Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•100
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
129. Døviken. Udt. Mvika. — Diupwiik RB. 64. 202.
Dy-wiigenn St. 62. Diuvygen 1593. Dyuigenn 1604.Vi- Doevigen med
Schottaas 1668. Døevigen med Schaattaas 1723.
Djupvik, den dybe Vik. Dette hyppig forekommende Navn er nu
gjerne for Iste Leds Vedkommende i Udtalen forkortet paa forskjellige Maader
(jfr. Thj. VSS. 1891 S. 169). Da Gaarden ligger inde i Landet, kan der ikke
være Tale om nogen Vik i dette Ords alm. Mening (jfr. Hof GN. 43). Navnet
maa sigte til en lang og smal Sænkning i Terrainet, gjennem hvilken
Flaar-bækken (Bjuneelven) flyder. Om de forskjellige Betydninger af vik se Indl.
S. 85. — Schottaas er GN. 133.
130. Hasle. Udt. hdssle. — i Hoslu, Halsle DN. II 109, 1316.
i Hatle RB. 62. 64. Haßle St. 67 b. 75. Haspel 1668. Hassel
1723.
Hvis den først anførte gamle Form er den rigtige, er Navnet Hasla
egentlig Elvenavn, dannet af Trænavnet hasl, Hassel. Gaarden ligger ved
en Bæk, men findes ikke anført i NE. S. 93. Er den anden af Formerne fra
1316 og Formen i RB. den rigtige, maa Navnet være Dativformen af
Træ-navnet hasl, brugt som Gaardnavn. I Eidsvold (GN. 86) haves dette i
Fler-talsformen, Hasler.
131. Flaar. Udt. flår. — i Floom RB. 65. Flåer 1593. Flaar
1604.Vi- 1605. Flaaer med Møegenes 1668. Flaar med Møgenes
1723.
Flaar er vel opstaaet af F 1 ó a r, Flt. af flöi m., Udvidelse af et
Vandløb, nu Floe, Vandpyt, Vandsamling, især paa flad eller sumpig Grund, jfr.
Maa (Eidsvold GN. 166) af Mo ar. — Om Underbruget se under «Forsvundne
Navne» ved Herredets Slutning.
132. Brekke. Udt. Ircélcke. — Brecke 1593. 1604.Vi- Breche
1668. Bræche 1723.
•Brekka f., se Indl. S. 45.
133. Skottaas. Udt. shåttås. — Schottaas 1668. Schaattaas
1723 (paa begge Steder Underbrug til GN. 129).
*Skotáss, sms. med skot n., som i Stedsnavne synes at betegne:
Fremspring af Land, især høit Land, og opragende Høide, her vistnok i den
førstnævnte Betydning. Skot bruges ogsaa usms. som Gaardnavn. Jfr. Thj.
VSS. 1891 S. 166.
134. Krokeborg. Udt. lcwlcébørr. (Udt. mon Icrakébørr?). —
Karkoborgh (!) RB. 194. Krakeborg DN. IV 105, 1315 (efter Afskrift
fra 1555). Krogborg 1593. Krogeberg 1604.1/i. Krogeborrig med
Nordbye 1668. Krogeborg med Nordbye 1723.
Samme Navn har GN. 29 i dette Herred, ved hvilket ingen Form fra
MA. findes; Afstanden mellem de to Gaarde er 2,8 Km. O. R. antager, at
borg i begge Navne sigter til en gammel «Bygdeborg» (se Indl. S. 44), og
mener (Aarsberetn. fra Foren, til norske Fortidsmindesm. Bevaring for 1882
S. 48), at begge Gaarde trods Afstanden kunne have faaet Navn efter den samme
Befæstning. Det er dog vistnok muligt, at GN. 29 kan være opkaldt efter
GN. 134. Der er forresten ikke fundet Levninger af nogen gammel
Befæstning ved nogen af de to Gaarde. Efter de ældste ovfr. anførte Kilder skulde
Navnet være opr. ’Krákuborg; det synes da nærmest at være sms. med
Elvenavnet Kråka. Med denne Form stemmer ogsaa O. R.’s ovfr. (i
Henhold til en skriftlig Meddelelse) anførte Formodning om, at den rette Udtale
er Krä’kebørr. Maaske dog begge Udtaleformer existere eller have existeret
ved Siden af hinanden, Kraake- af opr. Kra ku- og Kroke- af Krokn-, idet
ó kunde være opstaaet af á ved u-Omlyd, jfr. Oserud i Ramnes (GN. 68), der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
