Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. VAALE
87
29. Krokeborg. Udt. iråxJcébørr. — Krogborg 1593.
Krogeborg 1604. Vi. 1668. 1723.
Samme Navn under GN. 134; se der.
30. Grøtaas. Udt. grø^ttås. — Grautas RB. 62. 63. 65. Grottaaiß
St. 75 b. Grødaas 1593. Grottaas med Krogeborg 1668. Groetaas
med Krogeborg 1723.
Grautås s. Graut- findes nu i endel Stedsnavne, som Grautlien i
Nes Hdm., Grantaaen i Grue og i Bruvik, Grautaasen paa Eker, Grautsjøen
i Brandval, Grauttjern i Urskog, livilke Navne O. R. Bd. III S. 61 er
til-bøielig til at aflede af grautr m., Grød, i en eller anden overført
Betydning. Maaske er Grautáss at forklare paa samme Maade; men mulig
tør dog Graut- i dette og nogle af de andre ovfr. anførte Stedsnavne have
Betydningen; Grus, grov Sand. Efter dette Navns gamle Form er det
tænkeligt, at GN. 27 er et opr. "Grau tru ð.
31. 32. Grytenes østre og vestre. Udt. qrifttnes. — Grytones
RB. 74. DN. III 617, 1460 (sønste og sonste østre). Grytenes DN.
VIII 420, 1478. Grydennes St. 75. 1593. Grvdenes 1604.Vi, Vi, V*.
Grydtenes østre og vestre 1668. Grydenes østre og vestre 1723.
Grýtunes, sms. med Gen. af Elvenavnet Grýta, hvorom se Sande
GN. 67. Neset dannes ved en liden Tverelvs Udlob i Mofjølelven (Dalselven).
NE. S. 82 antages, at det er den mindre Elv, der har havt Navnet Grýta;
men den gamle Form af Navnet Grønmørk i Botne (GN. 59) synes at vise,
at det er den større Elv, som har været kaldet saa. Jfr. GN. 157 og
162 ndfr.
33. Kl evjer. Udt. MævjcÉr. — Kleffuer 1593. Kleffuenn
1604.Vi. Kleffuier med Øde Kl. 1668. Klefier med 0de Kl. 1723.
Maa være opr. "Klifjar f., Flt. til kl i f n., ligebetydende med kleif f.,
hvorom se Indl. S. 61, hvor kli fa r er anført som Flertalsform. Navnet
maa vel sigte til Veien opad Elvebreddens Skraaning.
34. Yerj) med Rosløs. Udt. vcerp. råssløs. — Værp RB. 87.
Verp 1593. Werp 1604. V». Wærp med Øde Næs 1668. Wærp med
Næss 1723. — 2) i Rosløyso RB. 72. Roløvsi (1) RB. 283. i Bosløysi (1)
DN. IV 423, 1389. Roßløß St. 74. Røßløß 1593. Rødtzløß OC. 37.
Raaeßløes 1668. Raasløes 1723.
’) Verp n. Maa være det af Aasen fra Telemarken anførte Verp n.,
Stenhob, som er sammenkastet til Mærke eller til Minde om en Begivenhed,
paa Stedet. Ordet har vel egentlig betegnet en sammenkastet Stenhob i
Almindelighed og er vel at forstaa saa her. — 2) Kossløysa f. eller R o s
s-løysi n., sms. med ross n., Hest, altsaa Hestemangel, Sted, hvor man ikke
har holdt Heste. Jfr. Svinekle i Askim (Bd. I S. 47), som antagelig betyder:
Svinemangel. Om Navne paa -løysa, -løy s i se Sande GN. 92.
35. risrud. Udt. ü’lsru. — Vlfsrud RB. 73. 79. Vlßrudt
St. 72 b.
U 1 f s r u ð, sms. med Mandsnavnet Ulv (Ulf r), der var meget alm. i
MA. og endnu bruges i nogle Dele af det sydvestlige Norge; endnu ved
Midten af 18de Aarh. finder man det ogsaa paa Østlandet. Se PnSt. S. 270,
jfr. Bd. I S. 109.
36. Hengsrud. Udt. hæ’ngsru. — Heidinghsrud RB. 199.
Hæidinsrud RB. 234. Heinsrud 1723 (da Underbrug til GN. 48).
*Heðinsruö, se under «Forsvundne Navne» i Skoger Herred.
Gen-Heöins har nu i dermed sms. Stedsnavne mange Former, her i Amtet
Hengs-, Hons- (Andebu GN. 103) og Henge- (Nøtterø GN. 44). Se Ldsbl. 283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
