Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 4
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
vansket Navneform, og at Gaarden Linnestad derved menes. Isaafald maa
D i n n d- staa for Lind- og Iste Led nærmest antages at indeholde et
Mands-navn. Man knnde gjette paa, at den rette Form var *Lindulfsstaðir; i
Tydskland synes ogsaa virkelig et Mandsnavn L i n d o 1 f at have været brugt
i MA. (se Forstemann, Namenbuch I. 2 Aufl. S. 1C60), men et tilsvarende
Lindulfr kjendes ikke fra Norge. Hvad a Dinnduxstaðum imidlertid
ellers skulde være forvausket af, hvis derved virkelig er ment Gaarden
Linnestad, er ikke godt at sige. — Underbruget Duffdall kan muligens være opr.
*Dúfudalr, af dúfa f., fordi Vildduer kau have holdt til her (jfr. under
Borre GN. 16), eller maaske dette Ord brugt som Persontilnavn (K. Rygh
S. 12). — Dyrerøed er opr. * D v r a r u ö, af det gamle Mandsnavn Dýr i.
Samme Navn som forsvundet Gaardnavn ogsaa i Andebu. Se PnSt. S. 69.
24. 25. Skjeggestad sondre og nordre. Udt. sjæggesta. —
i Skæiggiastodom (nordre) RB. 80. i Skiæggiæstadom (nordre) RB. 197.
i Skeggestedæ DN. VIII 391, 1456. Skegestadt St. 63. Skeggestad
1593. Schiæggestad sondre og Scheggestad nordre 1668.
Schiegge-stad sondre og nordre 1723.
Skeggjastaöir, af Mandsnavnet S k e g g i, jfr. Botne GN. 17.
26. 27. Bø søndre og nordre. Udt. bø. — Boe 1593. Bøo
1604.Vi, Vi- Boe søndre med Schredt, Bøe nordre med Humbledall
og Bøeteyen 1668. Bøe søndre med Sehret, Boe nordre med
Humbledahl og Boeteien 1723.
*Boer m., Gaarden (Indl. S. 47). — Bøteigen er nu GN. 10. — Schredt
er maaske opr. skrið n. (alm. skriða f.), Skred (Jordskred, Bjergskred,
Sneskred), se Indl. S. 76. — Humbledall er opr. *Humludalr, af
Elve-navnet Humla, der endnu findes paa et Par Steder og er indgaaet i mange
Stedsnavne. O. R. har forklaret dette Elvenavn som Insektnavnet humla,
brugt som saadant med Hentydning til summende Lyd. S. B. antager, at det,
forsaavidt det betyder «den summende», kunde være dannet umiddelbart af
et Verbum for «summe», beslægtet med middelhøitydsk hu mm en (NE.
S. 110).
28. Valle. Udt. vætte. — a Vallom RB. 79. Waller 1593.
W aller, Weller JN. 86 (da Lensmandsgaard). Wallenn 1604. Vi- Walle
1668. Walde 1723.
V e 11 i r, Flt. af v o 11 r m., græsbevoxet Slette (Indl. S. 87).
25). liraar. Udt. brår. — i Bruum (store) RB. 202. i Brwm
RB. 182. i Brwm som kaldes Loftzbraar RB. 191 (her ogsaa nævnt
sønste Gaard). Braer 1593. Braar 1604.Vi. 1605. Braaer med
Lob,3-braar 1668. Braaer med Lebsbraaer 1723.
B r ú a r, Flt. af b r ú f., Bro. Gaarden ligger ved et Sted, hvor der er
og vist fra gammel Tid har været en Bro. Om Overgang af Via tit aa jfr.
Braarød under «Forsvundne Navne» i Borre; ogsaa her er denne Overgang
gammel. Partnavnet Loftzbraar er *Lopts-Brár, saa kaldet, vel fordi
denne Part engang har havt en Eier af Navn Lop tr (se Hof GN. 81), jfr.
flg. GN. I Lofs-Eik i Sem (GN. 82) har Lopts- maaske anden Oprindelse.
Se Ldsbl. 296. PnSt. S. 177.
30. (iuld-Braar. Udt. guttbrar. — Gulbraaer 1668.
Guld-braaer 1723.
Dette Partnavn skriver sig udentvivl fra en Eier af Navn 6 u 11 i, et i
Norge og Sverige i MA. alm. brugt Mandsnavn. Jfr. Hedrum GN. 34. Se
PnSt. S. 102.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
