Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•96
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Leireimr, L e i r e i ra a r, jfr. Sande GN. 94. Kunde efter
Beliggenheden ved en Elv nok ligesom det samme Navn i Sande indeholde
Elvenavnet Leira; men da der ved samme Elv ligge to andre Gaarde (GN. 104
og GN. 107 ndfr.), hvis Navne se ud til at kunne indeholde et Elvenavn, er
maaske Substantivet le irr m., Ler (Indl. S. 66), lste Led i dette Gaardnavn.
-Se NE. S. 142. — «Guttelsrød» er opr. »Gautulfsrnð (jfr. Borre GN. 68).
Se PnSt. S. 83.
103. Ryk. Udt. rýlc. — i Riuke (sønste) DN. X 62, 1380. XI
82, 1398. i Riukj RB. 73. 76. Midriuk RB. 73. 74. i Ryuki (sønste)
RB. 199. Rvgh St. 64. Rog 1593. Rygh 1604.Vi- Ryg med
Helge-rod 1668. 1723.
Rjúkr (vel opr. Hrjúkr). Navnet vides eller kan sluttes at have
været den gamle Form ogsaa for Ruken i Trøgstad, Ruk i Skiptvet og Ry i
Vang Hdm. Desuden har der været en nu forsvunden Gaard af dette Navn
i Ski S. i Kraakstad; ogsaa i Bohuslen findes NavDet (Ryk i Brastad S.,
i Riuki RB. 371). Maa være det Ord Ruk, som nu bruges om en liden
Ståk af Kornbaand. Se Bd. I S. 3. Her har det vel opr. været Navn paa
Ryksaasen, under hvilken Gaarden ligger. Ordet er beslægtet med rauk r
(hraukr) m., kegleformet Stabel eller Dynge, hvilket Ord findes som
Fjeld-navn. — Underbruget Helgerød er opr. Helgaruð, af Mandsnavnet Helgi,
eller Helguruð, af Kvindenavnet Helga. Se PnSt. S. 124.
104. 105. Hjelmtvet nordre og søndre. Udt. j&lntvétt (én
udtalte: jæ’ln-). — Hialmuþuæit (søndre) RB. 75. Hielmetued 1593.
Hielmtuedt 1604.Vi, Vi- Hielmbtued med Schierpen, H. søndre med
Joenstad 1668. Hielmtved nordre og søndre 1723.
Hj almu [) v ei t. Ligger ved samme Bæk som GN. 101 og GN. 107.
Efter Formen H i a 1 m n- synes det nærmest at maatte være denne Gaard,
hvis Navn indeholder Bækkens gamle Navn, og dette liar da været Hjalma,
endnu bevaret som Elvenavn i Eidfjord i Ulvik i Formen Hjelmo. Dette
antages af S B. i NE. S. 321 at staa i Forbindelse med det oldn.
hjalm-v Q 1 r, Rorpind (jfr. tydsk Helm, Rorpind, angelsachsisk helma osv.). Navnet
synes da efter sin Betydning at kunne sammenlignes med Ge i s la og lign.
Elvenavne, som ere dannede af et Ord for Stok eller Stav og have Hensyn
til ret Løb. Denne Forklaring synes at passe ved Hjelmo i Hardanger og
ligeledes ved en Del af Elveløbet her. — Underbruget Schierpen er vel det
Skjerpestuen, der tindes paa Kartet lidt i Vest for Gaarden; det maa være
et opr. ’Skerpa f., hvorom se under «Forsvundne Navne» ved Sem
Herred.
106. Huseby. Udt. hussébý, husébij. — Hußeby 1593. Husßeby
1604.Vi- Huseby med Jordberg ’l668. Huusseby 1723.
•Húsabýr, hvorom se Indl. S. 57 under hús. — Om Underbruget
se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
107. Bettum. Udt. bettómm, -åmm. — a Bitæimi RB. 73. 74.
Bettem 1593. Bethem DN. XI 787, 1553. Betum 1604.Vi- Bettum
1668. 1723.
B i t e i m r. Ligger ved samme Bæk som GN. 101 og GN. 104, og Navnet
er ligesom disses Navne opføit i NE. (S. 14). Det henføres der til Bi ta,
antagelig en Sideform til B i t a, begge Former formodentlig med Betydningen:
den bidende kolde. Bækkens Navn synes dog snarere at indeholdes i Navnet
paa GN. 104. Isaafald maa vel lste Led i Biteimr være oldn. bit n.,
i Betydningen: Græsgang. Navnet Bettum findes ogsaa i Stokke (GN. 130).
108. Svinevold. Udt. sví’neveell. — Suineuold 1593.
Suinne-uold 1604. Vi. Suinevold 1668. Svinnevold 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
