Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RAMNES
147
Det bløde k (kj, j) viser, at Navnet ikke som Asker, GN. 2 i Asker,
kan være Flt. (a s k a r) af Trænavnet as kr, Ask. Det er formodentlig denne
Gaard, der anføres i RB. 276, og Navnet er da Ask i, Dat. af a s k r, hvortil
et -r senere er føiet, som om Ordet var Flt. I Bygdenavnet Oier i
Gudbrandsdalen (i MA. Øyj a) er ligeledes et -r tilføiet, men kun i Skriftformen, ikke
i den ægte Bygdendtale.
130. Sukke. Udt. su H-e. — i Sukku RB. 73. Sucke St. 74 b.
1593. 1604. Vi- Suehe 1668. 1723.
Sukka f., se Botne GN. 34. Gaarden ligger ved en liden Bæk; men
Navnet behøver ikke derfor at være opr. Elvenavn. Se under GN. 135 ndfr.
131. Solberg. Udt. scSlbcér. — i Soolbergom RB. 80 (midtre
eller lille). 79. Solberrigh St. 72 b. Solbergh 1604.Vi. Soelberg
1668. 1723.
S ó 1 b e r g a r, se Strømmen GN. 8. Navnet synes ogsaa her at have
den der antagne Betydning.
131. 8. Rove. Udt. rd*ve.
* R ó f a f., se Botne GN. 81.
132. Holt nordre. Udt. hølt. — i Holtom RB. 233 (Fon S.).
i Holte (nordre) RB. 59 s. 74 s. Holtt St. 70. 1593. Holdt 1604. Vi.
1668. 1723.
Se GN. 38.
133. Hasle. Udt. hasle. — i Hoslu RB. 78. Hasle 1668.
1723.
Hasla f. Gaarden ligger ved en Bæk, og Navnet maa opr. have
tilhørt denne. Se om dette Elvenavn under Vaale GN. 130. Se NE. S. 93.
134. Horn. Udt. hønn. — i Horne DN. XI 62, 1380. [i Hodne
DN. XV 702, 1548 (efter senere Afskrift)]. Hornn St. 63. 1593.
1604. Vi. Horn 1668. 1723.
Horn n., se GN. 13 og 127. Sigter maaske til Vinkelen mellem to
Bækkes Sammenløb.
135. Fostre. Udt. fó’sstre. — i Fostro RB. 80. i Foostro
(sondre) RB. 73. Fostre St. 74 b. Foster 1593. 1604. V*. Foestre
1668. 1723.
Fostra f. Da der ved Søen Fosterlaagen, paa Grændsen mellem
Romsdalen og Nordmør, ligger en Gaard Fostervold og dens CJdløbselv kaldes
Fosteraaen (DN. XII 832), vækker dette Formodning om, at Fostra engang
har været brugt som Elvenavn. Af et saadant kau ogsaa Fosterud i Aas
antages at have sin Oprindelse. Se Bd. II S. 55. Her er «ingen Elv ganske
nær, men dog en, til hvilken Navnet nok kan henføres» (NE. S. 58). Det
synes nærmest at være den under GN. 130 omtalte Bæk, som O. R. herved
sigter til, mindre sandsynlig den, hvori den under GN. 133 nævnte Bæk
’Hasla falder ud. Elvenavnet Fostra antages NE. S. 58 at staa i
Forbindelse med fostra, opføde, underholde, og at kunne sigte til Fiskerigdom.
De to Vandløb, hvorom der her kan være Tale, ere dog altfor ubetydelige til,
at et Navn med en saadan Betydning kan tillægges dem. Det er ikke heller
sikkert, at Fostra her opr. er Elvenavn; Ordet kunde være brugt om
Gaardens Jordvei; jfr. ogsaa S. B. under GN. 138. 139.
136. Heggerstad. Udt. hdggesta. — i Hægrastodum er RB.
66 anført under Nottero Kirke. Hegerstad 1593. Heigerstadt 1604.Vi.
Heverstad 1668. Heierstad 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
