Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•80
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
FORSVUNDNE NAVNE.
i Skoghe DN. XI 46, 1355. RB. 187. Skogs Ødegaard St. 76 b.
Skogr m., Skoven,
i Holtæ RB. 203 s. 204 s.
Holt n., Lund, liden Skov (.Indl. S. 57).
i Ruæidinnj RB. 75 (anført under Botne K.).
Navnet er en Sammensætning med vin. K. Rygh har sammenstillet det
(Bd. XV S. 90) med Rennau i Skogn (af Reidiniom AB. ’21), Reien i
V. Slidre (a Ræidinni DN. III 281, 1368) og det forsvundne i Ræidin.j
(RB. 80) i Ramnes, og han tænker ved disse Navne paa et Elvenavn *Reið
som 1ste Led. Med Støtte i den her anførte Form Ruæidinni har S. Bugge
antaget, at R e i Ö- er opstaaet af * V r e i ö-, og at dette Elvenavn hører
sammen med Adj. r e i ð r, opr. v r e i ð r, vred, men i en ældre, i Oldu. for
svunden Betydning: vreden, kruset eller lign., der kunde passe ved et
Elve-navn; dette maatte da vel sigte til stærkt krummet Løb. Om Skrivemaaden
R u æ i d- for V r e i ð- se Fritzner III S. 58. O. R. har ved Gaardnavnene
Reien i Slidre, Rennan i Skogn, Reberg i Meldalen og i Rennebu o. fl. andre
tænkt sig reiðr (hreiör) n, Rede, som Iste Led (Bd. IV, 2 S. 286); vedde
2 førstnævnte har han ogsaa tænkt paa Adj. g r e i ð r, grei, som ikke volder
Vanskelighed. Hvis nogen af disse to sidste Formodninger er rigtig, maa
vistnok det her omhaudlede Navn, i Ruæidinnj, skilles fra de andre, og
ialfald sproglig synes for dettes Vedkommende Bugges Forklaring at være
den bedste. Da man ikke med nogen Sikkerhed kan sige, hvor Stedet har
ligget, har man imidlertid ingen Anledning til at støtte dens Rigtighed ved
Stedforhold. Er den rigtig, kan den Elv, hvis Navn indeholdes i det
forsvundne Gaardnavn. neppe være nogen anden end Tverdalselven. Se Bd. IV, 2
S. 286. NE. S. 187.
Skaghsrud RB. 75 (anført under Botne K.). Skaxrudt St. 76.
Skagsruö, vistnok af et Mandsnavn S k a g r, Sideform til det oftere
i MA. forekommende S k a g i, jfr. Skakstad i Eidsberg. Se Bd. I S. 132.
PnSt. S. 219. -— Er maaske det Schougrøed, der 1723 anføres under Gausen,
GN. 4. (NG. Mscr.).
Hermundarrud RB. 77 (anført under Hillestad K.). Hermunderudt
St. 76 b.
Hermundarruö, af Mandsnavnet H e r m u n d r, alm. Navn baade i
MA. og i Nutiden, ifolge Aasens Navnebog paa sine Steder nu ombyttet med
det fremmede Hermann; jfr. Hermanrud i O. Toten, skr. Hærmundarud
i 1378. Se PnSt. S. 129.
i Gustu RB. 77 (anført under Hillestad K.). RB. 184. Gustu St. 76 b.
Formodes Bd. II S. 350 at være et gammelt Elvenavn Gusta, til
hvilket ogsaa Gusterudsæter i Nes Rom. og Gusterud i Eidskogen henføres.
S. B. antager NE. S. 86, at det staar i Forbindelse med gusta, blæse, og
g u s t r, Vindpust. Stedet maa være det samme som det, der i Formen Guste
anføres paa Kaitet lidt øst for Gjøgri. Det ligger øverst oppe ved et
Vandløb; men dette er det samme, som ved GN. 84 ovfr. antages at have havt
Navnet S p e r t a, og efter Beliggenheden af GN. 84 forekommer dette mig
troligere. Gusta kunde derimod, hvad Betydningen angaar, maaske
sammenlignes med det under GN. 76 omtalte Navn Snug.
i Krokom RB. 77 (anført under Hillestad K.).
Krókar, Flt. af krókr m., Krog, Krumning (Indl. S. 62). Da det
ikke vides noiere, hvor Stedet har ligget, kan man intet sige om, hvad Navnet
sigter til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
