Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•94
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
88. Aaiuot. Udt. ärnött. — Amot DN. III 274, 1366. 389,
1395. VII 365, c. 1415. Amod 1593. Amodt 1604. Vi. Aamoedt
1668. Aamoth 1723.
Amót n., Aamødet, om to Elves Sammenløb.
89. Bakke vestre. Kaldes futebaUe. — Backe 1593. 1604. Vi.
Bache med Leergiord 1668. Bache med Leeriord 1723.
Jfr. GN. 64. Navnet «Foged-Bakke» skriver sig vel fra, at Gaarden i
Frederik den 3dies Tid og senere var beboet af daværende Foged Claus Nilsen
Røyem, senere Stiftamtmand i Kristiansand (Kraft, Norges Beskr. 1ste Udg.
II S. 702). — Underbruget er vel opr. ’Leirgerði, af leir r, Ler, og g e rö i,
indgjerdet Jordstykke.
90. Skinnene. Udt. sjtnnanne.
Er vist best. Flertalsform af Skinn n., et Skind. Skindet finde3 ellers
som Navn paa Gaardpaiter af et Skinds Skyld (se Bd. IV, 1 S. 72).
Flertals-formen kan bave sin Grund i, at Gaarden er dannet af flere Smaabrug, alle
af et Skinds Skyld. Efter Betoning og Endelse synes Navnet at være at
opfatte som Han- eller snarest Hunkjønsord i Flt.
91. Kjær. Udt. Tgær. — Kier 1593. 1604.Vi. 1668. Kier med
Luuge 1723.
’Kj arr n., Krat, kratbevoxet Myr (Indl. S. 60). Forekommer liyppig
i dette Amt.
91,2. Luke. Udt. luJce. — i Luku RB. 74. Luche Ødegaard
St. 74 b. Luuge 1723 (da Underbrug til Kjær).
L ú k a f. Her er at sammenligne Luke i Skedsmo (af L u k i e RB. 410,
aabenbart feilskrevet for Luk u), Luker i N. Odalen, Lukmoen i S. Odalen,
Luktorpet paa Grue Finskog, Lukevandet i Hornindalen, — alle disse Navne
udtalte med langt, lukt u. Man kommer til at tænke paa Luka f., der i
Folkesproget og i nyere Islandsk bruges om den hule Haand; i denne
Betydning kunde vel Ordet ved Sammenligning overføres paa en lokal
Situation. Forklaring af Luka f., en Luge, var ogsaa nok mulig. Se Bd. II
S. 273.
92. Hotvet. Udt. lwttvétt. — a Haþueit DN. X 46, 1346. a
Haþueitom DN. XI 62, 1380. Haþuæit RB. 73. a Haþuetum DN. I
529, 1429. Ho ff tu ed 1604. Vi. Houfftvet 1668. Hoetved 1723.
H á J> v e i t eller, efter den nuværende Udtale, Ho]) veit, af Adj. har
(h ó r), høi, og I) v e i t (Indl. S. 83). Navnet efter Gaardens Beliggenhed.
93. Siltvet. Udt. silltvétt. — Sildtved med Kongsschouff eller
Øde S. 1668. Siltved med Kongsschoug eller Øde S. 1723.
Navnet kan neppe sikkert forklares, naar man ikke har ældre Former
at holde sig til. Man tør vel snarest lænke paa et opr. ^Seljuþveit, af
Trænavnet selja f., der nu i Telemarken og andensteds udtales Silju, eller
mulig paa Sammensætning med Bækkenavnet Sildra (jfr. Folkesprogets sildra,
risle, rinde sagte), da der er en liden Bæk paa Stedet. Sildra er ogsaa
angivet som Navn paa Plauteslægten saxifraga (Aasen).
94. Præstegaartlen. — i Valom RB. 73 s. 94 s. Herunder fra
ældgammel Tid Frilumstad med Lebsagger, Naallen og Tangen 1723.
V cá 1 i r, Flt. af v á 11 m.. se Indl. S. 84, hvorefter Ordets Betydning i
Gaardnavne maa antages at være: Rydning. Alm. bruges det som her i Flt.
(Vaaler, Vaale); i Entalsformen findes det kun to Gange usammensat, i
Kraalc-stad og i Aamot, derimod oftere som sidste Led i sms. Navne. Jfr. Bd. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
