Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. BOTNE
75’
Gaardenes Navne: 82. Solberg ølle. — Øde Soelberg 1668
1723.
Har opr. været en Pait af GN. 44. 45. Jfr. ogsaa GN. 79.
83. Rydningen. Udt. rø’nningen.
84. Sperte. Udt. sp&tte. — i Spertu RB. 77. Spartij St. 76 b.
Sperthe St. 77. Senere Underbrug til GN. 118.
S per ta. Ligger nær en Bæk, og Navnet antages NE. S. 241 opr. at
have været Navn paa denne. Det samme indeholdes i Navnet paa en
forsvunden Gaard i Granvin i Hardanger, skr. i Spertadale DN. XII 39,
1314. Sp erta antages af S. B. at kunne være beslægtet med Verbet spärta,
i svensk Dialekt i Finland = spritta, sprattla (se NE. S. 335). Det er dog at
mærke, at dette Vandlob maaske har havt et andet Navn (se under
«Forsvundne Navne» ved Herredels Slutning under i Gu s tu).
85. Hegg nordre. Udt. hægg. — Heg 1593. Hegh 1604.Vi.
Hegh nordre med Øde H. 1668. Hæg nordre med Øde H. 1723.
* Hegg r m., Trænavnet Hæg, brugt som Gaardnavn; jfr. Skoger GN.
30. Hegg søndre er GN. 96.
86. Hellesrød. Udt. licellersu. — Hællaughsrud RB. 77.
Hellings-rudt St. 77. Hillisßrødt 1604.Vi. Hillisrød 1668. Hellingsroed
1723.
*Herlaugsruð, af det i MA. ret alm. Mandsnavn Herlaugr;
dette kan nu i Sammensætninger ikke altid skilles fra Herleifr, Herleikr,
jfr. Tjømø GN. 45, Brunlanes GN. 95. ’ Se PnSt. S. 129.
87. Bill-kost. Udt. b&’rkåss. —Warkarøst RB. 289 s. Barkost
1593. Barkast 1604. Vå. 1605. Barchost 1723.
Formen i RB. maa vel indeholde en Feil, nemlig W - for B-, hvorefter
den gamle Form mulig er Barkarqst. Iste Led kunde isaafald være Gen.
af b a r k i m., Strube, der oftere forekommer i Stedsnavne, sigtende til en
Kløft eller en lignende Situation ved Stedet. 2det Led synes at være rost f.,
nu i Folkesproget Rost, Rast, som kunde have Betydningen Vei eller den
afledede Anvendelse af denne Betydning, som man har i h e i m r o s t, ú
t-r<jst (Hjemmemark, Udmark); dette Ords r- maa isaafald i den nuværende
Form være bortfaldet ved Dissimilation. Det ser dog ikke ud til, at der
ved dette Sted findes nogen Situation, der knnde betegnes som b a r k i, saa
denne Forklaring er neppe rigtig. Nogten anden ved jeg dog ikke at give,
hvis man skal lægge nogen større Vægt paa Formen i RB. Man kunde nok
tænke paa Bar kar, Gen. af Mandsnavnet Bork r, som lste Led; men en
Sammensætning af et Ord som rost med et Personnavn synes lidet trolig.
Havde man kun de senere Former at holde sig til, kunde man tænke, at den
opr. Form havde været *Barkarkostr, Barkdynge (af b q r k r m., Bark,
og kost r m., Dynge); jfr. den opgivne Betydning af Navnet Borkebu paa
Modum: «Bod, hvori der opbevares Bark» (Bd. VIII S. 232).
88. Gutu. Udt. gutu. — af Gatu RB. 263. Kuthu St. 76 b.
Senere Underbrug til GN. 89.
Gata f., Veien.
89. Holm. Udt. hølm. — Hollm 1593. Holm 1604.Vi- Holmb
med Gultue 1668. Holm med Guttue 1723.
* Hol mr m., se Indl. S. 56; her om en Forhøining paa et Stykke
Land, der begrænses af Revuvandets nordlige Ende, dette Vands Afløb og en
nu udtappet Myr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
