Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•88
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Foran s indskydes vistnok jevnlig et g eller k, især efter n, eller naar der
følger en anden Konsonant efter s; men S. B. bemærker, at den hyppige
Skrivemaade Heiöings- for H e ð i n s- i Stedsnavne (se PnSt. S. 120)
kunde vække en Formodning om, at man i disse tildels kan have sat Navnet
H e ð i n n i Forbindelse med heiðingi, en Hedning.
.37. Rustaden ostre. Udt. nisstann. — Rustadt 1604.Vi.
Rudstand 1668. 1723.
*Ruðstaðr m., Rydniugssted (Indl. S. 72).— Betegnet som «østre» i
Forhold til GN. 86.
38. 39. Dal nordre og sondre. Udt. deel. — i Dale RB. 186.
208 (søndre). Dall 1593. 1604.Vi, Vi- Dall nordre og søndre 1668.
Dahll nordre og søndre 1723.
Dalr m., Dalen (Indl. S. 47).
• 40. Giorte. Udt. gö’lte. — [Garthe 1668. Gorte 1723 (paa
begge Steder anført som Underbrug under Ramnes GN. 5)].
Navne, som kunne sammenstilles hermed, ere: Garta i Holt, Garte i
Søndeled og i Surendalen (af Gortum AB.), Garten i Ørlandet {i Gortum
DN. II 208, 1342). Garthus i S. Aurdal, Gartland i Grong og Garstad
(Garte-stad 1520) i Vikten. Af disse Navne er i NE S. 65 Gaita i Holt, Garthus
og Gartland under Tvivl opførte under en Elvenavnstamme Gart-, der vel
har havt dels stærk, dels svag Form, Gort og Garta. Ogsaa Garte i
Søndeled og Garte i Surendalen ligge ved Vandløb. Her i Vaale kan maaske
ligeledes Navnet opr. have tilhørt et Vandløb, da der findes flere mindre
saadanne ikke altfor langt borte. Dette Elvenavn kunde mulig høre sammen
med det af Aasen og Ross anførte Verbum garta, der har Betydningerne:
spøge, skjemte, fjase; snakke, samtale løselig (Hall., Vald.); grynte.
Elvenavnene Skvaldra og Skvalderbækken samt Skvalderfossen synes at hore
sammen med et Verbum af lignende Betydning, skvaldra. Garten i Ørlandet
er vel opr. et Ønavn; man kan ved dette Navn maaske tænke paa Bølgernes
Skvulpen eller Brusen. Garstad i Vikten hører derimod mulig ikke hid; det
henføres PnSt. S. 79 under Tvivl til et Mandsnavn. Formen Gorte med o
her i Vaale maa være opstaaet af den gamle oblikve Kasusform * G o r t u (af
Nom. Garta); jfr. Botne GN. 3.
41. Rerg søndre. Udt. Mrj. — Bergh (sonste) RB. 288 s.
Bierg 1593. Bergh 1604.Vi, Vi, Vi. Berg søndre med Schæreboe
1668. Berg søndre med Schareboe 1723.
Berg n., se Indl. S. 43. Jfr. GN. 44. 45. — Om Underbruget se under
«Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
42. Kjolsrud. Udt. lçø’lsru. — Þiodolfsrud RB. 68 (østre).
69 (østre). 186. Thiodelsrudt St. 65 b. Kiølsßrudt 1604.Vi.
Thiølß-rød 1605. Kiolßrød med østre K. 1668. Kiøelsrøed med Østre K. og
Bergen 1723.
Þjóðolfsruð, af det gamle Mandsnavn Þjóðolfr, der nu tildels
lyder Kjøl. Forresten have Navne, der nu begynde med Kjøl- og Kjøls-, høist
forskjellig Oprindelse. Se PnSt. S. 248. Ldsbl. 284.
43. Ormestad. Udt. ørmesta. — Ormestader RB. 262.
Orm-stad 1593. Ormestad med Berg 1668. Ormestad med Bergen
Øde-plads 1723.
*Ormarsstaðir, sms. med Mandsnavnet O r m a r r, der findes brugt
nogle Gange i Norge fra 9de Aarh. af. Samme Navn i Sandeherred (GN. 114).
Se PnSt. S. 191.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
