Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•58
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
74. (loverud. Udt. gaveru. [I NE. angives Udtalen som gaverø].
— Gaffuerød 1593. Gaber’od 1604. Vi. 1605. Gauffverød 1668.
Gouf-verøed 1723.
Gáfuruð? Stedet ligger ved en Bæk, hvis gamle Navn NE. S. 76
antages at kunne have været G á f a. Dette maatte da være at aflede af
gefa, at give, hvoraf vel Elvenavnet Gef kommer. Det sidste antages af
S. B. (NE. S. 67) at betyde: den givende (o: den fiskerige?); men Betydningen
«fiskerig» kan neppe passe paa Gå fa, da vedkommende Bæk er for
ubetydelig dertil.
75. Nau. Udt. nau. — Nød 1593. Nøedt 1604.Vi. Nouff
1605. 1668. Nouf 1723.
Samme Navn ogsaa i Hedrum (GN. 62), skr. i H n a u d h i RB., i Lardal
(GN. 80), samt i best. Form Nauen i Sem (GN. 11), i RB. skr. i Hnawdh
og i Knaudh. Den opr. Form er altsaa knauör m. eller knauð f.,
formodentlig det sidste. Noget saadant Ord findes ikke i Oldn. og synes
heller ikke at forekomme som Fællesord i Folkesproget, hvorfor man intet
sikkert kan sige om dets Betydning. Det er mulig beslægtet med knútr m.,
Knude, ligesom tydsk Knoten, hvor t svarer til oldn. ð. Ordet har vel
isaa-fald ligesom knútr været brugt som Betegnelse for Bjergknolde og lign.
Gaarden ligger under en større Høide. En lignende Vexlen mellem haard og
blød Konsonant haves i oldn. rauk r (h r a u k r) m., kegleformet Stabel,
Dynge, og r ú g a (h r vi g a) f., Dynge, i hvilke Ord dog Vokalforholdet er det
modsatte.
76. Gretteberg. Udt. grcéttelcér. — Grettebierg 1593.
Grelte-bergh 1604. Vi. Grætteberg 1668. Gretteberg 1723.
•Grettuberg. 1ste Led, g r e 11 a f., findes usammensat som
Gaardnavn paa adskillige Steder paa Østlandet og desuden i mindst 2 andre
Sammensætninger: Gretteland i Tune og Gretnes i Borge Sml. O. R. liar ment,
at der ialfald i de fleste Tilfælde er Rimelighed for at antage, at dette
Gr et ta (opr. G r ep ta?, af groptr, Gravning, Grav?) som Gaardnavn fra
forst af har været Elvenavu. Se Bd. I S. 271. Ved dette Sted synes der dog
ikke at være andet Vandløb end det under GN. 74 omtalte; hvis Bækkens
Navn har været Gå fa, haves vel G r et ta lier i Ordets egentlige Betydning.
Hvilken denne har været, er aldeles usikkert, da den af O. R. formodede
Afledning af g r Q p t r er meget tvivlsom. S. B. holder NE. S. 79 Grett- for
at kunne være en selvstændig Stamme.
77. 78. Solberg nordre og sondre. Udt. sö’lbdér. — a
Sool-berghom (nørste) DN. IV 448, 1392. Solbierg 1593. Solbergb
1604.Vi, Vi. Soelberg nordre og søndre 1668. Soelberg nordre og
S. søndre med Waataas 1723.
Solberga r, se Strømmen GN. 8. Her sikkert i samme Betydning,
som i Strømmen antaget. — Waataas skal formodentlig være Watsaas, den
indgaaede Gaard, hvorefter Sognet har Navn. (NG. Mscr.).
79. 80. Gran nordre og sondre. Udt. grån. — Grann St.
77 b. 1593. 1604.Vi, Vi- Gran nordre med Langrud og G. søndre 1668.
Grann nordre med Langerod og Grann søndre 1723. — Den herunder
indgaaede Gaard Langerud er maaske = Languedt, der nævnes som
Fuldgaard 1604?
• G r o n f., Trænavnet Gran brugt som Gaardnavn. Jfr. Sande GN.
103. — Hvis Languedt er d. s. s. det ovfr. nævnte Underbrug, maa det vel
være Feil for Langrudt, d. e. * L a n g a r u ð, den lange Rydning. Er det en
anden Gaard, maa det være opr. *Langviðr, den lange Skovstrækning, af
v i ð r m., Skov (Indl. S. 85), jfr. Ramnes GN. 121. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
