Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RAMNES
131
14. Holt. — Jfr. Vaale GN. 151, hvoraf dette Brug opr. maa
have været en Part.
15. Hundestuen. Udt. hunnestúa. — Hundstuffven 1668.
Hund-stuen 1723.
Se Stokke GN. 142.
16. 17. 19. 20. Bjune nordre, ostre, sondre og vestre. Udt.
bjune. — i Biwgna DN. VIII 391, 1456. Biona, Bionna Reg. 2
(Breve fra 14de og 15de Aarh.). Biognæ RB. 278 s. Biunne 1593.
Biønne St. 73. 1604.Vi, Vi, Vi, Vi. Biuffne nordre, østre med Øde
Biuffne, søndre og vestre 1668. Biufne nordre, østre med Øde B.,
søndre og vestre 1723.
B j u g ri a r, Flt. af et Ord bjugn, der oftere findes anvendt som
Stedsnavn baade i Entals- og Flertalsform, og som er afledet af den Stamme, vi
have i det gamle *bjiiga, at bøie sig, og bjiigr, bøiet. Søndenfjelds haves
Ordet i Flt. ellers i Gaardnavnene Bjoner i Hobøl og Bjone i Brandbu,
norden-fjelds i Ent. i Herredsnavnet (vel opr. Gaardnavn) Bjugn og i Bjogua, Navn
paa en stærkt krummet Arm af Søen Øiangen i Lensviken. Navnet maa
overalt have Hensyn til nogen skarp Bøining eller Krumning, saaledes her i
Ramnes til Elvekrumninger. Forøvrigt kau der være Spørgsmaal, om ikke
Navnet opr. har tilhørt en Elv og først fra denne er overført paa Gaarden.
Se Ldsbl. 294.
18. Freste nordre. Udt. frcéssti. — i Frøvsteighi RB. 209.
Fristad 1593. Frid,3oe 1604.Vi. Fridstedt 1605. ’ Frædsted 1668.
Fredsted 1723.
Frøysteigr. Iste Led i dette Navn maa være Gen. af Gudenavnet
F r ø y r, og den rimeligste Maade, hvorpaa det kan forklares, maa være, at
Gaarden opr. har været et til et Tempel for Guden hørende Jordstykke, teig r
(Indl. S. 81). Har tidligere alm. været skr. Fredsted. Se Ldsbl. 295. Søndre
Freste er Sem GN. 20.
18, 10. Rydningen. Udt. rønningen.
21. Klov. Udt. klöv. — i Klofwe RB. 191. i Klofueno RB.
197. i Klofue RB. 68. 201. Kløff 1668. 1723.
K 1 o f n., i Betydning af Kløft. Findes som gammelt Gaardnavn ogsaa
i Høland (Bd. II S. 197).
22. 23. Linnestad søndre og nordre. Udt. linnesta. —
Lindes-stad 1593. Lindestadt JN. 86. 1604.Vi, Vi- 1605. Lindestad søndre
med DufTdall, L. nordre med Øde Lindestad 1668. Lindestad søndre
med Dyreroed, L. nordre med Øde L. 1723.
Samme Navn i Rakkestad, i Vestby, i Aas og i Stange Hdm. Gaarden
i Rakkestad skrives Lina- RB. 158. 163, den i Aas Li nu- RB. 132,
Linæ-DN. II 442, den i Stange Linæ- RB. 309. DN. V 94 o. fl. St., Lina- RB.
243. 284, og samtlige Navne i senere Tid Lind- eller Linde- som her. Disse
Navne antages (se Bd. III S. 160) at være sms. med et Mandsnavn Li ni
eller et Kvindenavn Lina, hvoraf det første findes paa svenske Runestene
(Liljegren, Run-Urknnder No. 1065. 1067), det sidste et Par Gange paa Island
(Landn. 142. Sturlunga saga I 46 Vigf.). Ogsaa her er dette Gaardnavn
maaske at henføre til et af disse Navne. Men det kan dog mulig have en
anden Oprindelse. Medens de større Kongesagaer angive, at det første Slag
paa Re (mellem Erling Skakke og Jarlen Sigurd af Røyr) stod paa Gaarden
Ramnes, siger Fagrskinna (Finnur Jonssons Udg. S. 369), at Sigurd Jarl
overraskedes af sin Modstander a Dinnduxstaöum. Munch formoder (Kgr.
Norge i MA. S. 173. Det norske Folks Hist. II S. 920), at dette er en for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
