Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•72
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
F. søndre med Baarstad 1668. Faass nordre, F. sondre med Barstad
1723.
Fors m., Fossen. Ligger ved den øvre Del af Mofjølelven.
57. Barstad. Udt. barsta. — Barrestad 1668. Barstad 1723.
— Jfr. frg. GN.
*Barkarstaöir, af det gamle Mandsnavn B o r k r (Gen. Barkar).
Barstad, Ytterøen GN. 6, er i AB. skr. afBarkastadom. Se PnSt. S. 56.
58. 3Iyre. Udt. mf re, — i Myrum RB. 288 s. [i Myrom DN.
XV 68, 1451], Myrre St. 77. Myre 1593. 1604.Vi. 1668. Mvrre 1723.
Mýrar, Flt. af myr r f., Myr.
59. Gronniork. Udt. grø’nmnørl-. — Grytomork RB. 76.
Grythæ-mark DN. XI 230, 1495. Grydemarck St. 76 b.1593. 1604.Vi.
Grydte-march 1668. Gryddemarch " 1723.
G ryt um ork. Iste Led er Grýta, Elvenavn, Stenelven (se Sande
GN. 67), som her maa have været Navn paa Mofjølelven, ved hvilken Stedet
ligger. Denne Gaard er dog ikke medtaget i NE. S. 82 blandt de af dette
Elvenavn dannede Gaardnavne, og O. R. har der tildelt et mindre Tilløb til
Mofjolelven Navnet Grýta; se nærmere herom under Vaale GN. 31. 32.
2det Led er m o r k f., Skov (Indl. S. 68). Dette Gaardnavns Nutidsform er
mærkelig. Den synes at maatte forklares saa, at t foran m først er blevet
til det bløde d (jfr. Udtalen Uddbø af Utbø), hvorefter d er gaaet over til
det m nærmerestaaende n. Formen Grytemørk findes i Vaale (GN. 118).
60. Knatten. Udt. knatten.
Forudsætter en svagt bøiet Form *knatti m., svarende til det alm.
knottr, Fjeldknat (Indl. S. 61).
61. Præstegaard en. — Botne Præstegaard med Logiord 1723.
Om Gaardens gamle Navn se under Oplysningerne til Herredets Navu.
— Om Underbruget Logioid se under «Forsvundne Navne» ved Herredets
Slutning.
62. Haugan. Udt. hau"ann. — Hoffuen 1593. Hoffuenn
1604.Vi-Hougene 1668. 1723.
Flt. i best. Form af li angr m. (Indl. S. 53).
63. Gunnerod. Udt. gunnerø. — Gunnarud Reg. 101 (Brev
fra 1322 — 23). Gundrrodt 1604.Vi. Gunderoed med Schrepperøed
1668. 1723.
G unna ru ð, se Skoger GN. 31. — Skreppa f. findes af og til i
Stedsnavne, ogsaa usammensat, med uvis Betydning (jfr. Bd. I S. 71. II S. 48. 193.
III S. 170). Det synes tildels at have været Elvenavn, se Borre GN. 69;
om saa har været Tilfælde her, er uvist, da Stedet vistnok er forsvundet.
64. Mofjøl. Udt. mo’fjøl. — Moefiell 1668. Moefield 1723.
* M ó fj o 1? Iste Led er mor m., Mo (Indl. S. 67); 2det Led synes
efter den opgivne Udtale at være fjol f., Fjæl, Bret. Det sidste Ord
kjender jeg forresten i Sammensætninger kun som Iste Led, t. Ex. Fjolaas,
Fjølhaugen, hvor det betegner Fladhed, Jævnhed; en saadan Betydning kan
det vel have ogsaa her.
65. Haug. Udt. hau. — i Haugi RB. 76. a Haagi DN. V
372, 1419. Houg St. 76 b. Hoffu 1593. Houff 1604.Vi- Houg 1668.
1723.
Haug r m., Haug (Indl. S. 53).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
