Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Skjelve, Skjelven, Skjelver (opr. Form Skjalfa), i Skjelva, Navn paa er»
Fjeldaxel paa Moskenesøen, og som Iste Led i Skjæveland (Gaardnavn paa
2 Steder i Stavanger Amt) samt i Skjelvetjern, et Tjern i N. Land (se O. R.
i Arkiv f. nord. filol. X S. 173). I nogle af disse norske Navne, ikke i alle,
kan et Elvenavn ligge til Grund, og skj alf- er der maaske en anden Stamme
end den her omhandlede. Som 2det Led forekommer denne høist sandsynlig
i Navnet Lidskialg, anført BK. 79 a under Kinservik Kirke, men nu for
svundet, og efter S. B.’s Mening maaske i Yalaskioll (RB. 489), det gamle
Navn paa Tune Præstegaard, det sidste efter O. R. dog mulig at forstaa
anderledes (Bd. I S. 296). I Sverige findes skialf usammensat og som Iste
Led i flere Stedsnavne, og som 2det Led i de gamle Stedsnavne Loaskialf
i Bolinge Sogn, Loaakælno (Feil for -s k æ 1 u o) i Lohiirads Sogn, V
i-skælf og Hidinskiælf, alle i Upland, samt i Warisskælffi
Vester-giitland, -— de to sidste Navne med Mandsnavnene Hidhin og Yarin som
lste Led (se L. Fr. Läffier i Arkiv f. nord. filol. X S. 168 ff.). Dette skjalf
maa være nær beslægtet med angelsachsisk scylfe noget, som er slaaet
sammen af Bord, nu i Engelsk shelf, Hylde (se S. B. i Tidskrift f. Philologi
VIII S. 44). Ordets Betydning i de mytiske Navne er vel «Høisæde, Sæde»,
udgaaende fra Betydningen «Bænk»; i Stedsnavne, som ere sms. af Gen. af et
Mandsnavn med skjalf, kan dette vel have Betydningen «Sæde,
Opholdssted». I andre Stedsnavne kan det være rimeligt, at skj alf sigter til en
Lokalitet af en vis Art. Efter Betydningen «Hylde» i Engelsk kunde man
formode, at det har været brugt paa samme Maade som et andet Ord af
lignende Betydning, hjallr, der betyder: Hjell, Hylde, men ogsaa; flad Afsats
i en Li eller Fjeldside (jfr. Skjelva som Navn paa en Fjeldaxel), og
endvidere: Terrasse, flad Forhøining (Indl. S. 66). Hvorledes skjalf er at
forstaa i det her omhandlede Navn, i U i d a s k i a g e, er uvist, da Forklaringen
af lste Led ikke er sikker. Ordet synes her efter Dativendelsen -e nærmest
at være et Hankjønsord skj al f r eller Intetkjøiisord skjalf. og følgende
gamle Former af Navnet ere mulige. ’) * V í ð i s k j a 1 f (r) (Dat. • V i ö*
a-skjalfi), sms. med Adj. v i ð r, vid, udstrakt. 2) * V i ð a r s k j a 1 f (r), sms.
med Gen. af v i ð r, Træ, Skov (for Udtale med i jfr. Vines Bd. I S. 397.
II S. 18). I disse Tilfælde har skj alf (r) vel Betydningen «Terrassen eller
lign.; Gaarden ligger paa en lang Flade mellem Aas og Elv. s) V t ð a r
s-skjalf(r), hvor lste Led kan være Gen. enten af det gamle, temmelig alm.
brugte Mandsnavn Víðarr (jfr. de to af de ovfr. anførte svenske
Stedsnavne) eller af Gudenavnet Víðarr. I disse Tilfælde vilde vel skjalf(r) have
Betydningen «Sæde, Bolig». Hvis lste Led er Geu. af Gudenavnet, har vel
Gaardnavnet op.r. betegnet en Guden viet Helligdom; det har da maaske et
Sidestykke i det ovfr. anførte ValaskioU i Tune, ligesom en anden
Sammensætning med samme Gudenavn mulig haves i Vidarshof i Vang Hdm. (Bd. III
S. 85). Da Guden Vidar er en lidet fremtrædende Guddom, og da s k i a 1 f
i svenske Stedsnavne sees at være sms. med Mandsnavne, er imidlertid
Forklaring af Gudenavnet yderst usikker. Jeg har i det hele størst Tro paa, at
Navnet er sms. med Mandsnavnet. — Naar Formerne fra det senere Tillæg i
RB. og fra St. have -r i Navnets Slutning, maa dette betegne «tykt» 1. Et
Navn, der ligner Formen fra St., Viskjær i Skaanevik, har virkeligt -r i
Slutningen (udt. vi’sjær, vi’ssjær) og maa altsaa være af ganske anden Oprindelse
(skr. Vissekier 1610).
29—31. Greaaker sondre, mellem og nordre. Udt. gre åker.
— i Græidakre, -akrom RB. 76. a Gridakrom (sonste) DN. X
72, 1393. Greagger 1593. 1604.Vi, Vi, Vi- Greagger sondre, G.
mellom og G. nordre med Loevald vestre (Sorenskrivergaard) 1668.
Greager sondre, G. mellom og G. nordre med Lovald westre
1723.
*Greiðakr, m. Ent., eller -ak r a r, m. Flt, sms. med Adj. g r e i ð r,
grei. Meningen er vel: Ager, som er let at bearbeide. Oftere forekommende
Navn (i Rakkestad, Tune, Hobøl, Vinger og tidligere i Nauuestad). Se Bd. I
S. 113.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
