Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RAMNES
139
1593. Jare 1604.Vi, Vi, Vi. Jahre sondre, mellom og nordre 1668.
Jaere søndre, mellum og nordre 1723.
J a ð a r r m., Rand, Kant, se Indl. S. 59. Den nuværende Form
er Dat.
77. Hagen. Udt. haga mi {-æ’mi).
Udtaleformen er Flt. i best. Form.
78. Kirkevold. Udt. içærkevæll. — i Kirkiuvallom RB. 78.
Kierckewold 1593. Kirckeuoll 1604. Vi- Kirchevold 1668. 1723.
Kirkjuvellir, sms. med Flt. af v <j 11 r (Indl. S. 87). Navnet lindes
paa fl. St. om Gaarde, der ligge lige ved en Kirke.
79. Stange. Udt. stange. — a Stongom RB. 79. i Stanghom
RB. 191. Stange DN. XI 243,’ 1508, jfr. XI 258, 1516. 1593. 1604.Vi.
1605. 1668. 1723.
Stangir, Flt. af stQng f., se Indl. S. 80. Det er ligesaa uvist her
som paa mange andre Steder, hvad Navnet sigter til. Jfr. Stokke i Sande
(GN. 11).
80. Solberg. Udt. solb&r. — Solbergar RB. 79. a
Prest-Sol-bergum DN. IV 357, 1367. Solbierg 1593. Solbergh 1604.Vi.
Soelberg 1668. 1723.
Sólbergar, se Strømmen GN. 8. Navnet er her vist at tage i samme
Betydning som der antaget.
80, 2. Gordal.
Se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
81. Præstegaarden. — a prestbænom DN. IV 335, c. 1370.
med Roelighed, Skiøtøye og Bøe ode 1723.
Gaardens gamle Navn er, som det sees, tidlig gaaet tabt. Det siges i
Bygden, at dette skal have været Reir; men O. R. betvivler (se NG. Mscr.),
at dette er en ægte, gammel Tradition. Kraft har Formen Reer eller Reyre
(Iste Udg. II 708), uvist med hvilken Hjemmel; men naar han formoder, at
den fra Haakon Herdebreds Saga kjendte Jarl Sigurör af Røyr i, der
faldt i Slaget paa Re i Ramnes i 1163, har havt hjemme paa denne Gaard,
er dette sikkert uiigtigt, da Sigurd var fra Gaarden Rør i Ringsaker. Reir
maatte desuden være et ganske andet Ord (se derom Borre GN. 47). Nicolaysen
formoder (Norske Fornlevninger S. 191), at Gaardens Navn har været enten
Solberg (jfr. GN. 80, som er Nabogaard) eller Re.
81, 2. Skytoen. Udt. sjxftøia. — Skiøtøve (Underbrug) 1723.
Vel = i Skitæidj RB. 78.
Hvis Navnet i RB. sigter til dette Sted, hvad der er rimeligt, kan det
ikke være at forstaa som S k i t e i ð (S k i t e i ö), da lier intet er i Situationen,
som kan kaldes e i Ö i nogen af dette Ords Betydninger (se Indl. S. 49). Det
maa være Dat. af Skitheiðr eller Skitheiðr, sms. af li e i ð r f., Hei
(Indl. S. 53), enten med s k i t r m., Skarn, eller med et til det nuværende
Folkesprogs Skitn., Smuds, Dynd, Søle, svarende Ord, — efter den nuværende
Udtale med lang Vokal vel med det første. Overgangen af i til y i Nutidens
Udtale maa da være opstaaet ved Paavirkning af Diftongen i sidste
Sammensætningsled, efterat dette var gaaet over til -øi; jfr. Udtalen Yngrøn af opr.
Ing r øy (Bd. I S. 250) og Nøtterø GN. 23. Selv om det RB. 78
forekommende Navn skulde betegne et andet Sted end Skjytøia, maa dog -oia i det
sidste være en Fordreielse af opr. -h e i ð r, da Stedet ikke ligger ved Sø eller
Vandløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
