Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. V A ALE
93
Navnet maa være at forklare som Hof GN. 14. Gaarden ligger
vistnok ved en Bæk, men dennes Navn synes at findes i det flg. Gaardnavn
Sunneklep.
82,2. Teigen. — Underbrug til Bjørke 1668. 1723.
83. Sunneklep. Udt. su nneMcepp. — Surnekloppe St. 72 b.
Sorneklep St. 75. Suorenklep 1593. Sorneklep 1604.Vi. 1605.
Sone-klep 1668. Sonneklep med Øde Røraas 1723.
Ligger ved den under GN. 82 omtalte Bæk, og lste Led indeholder
vistnok dennes gamle Navn. Et Elvenavn Surna (med Enstavelsestoue) findes
paa Nordmør, hvoraf Surendalen (S ú r n a (r) d a 1 r), og desuden forekomme
Antydninger til dette Elvenavn paa and:e Steder, som Gaardnavnet Surnflot
(Swrnaflek DN. I 568, 1442) i V. Gausdal og det under 0. Gausdal GN.
14 og 29 indgaaede Sunnfløtt (Surenflott 1668). Se Bd. IV, 1 S. 205. NE.
S. 253. O. R. har antaget, at dette Elvenavns gamle Form liar været Súrn,
og at denne er opstaaet af et ældre S il r ð n. S. B. holder det for muligt,
at det er beslægtet med Folkesprogets surla, nynne (jfr. svensk soria, risle);
dets gamle Form har da været Sur n. 2det Led kan være k 1 e p p r m.:
Fjeldklump, Fjeldknat (Indl. 60). Da lste Led er et Elvenavn, vil S. B.
hellere opfatte 2det Led som en Flertalsform kl ep pr af klopp f, Klop.
liden Bro (Indl. S. 61); i Oldnorsk kjendes af dette Ord kun Flertalsformen
k 1 a p p i r, meil Aasen anfører fra Hallingdalen en Form Klepper med
Enstavelsestoue som Flt. til Klopp. I Formen Surnekloppe ser S. B. en
Antydning til, at Navnet blev forstaaet saaledes endnu c. 1570. Ved Gaarden
gaar der en Vei over den ovfr. nævnte Bæk. — Om Underbruget se under
næste GN.
84. 85. Rævetal nordre og søndre. Udt. rævatæl, — i
Rofua-tafle RB. 78. i Ræfuataghle RB. 208. i Reffuodale DN. II 119, 1320
(efter en daarlig Afskrift fra 1409). Reuetall St. 72 b. Reffuetalld
1593. Reffuetall 1604.Vi, Vi. Reffvetall nordre, Reffuetall med Røraas
1668. Refvetal nordre med Røraas, Søndre Refvethal med Roraas
1723.
Refatagl; sms. af ref r m., Kæv, og tagl n., Haar i Hestens eller
Koens Hale. Hvad Navnet skal sige, er uvist. Man kunde tænke, at det
egentlig har været Navn paa en Plante; equisetum arvense kaldes saaledes
nu i Telemarken Reverova. Som Gaardnavn findes brugt usammensat
Plantenavnet Turt, rigtignok i Flt. (Turter i Maridalen og Tuitum i Lom), og det
samme er maaske Tilfælde med Burku, Bregne, ved Gaardnavnet Bortn i
Flaa (se Bd. XIV S. 276), hvor Ordet isaafald forekommer i Ent. Dette er
dog en meget usikker Gjetning. S. B. sammenligner Navnet med det
adskillige Gange forekommende Refsal(en), opr. Refshali, Rævehale, idet han
antager, at tagl her har samme Betydning som angelsachsisk tægl, engelsk
tail: Hale. Navnet maa da være givet efter Jordveiens Form eller sigte til
en Situation ved Stedet, hvori man har fundet Lighed med dette Dyrs Hale
(jfr. under GN. 13 ovfr.). — Underbruget Roraas er vistnok samme Navn som
Sem GN. 123.
86. Rustaden. Udt. russtann, — Rustad 1593. Rudstadt
1604. Vi. Røsta 1605. Rudstand 1668. 1723.
Jfr. GN. 37.
8". Fossan. Udt. fassann, — i Forssonom DN. VII 365, c.
1415. Foßen 1593. Fosßenn 1604.Vi- Søndre Fossene med Øde
Aamod 1668. Søndre Fossanne med Øde Aamot 1723.
Forsar, Flt. af fors m. (Indl. S. 50), i best. Form. Her er et
Vandfald i Fossanelven ^Storelven). Jfr. Ramnes GN. 169.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
