Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•50
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
18. Heierstad. Udt. hei sta, hei r st a. — Hegerstad 1593.
Heger-stadt, Heigerstadt 1604. Vi, Vi- Heigrestad 1605. Heyerstad 1668.
Heierstad 1723.
Er vistnok samme Navn som Heggerstad i Ramnes, GN. 136, se dette.
Stedsnavne, der kunne antages opr. at have havt H e g r- i Fremlyden,
kunue være sms. med et Elvenavu Hegra (se NE. S. 96). Baade her og
i Ramues findes der Vandløb ved Stedet; men det er vistnok vel saa
rimeligt, at begge disse Navne er opr. *Hegrastaðir, sms. med
Fugle-navnet li e g r i ra., Heire, bragt som Persontilnavn eller maaske som
Mands-navn (K. Rygh S. 25).
19. Yasbotn med Teigen. Udt. vassbånn. tei’en. — *) Vatzbotn
RB. 62. Wadzbotten 1668. Watzbotten 1723. — 2) Thegen 1605.
Theyen 1668. Teien 1723.
’) Vatzbotn, sms. med botn m. (Indl. S. 45). Ligger ved den søndre
Ende af Søen Eikeren. — 2) * T e i g r m., afdelt, afgrændset Stykke, se Indl.
S. 81.
20. Hesthainmer. Udt. hæ"ssthammar. —- Hestbamar (Akk.)
DN. V 195, 1367. i Hesthamre DN. V 682, 1489. Hesthammer DN.
VII 794, 1541. Hestehammer DN. VII 817, 1547. Hesthammer 1593.
Hestehammer 1604.x/i. Hesthammer 1668. 1723.
Hesthamar r, Hesthammeren, smi, ined ham arr m., Berghammer
(Indl. S. 53). Navnet findes desuden i Egersund, Skjold, Tysvær og
Ullensvang.
21. Martnerud. Udt. maltneru, maltnaru. — Mattmalrudt
DN. VIII 831, 1545. Marckmanderudh DN. VIII 835, 1546.
Marchins-rud 1661.
Formen Markmannaruð synes at maitte være den oprindelige;
r u ð maa her være sms. med Gen Flt. af m a r k m a ð r, ogsaa
marka-m a Ö r, Beboer af en afsides liggende Skovstrækuing (m a r k b y g ö), i
Besynderlighed brugt om Beboerne af de Skove, der dannede Grændsen
mellem det sydlige Norge og Sverige (M a r k i r, hvorom se Bd. II S.
177), se Fritzner II 654. Stedet ligger langt mod Vest i Hof Sogn, og
c Markmænd» maa her være brugt om Beboere af Skovstrækningen mellem
Hof og Sandsvær. Efterat M a r k m a n n a- var saa stærkt forkortet, at
n fulgte umiddelbart efter k, er rkn som hyppig blevet til rtn (Itu), hvorom
se Indl. S. 22.
22. Sj uler ud. Udt. sjiileru. — Sivord hrod DN. VII 504,1495.
Svuerud DN. VII 804, 1542. Sygherud DN. VII 821, 1548.
Siffuers-rud 1661.
♦Sigurðarrnð, se Sande GN. 128.
23. Torrud søndre. Udt. tö’lru. — Þoorarud, Þoororud DN.
V 263, 1394. Þorarud (vestre) DN VI 383, 1394. Þororud (østre)
DN. VI 391, 1398. Þorærud (nordre vestre) RB. 89. Tororud
DN. III 457, 1417. Thoressrud, Thorarud DN. II 648, 1468.
Tore-rwd DN. VIII 750, 1532. Thorerudt DN. VIII 801, 1542. Thum(!)
1661.
Þ ó r u r u ö, sms. med Kvindenavnet I> ó r a (PnSt. S. 254). Udtalen med
«tykt» 1 maa være fremkommet ved Dissimilation (Indl. S. 21) af r foran r.
Ved Skoger GN. 32 har den samme Udtaleform auden Oprindelse. — Brugs-No.
3—5 skulde vel rettelig hede Torrud søndre. (NG. Mscr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
