Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. HOF
59
81. Lofsberg. Udt. lässb&r. — Laußbierg 1593. Lausberrig
1604. Vi- Lofftsberg 1605. Lobffsberg 1668, Loffsberg 1723.
*Loptsberg, sms. med Mandsnavnet Loptr, der var alm. paa Is
land, men kun sjelden findes i Norge, livor det dog til en Tid maa liave
været adskillig brugt, da det gaar igjen i ret mange Gaardnavne. Se PnSt.
S. 177.
82. 83. Aakerliolt ovre og nedre. Udt. äkerhølt. — a
Okl-olte DN. IV 448, 1392. Oklolte St. 78. Ockenholt 1593.
Aackel-holdt 1604.Vi, Vi- Oehelholt 1605. Ocherholdt øvre, Aacherholdt
nedre 1668. Aacherholt øvre og nedre 1723.
*Q kl holt. Navnets 1ste I.ed er vistnok ok la n., Ankel,
Folkesprogets Okla n. Gaarden ligger under en Høide paa et Fremspring, der
altsaa er opfattet som Hoidens Ankel; jfr. Brugen af rist f., Vrist, som
Gaardnavn (Bd. IV, 2 S. 267). Ogsaa i Lardal haves Navnet Aakerholt (GN. 26)
med samme Oprindelse som her. Nutidsformen er fremkommen ved
Dissimi-lation af det første 1 til r (Indl. S. 21); under Indflydelse af den alm. Udtale
Aaker af Subst, ak r m., Ager, har tilsidst 1ste Led faaet Udtalen med å.
84. 85. Berg sondre og nordre. Udt. b<Érj. — i Midbærghi
RB. 190. Mydborghe DN. II 854, 1546. Midbierrige DN. V 832,
1547. i Audaberghum RB. 59. Berg 1593. Bergh 1604.Vi,
Vi-Berg søndre og nordre 1668. 1723.
Berg n., se Indl. S. 43. Gaarden sees alleiede i MA. at have været
delt i fiere Farter; den ene af disse, Auða-Bergar, kan være benævnt
efter en Eier af Navnet A u Ö i eller være kaldet saa, fordi den en Tid har
ligget øde (Adj. a u ð r). Se PnSt. S. 23.
86. Aasgaarden. Udt. asgåla. — Ausgaardt 1604.74. Øde
Aasgaard (nylig begyndt at ryddes) 1668. 1723.
A s g a r 8 r, sms. med áss m., Aas. Udtaleformen er Dat. Ent. i best.
Form.
87. Langeli ovre. Udt. langli. — Lanngelidt St. 78. Langelj
1604.74. Øvre Langeli 1668. Øvre Langelie 1723.
*LangaIlð, den lange Li. Botne GN. 90 og liamnes GN. 147. 148
maa opr. have hørt sammen med denne Gaard.
88. Sjue. Udt. sjue. — Sioghar DN. X 237, 1506. Siuge St.
78. S i ff ue 1593. 1604. Vi- Siffvi 1668. Siuffve 1723.
"Sjóvar, Flt. af s jó r (sjå r, sær) m., Sø (Indl. S. 81). Sjógar
for sj ó var lindes ogsaa i Gen. af dette Ord brugt som Fællesord. Gaarden
ligger ved et Vand. Samme Navn i Hamnes (GN. 157. 158), i Andebu (GN.
74) og i Saudeherred (GN. 83).
89. Anen. Udt. au en. — Audnen DN. X 237, 1506. Odenn
1593. 1604.V,. 1605. Owenn 1668. Oufven med Øde Sjufve 1723.
* A u ö n, Ødemark, hvorom se Indl. S. 42. Ldsbl. 72. Tbj. VSS. 1882
S. 15. Kjønnet er alm. Intetkjøn, men her og i Hedrum (GN. 112) er Navnet
Hunkjonsord (jfr. Strømmen GN. 7) i best. Form. vistnok Dat.; som Dativ er
Formen fra 1506 vel nærmest at opfatte, og Kjønnet sees sikkert af den ældste
Form af det flg. Gaardnavn.
90. 91. Ønnemørk sondre og nordre. Udt. ø’nnemørk. —
Audnemorkh DN. X 237, 1506. Oudemark St. 78. Vndemarck 1593.
Odnemarck 1604.Vi- Vnnemarch 1668. Unnemarch sondre og nordre
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
