Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. VAALE
91
W lie ins tad 1605. Ollumbslad med Strange 1668. Ollumstad med
Strange 1723.
01 e i f s s t a ð i r, sms. med Mandsnavnet Oleifr, en Sideform af Olafr,
som i Formen Oleiv endnu er i Brug i Hallingdal og paa Voss. Samme
Overgang fra f til m foran s haves i Olemstad i Vegaarsheien og Oleimset i
Hol samt i Navnet Frellumstad, GN. 94, 4 i dette Herred. Se PnSt. S. 190.
Ldsbl. 285. — Om Strange se GN. 70, 1.
66. Torgerud. Udt. WK r jern. — Thorgierrødt 1593. Thorgerød
1604.Vi, XA. Torgerød 1668. Torgerøed 1723.
•Þorgerðarruð, sms. med Kvindeuavnet ]’orgerðr. Se PnSt.
S. 268. Ldsbl. 286.
67. Baski. Udt. bassjé. — Basteskie JN. 85. Baskeskied
1593. Baßische 1604. Vi- Basische 1605. Badschi 1668. Badsche
1723.
Mulig opr. * B a s s a s k e i ö,. og jfr. isaafald Dønski (udt. Dønsji) i
Bærum (D y n j a n d a s k e i ð i 1315) og Røiskje i Inderøen (a f R y d i
a-s k e i d i AB.). Iste Led er vel Mandsnavnet Bassi, der forekommer i Norge
fra 13de og paa Island allerede fra 12te Aarh. 2det Led er skeið n., hvorom
se Indl. S. 75; Betydningen synes at kunne være den samme her, som
antaget ved Skjøl i Sande (GN. 105). Se PnSt. S. 30.
68. Læruinteigen. Udt. lœrómmteien.
Jfr. GN. 101. 102.
69. Kornto. Udt. hønntö. — Korntoe 1668. 1723 (paa begge
Steder Underbrug til GN. 100).
Sms. med tó f., Græsplet, liden Grønning mellem Klipper og Krat; her
har der altsaa været en Ager paa et saadant Sted.
70—72. Holm vestre, ostre og sondre. Udt. hølm. — i
Holme RB. 72. 74 (vestligste). 186. 198 (lille). 263 (lille). Holme
St. 63. Holm St. 67. 1593. 1604.Vi, Vi. Holmb vestre, ostre og
søndre 1668. Holm vestre, østre og sondre 1723.
Hol mr m.; maa her have betegnet: en Plet, som skiller sig fra den
omliggende Grund i en af de Indl. S. 56 nævnte Henseender.
70. 1. Strange. — [i Strangga], i Stranga DN. X 76. 77, 1398.
Jfr. under GN. 65.
S t r a n g i m. Maa være det Strange, som nu findes i Folkesproget i
Betydningen: Stok, Træstamme, mindre Træ, hvorpaa Top og Grene ere
afhuggede (Aasen), og som i Oldn. findes i det sms. stranga v ið r, Træer,
som skilt ved deres Rod og Grene iøvrigt have hele sin Længde (Fritzner III
573). Muligens har en saadan Træstamme tjent som Bro over den Bæk, ved
hvilken Stedet ligger; jfr. maaske Strangvalen i Nærø (Bd. XV S. 356).
73. Sørum. Udt. sø^ romm. — i Sudhræimi, Sudhræimum RB.
198. i Sudræimom DN. XI 82, 1398. Sudrim St. 63. Sorom 1593.
1668. Sodrum 1604.Vi. Sorumb 1723.
S u Ö r e i m r, Sørgaarden.
74. Lnr. Udt. lur. — i Ludre RB. 303 s. DN. X 156, 1450.
Luder DN. VII 793, 1541. Luer 1593. 1604.7i. Luur 1668. 1723.
L ú Ö r m., brugt i det gamle Sprog, som det synes, om en Stok, særlig
om en udhulet Stok i forskjellige Anvendelser (deraf bl. a. <Xur> om et
Blæseinstrument af Træ), se Fritzner under Ordet. Findes oftere i
Stedsnavne, saaledes om Fjeldtoppe (Luren i Flatanger). Som Gaardnavn eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
