Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. VAALE
97
•SvínavQllr, af svin n., Svin; man har vel om Sommeren holdt
Svin paa Græs her. Jfr. Svineskog i Vestby (Bd. II S. 16). Uagtet
Svins-land i Botne (GN. 15) har Mandsnavnet S ve inn til 1ste Led, er der neppe
Grand til at tro, at Svinevold skulde være sms. med et af S v e i n n afledet
Mandsnavn S v e i n i, der efter en hel Del Stedsnavne at dømme maa have
været i Brug i MA. i Norge.
109. 110. Borge ovre og nedre. Udt. b&^rje. — Borgar DN.
I 75. 76, 1294. [a Borghom (nedre) DN. XVI 37^ 1350—1400]. a
Borghom DN. I 331, 1376 (nedre Gaard). RB. 74. i Borgom DN. X
85, 1407 (nedre nordre). Borge 1593. 1604.Vi, Vi- Borge øvre med
Stuerød, B. nedre med Kringellaas 1668. Borge øvre, B. nedre med
Kringelaas 1723.
Borgar, Flt. af b o r g f., se Skoger GN. 66. Navnet kan maaske ogsaa
her skrive sig fra en gammel Bygdeborg; nord for Gaarden ligger en
rnnd-agtig Høide, hvorefter den flg. Gaard har faaet Navn. — Om Underbruget
Stuerød se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
111. Kriiiglaas. Udt. kringlas. — Kringluas er anført RB.
55 under Sandeherred Kirke. Underbrug til GN. 110 1668. 1723.
Kringluäss, se Sande GN. 85,24. Gaarden ligger oppe paa den
under frg. GN. omtalte Aas.
112—114. Bakstvaal lille, mellem og nordre. Udt. bdkstvål.
— i Bastualom RB. 72 (nordre). 75. 79 (midtre). 80. Bastwale
DN. I 664, 1479. Bastuold St. 72 b. 1593. Bastuoldt 1604.Vi, Vi,
Vi-Bagstevold lille, B. mellem med Lien og B. nordre 1668. 1723.
Bastváll, Ent., eller Bastválir, Flt. Her og i det samme Navn i
Fiskum S. i 0. Eker (Baksteval) og i Hedenstad S. i Sandsvær (Bakstval) er
k som saa ofte iudskudt fot an s med flg. Konsonaut. En hel Del Stedsnavne
begynde med Bast- og Baste-, som Bd. II S. 244 o. fl. St. antages at være
sms. med bast n., Bast, den inderste seige Hinde af Træernes Bark; denne
anvendtes i ældre Tid langt mere end nu til Taugværk. Jfr. gammelsvensk
bastskogher: Skov, hvorfra man henter Bast. Maaske er Bast- at
forstaa paa samme Maade her. Om 2det Led váll se under GN. 94. —
Bastvålen findes som Stedsnavn i Ostmark Sogn i Vermland.
115. Aasheden. Kaldes kångsteien. — Aaßheden (Skovstykke,
tillagt Lensmanden) 1668. Aasheden 1723.
I Matrikelnavnet er, da Navnet ikke er i Brug længere, de ældre Kilders
Skrivemaade bibeholdt, for Aasheien. —- Navnet Kongsteigen viser, at Stedet
engang har været Kongsgods (jfr. Stokke GN. 78).
116. Kleven. Udt. klei’va. — Kleffuen 1593. . Kleffuenn
1604.Vi. Kleffuen med Søndre Grydtemarch 1668. Kievene 1723.
•Klei f f., se Botne GN. 71.
117. Kalsrud. Udt. kät’lsü. — Kalfsrud RB. 72. DN. IV 639,
1439. Kaalfrud DN. IV 606, 1427. Kaalzrud DN. IV 623, 1434.
Kalsrod DN. V 636, 1473. Kalsrwdh DN. IV 770, 1508. Karsrudt
DN. IV 812, 1536. Kalssrwd DN. IV 815, 1537. Karlßrud St. 74.
Kalßrød 1593. Kalsßrødt 1604.Vi- Kalßrød med Grydtemarch 1668.
Kalsrøed med Grydemarch 1723.
Kalfsruð, af Mandsnavnet Kalv (K a 1 f r), der nn er gaaet af Brug.
Selv om ingen gammel Form var bevaret, havde det «tykke» 1 vist, at Navnet
er sms. med Kalfr og ikke med Karl; i sidste Tilfælde maatte det være
udt. med 1 eller il. Se PnSt. S. 152. Ldsb]. 287.
Bygh. Gaardnavne VI. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
