Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•52
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
væxt af Græs, snarest med det første. Samme Navn i Vaale (GN. 143), i
Sandeherred (GN. 161), i Tjølling (GN. 92), i Hedrum (GN. 39), i Lardal (GN.
91) og, skr. Hæm, i Saude i Telemarken. Usammendraget haves Háeimr,
Hóeimr nu i Formerne Haaeim, Haaem, Hoem, Hojem, Houm, Høiem og
Høium. I Formen Hveim er Sammendragning først indtraadt efter
Middelalderens Slutning, medens der ved Formen Kvem (0. Toten) findes Spor til,
at den er begyndt tidligere. S. B. antager, at Sammendragning af H á e i m r
til H æ m r forudsætter i-Omlyd af á til æ. Denne Omlyd er efter hans
Mening først opstaaet i Dat. derved, at Diftongen i sidste Led (h)eimr i
denne Kasus gik over til kort i paa Grund af Dativendelsens Bitone,
hvorefter *Hæ-ime blev sammendraget til H æ m e. Fra Dat. har saa
Sammendragningen udbredt sig til de øvrige Kasus (jfr. hans Forklaring af
Gaard-navnet Lalm, i ældre Tid skr. a Ladalme, i Ark. f. nord. Filol. XX
S. 347). Overgangen til Enstavelsesformen Hæm- maa vistnok være
indtraadt allerede længe før den kristne Middelalders Sprogform.
31. Rustaden. Udt. nisstan. — Raudstadh DN. X 188, 1472?
Rudstand 1668. 1723.
Efter Nutidsudtalen skulde Navnet være opr. ruðstaðr m.,
Rydnings-sted, ryddet Sted (Indl. S. 72). Hvis imidlertid Formen fra 1472 er rigtig og
gjælder denne Gaard, er Navnet opr. * R a u ð s s t a ð i r, af Mandsnavnet
Rauðr, egentlig: den røde, der er gaaet tidlig af Brug og allerede i MA.
var temmelig sjeldent i Norge. Naar au var blevet til u (jfr. Rustrud i Nore,
af * R a n ð s r u ð), faldt dette Stedsnavn i Form sammen med Fællesordet
ruðstaðr og kunde da let i Opfatningen blive afløst af dette og saaledes
faa den efterhængte Artikel. Jeg skulde dog helst tro, at der i Brevet fra
1472, hvis Formen er rigtig, menes en anden, nu forsvunden Gaard.
32. Aasen. Udt. åsen. — Aassen (skyldsat forst da, ryddet
paa Løvaas’s Grund) 1723.
•Asa m., se Indl. S. 42.
33. Lo vaas. Udt. lau ås. — Jfr. GN. 63.
*Laufáss, af lauf n., Løv; om samme Høide, hvorefter GN. 32
har Navn.
34. Østby. Udt. ø’sshj. — a Ausby DN. I 252, 1349. Oußby
1593. Ousßbv 1604.Vi. Wsseby 1605. Vsbye 1668. Usbye med
Kopstad 1723^
*Austbýr, Østgaarden. Jfr. GN. 36. — Om Kopstad jfr. under
GN. 6. 7.
35. Vassengen. Udt. vcCssænga.
Har vel Navnet efter vandsyg Jordbund.
36. Nordby. Udt. nolbý. — a Nordby DN. I 252, 1349.
V 194. 195, 1367. X 188, 1472. Norbye 1593. Norby 1604. Vi.
Nord bye 1668. 1723.
N o r ð b ý r, Nordgaarden, jfr. GN. 34. Begge disse Gaarde ere maaske
i gammel Tid’udskilte Parter af GN. 37 (jfr. Indl. S. 5).
37. Stokke. Udt. stakke. — Stocke St. 77 b. Stockom St. 78.
Stoeke 1593. 1604. Vi. Stoche 1668. 1723.
*Stokkar, se Sande GN. 11. Heller ikke her vil kunne opstilles nogen
sikker Mening om Navnets Betydning.
38. Lindset ostre med Skog. Udt. Itnnsét. skau. — *) a
Lindæ-sætre DN. IV 357, 1367. Lindsett 1593. Lindsßett 1604.Vi, Vi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
