Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. HOF
53
Lindsætt østre med Wædsett 1668. Lindset ostre med Wedset 1723.
— 2) vidher Skogen DN. XI 129, 1424. Schouffuenn 1604. Vi. Skouff
1605. 1668. Schoug 1723.
*) Lindasetr eller Lindarsetr, sora synes at være sms. af Gen.
Flt. eller Ent. af Trænavnet lind f., Lind (Indl. S. 65) og setr n. (Indl.
S. 74). Navnet Lindset findes ogsaa paa adskillige Steder fra Romsdalen til
op i Nordland; saa langt nord maa vel Navnet have en anden Oprindelse,
da Søndmøre er Grændsen for Lindens naturlige Udbredelse mod Nord. Jfr.
Bd. XV S. 142. — Wedset er GN. 42. — 2) »Skogr m., Skoven (Indl.
5. 75).
39. Grefsrud. Udt. græ’ffsru.
*Greipsruð, af Mandsnavnet Greip (Grei p r), meget brugt i MA. i
Norge og fremdeles kjendt i Hardanger og Søndhordland. Se PnSt. S. 93.
Samme Navn i Botne (GN. 8) og som forsvundet Navn i Hedrum.
40. Liiulset vestre. — Lindsett vestre 1668. Lindset vestre
1723.
41. Præstegaarden. — i Litlehofue DN. X 175, 1462. a Hofue
DN. I 718, 1499. Hoff Præstegaard med Brende, Bredset og Lille
Hoff samt Wiige nordre og Stien 1723.
Hof n., hedensk Tempel (Indl. S. 55 f.). Af Underbrugene har Wiige
opr. været en Part af GN. 3. I Matrikelen af 1904 anføres Vike som
Brugs-No. 22 under GN. 41, Bredset som Brugs-No. 2. 3, Lille-Hof som Brugs-No.
6. 7 og Stigen som Brugs-No. 11. 12. 19, se under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning, og ligeledes om Brende.
42. Veset. Udt. visset. — Vedsett 1593. Wedsett 1668.
Wedset 1723. Jfr. GN. 38.
Gaardnavnet Veset forekommer ikke sjelden og er vel oftest et opr.
"Viðarsetr (af v i ö r in., Skov), hvad O. R. ogsaa har antaget for
sandsynligst for denne Ganrds Vedkommende (Munch NGHS. S. 211). Paa Grund
af Beliggenheden i Nærheden af et Hov kunde det dog ikke være urimeligt
her at antage den Oprindelse, som er bevislig for Veset i Nes Rom. (Bd. II
S. 338), der 1316 er skr. i Vesætre og altsaa er sms. med vé n.,
Helligdom, helligt Sted (Indl. S. 85), men i 1668 og 1723 findes skr. Wedset ligesom
Gaarden her i Hof.
43. Gurrik. Udt. gtirrikJc. — Gurrick 1593. Gurich 1604.Vi.
1668. 1723.
En Del Stedsnavne, der nu begynde med Gur-, Gure- og Gurre-, sees at
have Kvindenavnene Guðríðr og Guörún som 1ste Led. Slutningen af
dette Navn viser Lighed med Gaardnavnet Virrik i Sandeherred (GN. 121),
i MA. skr. Vervik(a) r, hvor 2det Led er v i k f., Vik, og O. R. siger ogsaa
PnSt. S. 101 om dette Stedsnavn: «kan være = Guöríðarvik [af
Kvindenavnet G u ö r i Ö r], men bliver usikkert». Det kan isaafald sammenlignes
med Gurvikdal, Frøien GN. 45 (Bd. XIV S. 60). Gaarden ligger imidlertid
saa langt fra det nærmeste Vand, Haugestadvandet, at sidste Led sikkert ikke
kan være vik i Betydning: Bugt i en Kyst, og ialfald efter Kartet synes der
ikke at være nogen særlig Anledning til at tænke paa den Indl. S. 85 antagne
Betydning af dette Ord: Indbugtning af Høidedrag, som det forresten maa
have i andre Gaardnavne i dette Amt (se til Ex. Vaale GN. 129). Hvis sidste
Led ikke er vik, er 1ste Led vistnok ikke, som af O. R. formodet, et
Personnavn. Det kan da ligge nær at sammenstille Gurrik med Gaardnavnet Guri
i Tjølling, 1419 skr. G u d r i n a (Akk.), dog med den Forskjel, at ö r i Gurrik
er blevet til rr (jfr. Udtaleformen af GN. 36 i Botne). S. B. formoder da,
at G u ð r- baade her og i Navnet i Tjølling er en ellers ukjendt Genitivform
af g u ö, Gud (se nærmere herom under Tjølling GN. 28), og at sidste Led i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
