Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. VAALE
83
1,6. Mulviken. Udi. mü’lvika. — Jfr. under GN. 3 og 5.
Viken, hvorefter Stedet er benævnt, har sit Navn af det høie Nes
Mule-aasen, ved hvis Vestside den ligger. Nesets Navn har vel opr. været *Múli;
múli m, Mule paa Dyr, findes brugt om noget høie, bredt afsluttende Nes
(Indl. S. 68).
2. Syrstad. Udt. sfrsta. — i Syrestadhom RB. 182.
Syre-stad 1593. Syrrestadt 1604. x/i. Sørrestad 1605. Syrestad 1668.
1723.
Navnet findes ellers kun i Børseskognen (af Syrastadom, af
Syro-s tad hum AB.). Ved dette har O. R. fænkt sig "(se Bd. XIV S. 295), at
lste Led kunde indeholde et Elvenavn * S ý r a, afledet af Adj. sxirr, hvorom
se NE. S. 261; men Forklaring af Elvenavn passer neppe til Beliggenheden
af Gaarden her i Vaale. Navnet er da vel her en Sammensætning med sýr f.,
So, brugt som Persontilnavn (K. Rygh S. 66), i hvilken Brug Ordet i Gen.
kan have Formen s ý r a r for det alm. sýr.
3. Gunnestad. Udt. gunnesta. — Gundestad 1593. 1604.Vi.
Gundestad med Mulvig 1668. Gundestad med Muelvig 1723.
Vistnok * G u n n a s t a ð i r, se Sande GN. 22; men jfr. dog ogsaa
Gunnestad i Nøtterø (GN. 120).
4. Aasenden. Udt. ascenrí. — Aasßende 1604.Vi. Aaßenden
1668. Aasenden med Guttelsroed 1723.
Asendi; ligger ved det sydlige Udløb af Solumaaseu. der har sin
største Udstrækning i Nord—Syd. — Det. forsvundne Guttelsrøed er opr.
*Gautulfsruð, af Mandsnavnet Gautulfr (se Borre GN. 68). Se
PnSt. S. 83.
5. Grette nordre. Udt. grætte. — Grette St. 74b. 1593.
1604.Vi. Grætte med Mulwigen 1668. Grette med Muelvigen 1723.
*Gretta f., hvorom se Hof GN. 76. «Ved en liden Elv, der falder
ud i den større, som har sit Udløb ved Snekkestad» (NE. S. 78); Navnet kau
altsaa her være Elvenavn. — Grette søndre er GN. 159. Samme Navn findes
her i Amtet desuden i Borre (GN. 70) og i Sem (GN. 24).
6. Yaltersborg. Kaldes brælcke. — Brecke 1593. 1604.Vi.
Bræche med Øde Gundestad 1723.
Blev i Slutningen af 18de Aarh. omdøbt af den daværende Eier,
Prokurator Jacob Walther, men Brekke er fremdeles det sædvanlig brugte Navn.
(NG. Mscr.). — «Brekka f., Bakke (Indl. S. 45).
7. Snekkestad. Udt. snæJcTcsta. — Sneckestad 1593.
Snedke-stad 1604. Vi. Snechestad 1668. 1723.
Maaske opr. *Snekkjustaðir, eftersom man ved Snekkenes i
Rakkestad har Formen Snekkiunes i RB. og ved Suekketorp i ld
Snækkio-o r p i 1411. Iste Led skulde synes at være snekkja, der i det gamle
Sprog brugtes om en Art Langskibe; men et saadant Ord er vist ikke
tænkeligt i Sammensætning med staðir og neppe heller forklarligt i de to
andre Navne. O. R. har derfor tænkt sig Muligheden af, at Snekkja kan
have været Elvenavn, livad der kan passe for alle tre Gaardes Vedkommende
(jfr. under GN. 5 ovfr.). Se Bd. I S. 121. NE. S. 236 og 333, paa hvilket
sidste Sted S. B. gjør opmærksom paa, at J. Jakobsen (Aarbøger f. nord.
Oldk. 1901. S. 106. 203) forklarer det shetlandske Gaardnavn Snekkerom af
et Elvenavn s S n e k k, Gen. "Snekkja r. Et Elvenavn * S n e k k og
* Snekkj a kunde vel være beslægtet med oldn. snákr m., Snog, jfr. det
hermed beslægtede gammeltydske snecko m.. tydsk Schnecke f., Snegl;
Elvenavnet Orma antages NE. S. 181 at være dannet af o r mr. Hvis lste
Led er snekkja i Betydningen Langskib, er vistnok sidste Led ikke staðir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
