Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•84
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
men s t o ð f., Stø, Landingsplads, hvilket Ord nu som sidste Led i
Sammensætninger ikke sjelden er gaaet over til -sta i Udtalen og derved blevet
enslydende med Slutningsledet i de Navne, der ere sms. med staðir, og i
Tidens Løb blevet skrevet som disse; et Par af Gaardens Brug ligge ved
Kristianiafjorden. Det 4 Gange i Bohuslen forekommende Gaardnavn Sne kk j
u-vik forklares af snekkja som Fællesord.
8. Langoen. Udt. langøia. — Langøe (før under Snekkestad,
brugt af Johan Fr. Marschalk til Kalkbrænderi) 1668. Langøen 1723.
* Langøy; er en 0 udenfor Holmestrand, der svarer til sit Navn.
9. Helgelaud. Udt. heéllann. — Hælgaland RB. 80.
Helle-landt St. 65 b. Helgeland DN. VIII 849, 1558. Hellgeland 1593.
Helgelandt 1604.Vi- Helgeland med Indlauget 1668. Helgeland med
Indlauget og Øde Helgeland 1723.
Helgaland, hvilket hyppig forekommende Navn maaske er sms. med
Gen. af Mandsnavnet H e 1 g i, men vel med mindst lige stor Sandsynlighed
kan indeholde Adj. heilagr, hellig, som Iste Led; i sidste Tilfælde maa
Stedet have staaet i et eller andet Forhold til den hedenske Gudsdyrkelse.
Se PnSt. S. 123 f. og Munch NGHS. S. 202. 211, i hvilket sidste Arbeide
Sammensætning med heilagr ansees sandsynligst. Samme Navn her i
Amtet i Lardal (GN. 82).
10. Ofegstad. Udt. fæ’Msta. — i Vfæikstadhom RB. 186. i
Vfeighst: RB. 202. Offickstad 1593. Offigstad 1668. Offichstad
1723.
Ófeigsstaðir, af det gamle Navn O fe i g r, der langt tilbage i Tiden
var meget udbredt, men i Norge mindre brugt i den senere MA. og kun findes
i 4 Stedsnavne. I *Ofeigs])veit i Skjold (Vfix]iueit i 1449), nu
Fiks-tveit, er ligesom her i Udtaleformen Vokalen i Fremlyden bortfaldet, medens
den er bevaret i Ofifigsbø i Lom og i Offigstad i Øier. Lignende Bortfald af
lste Stavelse haves i Ugjesteby i Berg Sml. (udt. Jæ’ssteby, opr. * U1
f-g e s t s b ý r, hvoraf Ugjestsby 1593), i Sognenavnet Eidanger (udt. Danger),
i Ekornberg i Volden Sdm. (udt. Kønnberg) o. fl. (se O. R. i Festskriftet til
Prof. Unger, S. 71); jfr. ogsaa under Skoger GN. 82. Se PnSt. S. 188.
11. Klavenes. Udt. Tclavnes. — Klofuanes RB. 69. 71?
Klaffue-nis 1593. Klaffuenes 1604.Vi. Klaffuenes med Nordre Kl. 1668.
Klaveness med Nordre Kl. 1723.
Samme Navn i Sandeherred, hvor ingen Form fra MA. er bevaret. Man
skulde efter Nutidsformen vente, at den gamle Form havde været
*Klafa-nes (jfr. Klavestad i Skjeberg, skr. a Klafuastadhom i 1344); men det
er vel temmelig sikkert, at der paa de anførte Steder i RB. sigtes til denne
Gaard. Oldn. klofi m. betyder: en Vinkel, og Ordet bruges efter Fritzner
(II S. 298) bl. a. om en «Aabning i Landskabet, der omsluttes af Høider,
som begrænse den paa begge Sider og løbe sammen i en Vinkel».
Stedforholdene synes efter Kartet at kunne svare nogenledes til denne Fritzners
Forklaring. Gaarden ligger inde i Landet, og n e s betegner vel det Parti, som
begrænses af den under GN. 7 omtalte Elv og en Bæk, der falder ud i denne.
Hvis *Klafanes skulde være den opr. Form her, maatte lste Led være
Gen. af kl af i m., der betegner noget kløftet, noget som har to i Vinkel
sammenstødende Grene. Da det ikke paa dette Sted kan være Neset selv,
der siges at være kløftet, maatte vel k 1 a f i tages i samme Betydning som
klofi ovfr.
12. Kaldaaker. Udt. kælläker. — i Kaldakrum RB. 71. 197.
Kaldaker RB. 199? (henføres til Vivestad Sogn). Kaldager St. 65 b.
Kaliagger 1593. 1604. Vi. 1668. Kaiagger 1723.
Kaldakrar, Kaldakr, se Botne GN. 109.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
