Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RAMNES
137
66. Sijorden. Udt. si jåla. — Sigiord 1668. 1723.
Iste Led er maaske A<lj. sid (s i ð r), i L-étydningen: lavtliggende,
sumpig.
67. Hiinberg. Udt. lnmmb&r. — Heimbierg 1593. Hiembergh
1604. Vi. Heimberg 1605. Hæmberig med Spidzhoelle 1668.
Hem-berg med Spitzhole 1723.
* Hei mb erg. Betydningen synes at være: det nærmere Bjerg, fra
det Steds eller den Bygds Standpunkt, hvorfra Navnet er givet; jfr. Aasen
under heimre. Samme Navn i Sandeherred (GN. 111). Det er lydlig muligt,
at Heimberg ved Overgang af n til m foran b kunde være opstaaet af
Hei uberg, der forekommer i Oldn. i Betydningen: Bjerg, hvoraf der
udbrydes det Slags Brynesten, som kaldes hein (en finere Slags Bryuesten);
men til saadanne Brynestene egnede Bergarter forekomme nok ikke i
dette Amt.
67, 2. Spisliole. — i Spetzholo RB. 204 (henført til Sem Sogn).
[Spiszholmenn DN. XIII 764, 1544, efter senere Afskrift (paat. [-Spisz-holle)].-] {+Spisz-
holle)].+} Speißelle St. 67 b. Spidzhoelle 1668. Spitzhole 1723
(Under-brug til Himberg, se ovfr.).
Jeg har faaet opgivet Udtalen spi’ssóle (Vokalen i 2den Stavelse er
maaske tvivlsom). Navnet kan neppe forklares med nogen Sikkerhed. Det synes
at være det samme som Spisholt i Fiskum S. i ø. Eker (GN. 88), af
hvilket Navn flg. Udtaleformer ere opgivne: Spø"S8(ll, spø’ssøl, spéssllølt.
Ved Gaarden i Eker er ingen Form fra MA. opbevaret; men Tilnavnet
spiizsillæ, som i DN. III 243, 1369 tillægges en Kvinde ved Navn
Þoron (Þ ó r u n n), antages at Iiave Sammenhæng med Gaardens Navn;
de bevarede ældre Former af dette ere: Spisliolle DN. VIII 849, 1558,
Spett-holl 1578, Spidzholl 1593, Spisbolt 1621. Sidste Led er vistnok i begge Navne
hola f., Hulning, Fordybning (Indl. S. 56). At Navnet i Eker skulde være
sms. med h ó 11 m. (Indl. S. 56), som det efter de ældre Former kunde tænkes,
er usandsynligt efter de to af de nuværende Udtaleformer paa -ål og -øl, og
da -bolt først optræder i 1621, maa dette være en senere Omtydniug af et
Navn, der var blevet uforstaaelige lste Led kunde være Gen. af et
Mands-tilnavn s p e t r, af uvis Betydning, der findes brugt 2 Gange (K. liygli S. 62);
men det er dog ikke rimeligt, at dette Tilnavn skulde fludes brugt 2 Gange
i en og samme Sammensætning, især med et Ord som hola, der ikke
forekommer hyppig som 2det Sammensætningsled. Det ligger nærmest i
lste Led at søge Gen. af et Dyrenavn (jfr. Revsholoen i S. Fron, Røvsholo
i S. Aurdal, sms. med r e f r, Ræv). Der frembyder sig dog ikke noget andet
saadant Ord end Fuglenavnet s p æ t r m., Træpikker, nu i Dialekterne alm.
Spetta f., men tildels Spett m, og det synes mig noget tvivlsomt, om en
Betegnelse «Hul (i et Træ), hvori en Træpikker har sin Bolig» skulde kunne
være anvendt som Stedsnavn. S. B. tænker sig, at et saadant Ord,
*spæts-h o 1 a, kan have været brugt som Fællesord spøgende i overfort Betydning
om en uanseelig Bolig i Skoven for en Tømmerhugger. Det ovfr. anførte
Tilnavn spiizsillæ taler, trods lste Stavelses Vokal,’ ikke imod Oprindelse af
Fuglenavnet spætr, da dette allerede i gammel Tid i Dialektform kan have
været udt. med Vokalen i. Nævnte Tilnavn forstaar S. B. som *Spitshyla,
d. e. en Kvinde fra *S pi tsh ola, hvad der forudsætter som Betegnelse for
Indbyggerne af denne Gaard et * S p i t s li y 1 i r, Ent. Spits hyl r, dannet
i Lighed med Stammenavne som dcell, Flt. dælir, i Hunkjøn dæla, af
dalr, ÞilirafÞelamork osv. Maaske høre Navnene Spishole og
Spisholt sammen med Navnene Speismark, under Vinger GN. 22, skr. Spidtz
March 1667, Spitzmarch 1723, og det nu forsvundne Spidzrud (1667),
ligeledes i Vinger, om hvilke O. R blot bemærker, at Udtalen Speis- gjør det
vanskeligt at tænke sig spjót (Indl. S. 76) som lste Led (se Bd. III
S. 208. 216).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
