Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•76
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
90. Langeli. Udt. langeli. — Langelj 1593. Langeli nordre
1668. Langelie nedre 1723.
Jfr. Hof GN. 87.
91. Soa. Udt. só’a. — Soue 1593. Soeue 1668. Soufve
1723.
Gaarden ligger ved en Elv, der gaar fra Krossjøen til Revuvandet, og
Gaardnavnet er vel opr. denne Elvs Navn. Efter Formodning af S. B. i NE.
S. 334 maaske opr. * S o ð a, afledet af sj óða, syde, koge, som kan sigte til
Strøm i Vandløbet (jfr. Bd. III S. 17). Naar Navnet nu har lukt og ikke
aabent o, kan dette være indkommet fra den oblikve Kasusform S o ö u; jfr.
GN. 3. Se ogsaa NE. S. 238.
92. Askjerod. Udt. assjerø. — Aaßgaard (!) 1605. Aseherod
1668. Adskerøed 1723.
*Asgerðarruð, af Kvindenavnet Asgerd (A s g e r ð r). I senere Tid
ved Misforstaaelse skr. Askerød, som om det var sms. med Mandsnavnet
A s k i, hvad den bløde k’Lyd viser det ikke er. Samme Navn i Stokke
(GN. 132). Jfr. ogsaa «Forsvundne Navne» i Lardal.
93. 94. Skaarbu ovre og* nedre. Udt. slc^rbú. — Skarboe
1593. Skarboe 1604.Vi, Vi, Vi. Schaareboe ovre og nedre 1668.
Schareboe øvre og nedre 1723.
* S k o r b ú, sms. med skor f., nu om en Afsats i en Fjeldside, men
her efter Beliggenheden mellem to Høider vistnok i Betydningen Skar, som
Ordet tillige har havt i ældre Tid (Indl. S. 75).
95. Gjøgri. Udt. jøgri. — Giørien 1593. Gieroenn
1604.Vi-Giørønn 1605. Giøgri 1668. Giøgren 1723.
Maa antages at være sms. med vin (se O. R. i StK. S. 331); men den
opr. Form og Betydning af Navnet er usikker. 1ste Led er neppe gygj ar,
Gen. af gygr f., Troldkvinde. Dette Ord udtales rigtiguok nu i dette Amt
Jøgr (med lang Vokal), og -r, den opr. Nominativendelse, hører nu med til
Ordets Stamme; men en Sammensætning af dette Ord med vin synes lidet
rimelig. «Maaske har Navnets gamle Form været *Gjøgrin, af islandsk
gJQS1’ f> Elt. gjograr (forekommer allerede i Biskupa sögur), Fjeldkløft
(se Fritzners og Vigfussons Ordbøger). Men dette Ord er, saavidt jeg ved,
hidtil ikke paavist i Norge » (S. B.).
96. Hegg sondre. Udt. liægg. — i Hægh RB. 187. [i Hegh
DN. XV 125, 1510—20 (paat. Hæg)]. Heg 1593. Hegh søndre 1668.
Hæg søndre 1723.
Se GN. 85.
97. Krone. Udt. krone. — i Krunu RB. 77. Krunumyrre
St. 76 b. Crone 1668. 1723 (da Underbrug til GN. 123).
Kr lin a f.. Kronen, der af og til forekommer som Gaardnavn. Tildels
er dette vel at forklare af Ordets Brug som Fjeldnavn. Her er Navnet vistnok
givet efter høi Beliggenhed. Jfr. Bd. I S. 128.
98. Strand. Udt. strann. — Strondh RB. 74? (anført under
Vaale Kirke). Strandt 1604. Vi. Strand 1668. 1723.
Strond f., Stranden (Indl. S. 79). Ligger ved Hillestadvandet.
99. Teigen. Udt. tei’en.
Se Indl. S. 81 under tei gr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
