Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BORRE
115
andring af -land til -lang i Navnet Maslangrud i Etnedalen (for
’Matland-ru Ö’?). Overgangen af opr. y til Udtalens u i 1ste Stavelse er sjelden; jfr.
t. Ex Fylken, udt Fulkji. i V. Slidre. Rygglangr kan sammenstilles
med Navnene Midlang i Vik (i Myrlange BK. 50 b) og Brennlang, udt.
Brjllaam, i Etne (Brenndlang 1563). Man kuude i saadanne Navnedannelser
ville opfatte lan g r i en lign. Betydning som i Adj. endilangr, om
Udstrækningen i Længde fra Ende til anden, altsaa: Ryggen, Myren osv. i hele
dens Længde. Men da Gaarden ligger i den sydlige Ende af et lang og smalt
Høidedrag (Sydspidsen af Skaaneaasen) og langtfra omfatter dette i dets
Helhed, passer en saadan Betydning ikke. Disse Navne maa nærmest
forstaaes omtrent paa samme Maade som Adj. hærulangr, der findes som Tilnavn
(K. Rygli S. 31) i Betydning: som har langt graat Haar, saa at Betydningen
bliver: Gaard, som ligger ved en lang Ryg, Myr osv., og man behøver altsaa
ikke at antage, at Rygglangr nogensinde har været brugt som Navn paa
Høidedraget. — Underbruget Schieldrom har vel samme Oprindelse som
Skjeldrum i Skoger (GN. 62). Jeg ved ikke, hvor Stedet har ligget; hvis det
har været paa eller ved Skaaneaasen, har 1ste Led, skjoldr, vistnok sigtet
til denne.
40. Toen. Udt. tö’n. — Thornn 1593. Thoenn 1604.Vi. Thoen
1668. Toen 1723.
•Tonni, Dat. i best. Form af t ó f., hvorom se Indl. S. 81.
40,9. Yasmarken. — Jfr. GN. 14.
41. Kjær nordre. Udt. l^cer. — Kier 1593. 1604. Vi, Vi- Kier
nordre 1668. 1723.
Se GN. 3. Gaarden ligger nær en Myr ved Sydspidsen af Borrevandet.
42—44. Sande nordre med Kjær sondre, Sande ostre og
vestre. Udt. sa nne (ogsaa opg. sanni). — i Sondini RB. 69 (øvste).
70. i Sandenæ RB. 208 s. i Dyra Sondini RB. 53. a Dyra
Sandine DN. XI 107, 1407. [i Sannen DN. XV 125, 1517], Sanndenn
St. 63 b. Sanden østre DN. XI 800, 1558. Sanden 1593. 1604.
Vi, Vi, Vi. Sande nordre med Pichhougen, S. østre og vestre 1668.
Sande nordre med Pichaugen, S. østre og vestre 1723. — Kier søndre
1668. Kier søndre med Læstestad 1723.
S o n d i n, se under Forklaringen af Herredsnavnet Sande. Partnavnet
Dyra-ßondin viser, at denne Part engang har havt en Eier ved Navn Dy ri.
— Pikhaugeu er et ret alm. Navn paa nyere Gaarde, især paa Oplandene.
Kan tildelsvære taget efter Fjelde af dette Navn, i andre Tilfælde efter Hauger
med en Bantasten paa. Jfr. Bd. III S. 401. — Læstestad maa være Sem
GN. 73.
45. Skoppum. Udt. slcäppåmm. — [Skapim, Skapems (Gen.)
DN. XV 6, 1320 (efter Afskrift fra 1555)]. Skoppen 1593. Schopenn
1604.Vi. Vi- Schoppen nordre med Gutulßet og S. søndre 1668.
Skopum nordre med Skoppeteien og Guttelsroed og Skoppum søndre
1723.
*Skopeimr, hvor 1ste Led maa antages at være en Stamme s k o p-,
som man ellers har i Skotvet i Vaaler Sml. (S k o p ]> w e y t DN. II 443, 1405)
og i Skaavaal i Skedsmo (i Skopoualom efter RB. 278). Mulig
Sammenhæng med s k o p a, tage Tilsprang; kunde være gaaet over i Gaardnavnene
gjennem et Elvenavn, da der er Vandløb ved alle 3 Gaarde, men dette bliver
dog høist usikkert. Se Bd. I S. 373. NE. S. 223. — Guttelsrøed er vistnok
GN. 68.
45, 2. Skilnan. Udt. sjillnan. Skal alm. kaldes stølclce.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
