Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. VAALE
99
Gaardenes Navne: 124. Knapstad. Udt. Indjfsta. — i
Hnap-stadum (sondre) RB. 68. 78. Knapstad 1593. Knapstadt 1604.Vi.
Knaffstad 1668. Knafstad 1723.
*Knappsstaöir, af knap pr (Knap), eier engang maa have været
brugt som Mandsnavn. I denne Brug kjendes det fra Danmark i 14de og
16de Aarh. (O. Nielsen S. 57). Fra Norge og Island kan det nu kun
paa-vises som Tilnavn; men de temmelig mange Stedsnavne, hvori det maa
antages at danne lste Led, godtgjøre, at det ogsaa hos os har været Egennavn.
Hyppigst er Sammensætning med staðir; saadanne Andes nu i Formerne
Nafstad, Napstad og Knapstad. Se Bd. I S. 347 f., 383. PnSt. S. 162.
125. Gjerpen. Udt. jcerpe.— i Gerpini (nedre) RB. 64. (søndre)
65 s. (nordre) 65. Gierpenn St. 75. 1593. 1604.1/1. Gierpen med
Ende eller Affwende 1668. Jerpen med Ende eller Afvende Skov og
nordre Liverød 1723.
G er pin, se Skoger GN. 29. Her er en Bæk. — Liverød er GN. 158.
Om Ende se under GN. 159.
120. Fossaas. Udt. fassås. — Folsas RB. 198. Faaßaas (var
bevilget Mestermanden [i Tønsberg?]) 1668. Faasaas 1723.
F o 1 s á s s, med Assimilation af 1 s til ss. Ligger ved Sydenden af den
Aas, paa hvis Vestside Grøtaas (GN. 30) ligger. Synes at være samme Navn
som Følsaas i Kollag (udt. med langt ø), der skrives i Folsosom DN. Il I
717, 1493. Fulsaaß St. 210. lste Led kan neppe forklares sikkert. Det kan
ikke være det Fol-, der findes som lste Led i endel Stedsnavne (t. Ex.
Fol-berg), da dette synes at være en Elvenavnstamme (se NE. S. 55) og
vedkommende Stedsnavne altsaa ere sms. med et Hunkjønsord. S. B. holder det
for rimeligt, at Navnet er et opr. *Foglsáss o: Fuglsås s, hvoraf F o 1
s-áss kan antages at være opstaaet, sandsynligst gjennem Omsætning til
’Folgsáss’. Nu forekommer paa fl. St. Formen Fuglaas(en) som
Gaard-navn; men det synes, som om fugl, Fugl, i gamle Navne kan være brugt i
Gen. Ent. som lste Led, hvis Fulsen i Ringsaker er et opr. * Fuglsvin
(Bd. III S. 26). For den af S. B. givne Forklaring kan det tale, at
Nabo-gaardeu til Følsaas i Rollag heder Fnglaasen. Forekomst af Storfugl i Aasen
er altsaa bevist ved dette nyere Navn, og der er intet urimeligt i, at
Lokaliteten 2 Gange har faaet samme Navn, eftersom det nyere Navn Fuglaasen
først er givet længe efter, at Forstaaelsen af Navnet Folsáss var forsvunden;
Fuglaasen forekommer nemlig først i 1723.
127. Nyrerød. Udt. nyrerø. — i Nygliiarudi RB. 205?
(henføres der til Sem Sogn). Nyrod 1593. Nyrodt 1604.7i. Nyerød med
Myre 1668. Nyeroed med ÍVIyhre 1723.
Hvis Navnet i RB. betegner denne Gaard, er dens gamle Navn * N ýj
a-r u ö, den nye Rydning; paa samme Maade skrives ghi for j ved Nyhus i
Solum (i N y g h i a h w s u m RB. 38. 39). Ogsaa Nyrud i Fiskum S., 0. Eker,
udtales Nyreru.
127, 2. Bergan. Udt. b&rjann.
128. Langklep. Udt. la’ngJclæpp. — i Langaklæppa RB. 65.
Lanngklep St. 75 b. 1593. Langklep 1604.Vi. 1668. Lange-Klep 1723.
Langikleppr; om klepp r se Indl. S. 60. Formen i RB. er Flt.
1 Trods O. R.’s Tvivl haves vistnok Omsætning af Fogl- til Folg-, i Formerne i
Folghanæfui RB. 117, Folghanefia (Nom ) RB. 270, nu Fugíenebbet, GN. 118
i Aas Rom., iFolghonæfue RB. 444, forsvundet Navn i Sørum,
Folchenæ-fuia RB. 433, forsvundet Navn i Hurdalen, og i Folghanæfuiu RB. 398, Gaard
i Bohuslen. Disse Navne kunne vist ikke skilles fra Fugleneb, GN. 76 i Borge Sml.,
skr. Ffvgleneb VT.. 27, og det under Borgersrud i Høland indgaaede Fugleneb
(Fougle-neb OC. 18). Se Bd. 1 S 275. II S 63. I et Haandskrift af Snorres Edda staar
Folg-h ild ar, hvor andre have Fogl-, se Finnur Jonssons Udgave S. 191.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
