Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 4
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Er vel best. Form af Folkesprogets Skilnad m., Adskillelse, Afsondring;
her maaske om en udskilt Part.
45, 17. Lien. Udt. U’a.
45. 23. Ødegaarden. Udt. ø’gålen.
46. Tokerod. Udt. td^herø. — Tokarudh RB. 198. Tokarud
DN. XI 18, 1318 (efter Afskrift fra 1441). Thoegerud 1668.
Togger-røed 1723.
Tókaruð, af det gamle Mandsnavn Tóki, der brngtes ikke sjelden
i Norge i MA. Se PnSt. S. 253.
47. Reir. Udt. reir. — Reer 1593. 1604.Vi. 1668. 1723.
Reiðr (Hr ei ð r) n., Rede, Fuglerede; findes ikke saa sjelden brugt
som Gaardnavn alene og i Sammensætningen Kráknreiör, jfr. Tjømo
GN. 11.
47,6. Indlaget. Udt. innlage.
Se Sande GN. 105,1.
48. Viulsrod. Udt. vVúlsé. — Vighilsrud DN. I 167, 1329.
Wiffuelsrød 1593. 1604. Vi. Wiffuelsrøed 1668. Wifvelsrøed 1723.
Se Skoger GN. 68, der dog skiller sig i Udtalen af 2det Led.
49. Pjonkerod. Udt. pjó"nkerø. — Pionkurud RB. 53.
Puncherød 1593. Piuncherød 1604. Vi. Pincherød 1605. Piuncherud 1668.
Piuncherøed 1723.
Pj onkurnð? Ligger ved en liden Bæk. Antages NE. S. 183 at have
et Elvenavn til Iste Led. Et Bækkenavn Pjanka kunde betegne Vandløbet
som høist ubetydeligt og høre sammen med Ord som Pjank, intetsigende Tale,
kraftløse Drikkevarer, pjånk i svenske Dialekter, daarligt Drikke, islandsk
pjünkur f. Flt., om en Tiggers Bagage (se yderligere Falk og Torp, Etymol.
Ordbog. II S. 61).
50. Lorje med Teigen. Udt. Wrje. — x) Lorie 1604.Vi. 1605.
Lørye 1668. Lørrie 1723. — 2) Teien 1723.
Lørje antages NE. S. 152 at være opr. Elvenavn. Det har neppe noget
at gjøre med det hos Ross anførte Lerja, Lørja, blød, formløs Masse, og kan
ikke have noget at gjøre med Elvenavnet Lora, der har langt o (NE. S. 148);
men jeg ved intet at anføre til Navnets Forklaring.
51. Kimestad. Udt. Jgtmesta. — a Kymelstade DN. IV 763,
1503. Kiømmestad 1593. 1604. l,/i- Kimestad 1605. Kimmestad med
Va Bondedall 1668. Kimmestad med Bondahl 1723.
Kym- i Brevet af 1503 kan staa for Kim-. Iste Led maa vel være et
Persontiluavn, hvis Form dog ikke med nogen Sikkerhed kan bestemmes.
Kimestad i Finsland, udt. Kjemesta, og Kimmestad i Søgne, udt. Kjemmesta,
af hvilke Navne ingen Form fra MA. er bevaret, have vel en fra dette
forskjellig Oprindelse, og ligesaa Kimmerud, Modum GN. 2; ved det sidste
formoder S. B., at Iste Led er samme Ord som det i danske Dialekter
forekommende Kimer, Bødtker, et fra Nedertydsk laant Ord (middelnedert. k i em er,
k i m m e r).
52. Bergan. Udt. bæ’r jan. — Bergene DN. IV 763, 1503.
Bergen 1593. Bergenn 1604.Vi, Vi- Bergen nordre med Tangßrøed
og Søndre B. 1668. Bergen nordre med Tangstad og søndre B. 1723.
•Bergar f. Flt., se Hof GN. 15. Om Underbruget se GN. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
