♦Haugaruð, sms. med h a u g r m., se Indl. S. 53.
12. Rod. Udt. rø. — Rød 1593. Rødt 1604.Vi- Røed 1668.
1723.
* R u ö n., Rydning.
13. Aasen. Udt. åsen. — Se GN. 16.
* A s s m., se Indl. S. 42.
14. Bjørke. Udt. bjø’rlce. — a Biorku DN. V 195, 1367. i
Byørko DN. I 718, 1499. Biørke DN. V 726, 1511. [Biercke DN.
XVI 403, 1513 (efter Afskrift fra 1662)]. Bircke 1593. Bierche med
Hoffden 1668. Bierche med Hofden 1723.
De ældste Former kan være Dat. af Bjarka, Birkeelven, et Elvenavn,
der vistnok ikke er bevaret som saadant, men efter Stedsnavne at slutte maa
have været meget udbredt. Her findes en liden Bæk ved Stedet, men dette
Navn er ikke anført i PnSt. under dette Elvenavn. Bjorku kan ogsaa være
Dat. af Trænavnet bjork, Birk, ligesom ved Bjørke i Sørum (GN. 89. 90),
der RB. 471 findes skr. i Biorku, men RB. 255 Biork (Bd. II S. 258).
Den nuværende Form maa isaafald vel være udgaaet fra den gamle
Dativform. Jfr. Vaale GN. 82.
15. Bergan. Udt. b&rjænn. — Bergenn 1593. 1604.3/i- Bergen
1668. 1723.
* B e r g a r f., Flt. til berg n., i best. Form. Om Talformen og
Forandring af Kjøn se Indl. S. 10. 11.
16. 17. Berg ovre og nedre. Udt. béérj. —= Berg DN. V 659,
1482. [Bærgh DN. XIII 773, 1547], Berg 1593. Bergh 1604.Vi-Vi.
Berg øvre med Aaßen 1668. Berg øvre med Aassen, Berg nedre
1723.
Berg n., Berg, Klippegrund. Der er en Bækkedal mellem disse Gaarde
og GN. 15.
Rygh. Gaardnavne VI. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
