Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 4
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Hegras taði r, se Hof GN. 18. Jeg tvivler paa, at det RB. 66 tinder
Nøtterø Kirke anførte Navn er denne Gaard, da det er anført midt inde
mellem en hel Del Navne fra Nøtterø.
137. Lislebø. Udt. lisslébø. — Lilleboe 1593. 1604.Vi.
Lisle-bøe 1668. 1723.
*Litlibær, Lillegaarden (i Modsætning til GN. 136).
138. 139. Fon lille og store. Udt. fon. — i Fones RB. 80
(nedre). 81 (vesteste). i Foonese RB. 187. Fodenn 1593. 1604.Vi.
Fogden 1605. Foeden lille og store 1668. Foeden lille og Foden
store 1723. — Jfr. Oplysningerne under Sognets Navn.
Dette Navns rette Form i MA. antages af O. R. at have været Fón.
«At dette er et opr. sms. Navn, og at det sidste Sammensætningsled er vin,
derom kan der visselig ikke være nogen Tvivl; det har alt Udseende af
forsaavidt at være af samme Art som B r ý n (* B r ú v i n). Derimod kan det være
meget uvist, hvilket Ord vi have i Navnets første Led. Navnet har allerede
i 16de Aarh. forekommet Folk sælsomt, og man har begyndt at kunstle paa
det ved at skrive Fodne eller Foden, uden derved at faa nogen forstaaelig
Mening ind i det. Den sidste Form, Foden, seirede og blev den i den senere
Tid vanlige Skriftform.» Se Ldsbl. 300. Hvis Fón er et med vin sms.
Navn, hvad der synes mig rimeligt, svarer det dog ikke ganske til B r ý n,
da andet Sammensætningsleds Vokal i *Brúvin har fremkaldt i-Omlyd af
ú til ý. Et til Brýn fuldt svarende Navn haves derimod maaske i
Gaard-navnet Fen i Stokke (GN. 37—39) og i Sandeherred (GN. 28), det første i
MA. skr. F æ n, hvori æ maa være i-Omlyd af å, og hvis ældre Form maa
have været * F á v i n, jfr. Hen, i MA. skr. H æ n, af ældre *Hávin (Bd. I
S. 104. 147). Fæn kan maaske egentlig være samme Navn som Fon, idet
ó i det sidste kan være u-Omlyd af á, opstaaet ved Indflydelse af v i vin.
jfr. Navnet Hon paa Eker, af ældre * H á v i n (Bd. I S. 43). Om Navnets
Forklaiing se isaafald under Stokke GN. 37—39. Hvis Navnene Fæn og
Fón intet have med hinanden at gjøre, kan i det sidste Navn dets lste Led
efter Formen være fóa f., Hunræv; men dette er dog fra Betydningens Side
lidet troligt. Noget Elvenavn kan dette Gaarduavn neppe indeholde, da den
Elv, ved hvilken Fon ligger, synes at have havt et andet Navn (se under GN.
141). — S. B. antager ikke nogen Sammenhæng mellem Navnene Fæn og
Fón og har meddelt mig flg. Forklaring af det sidste Navn: ’Fon kunde
efter Formen regelret svare til gotisk f ö d e i n s f., Foder, Næring, og være
afledet af oldn. fæöa, got. födjan, som f. Ex. fórn af færa. For
Bortfald af ð foran n jfr. t. Ex. Hei ni r for * H e i Ö n i r, Beboerne af
Hedemarken (Heiömork). Hunkjønsstammer paa -ni bruges ogsaa som
Steds-betegnelser, f. Ex. hqfn. Fón kunde da betegne <et Sted, hvor Fæ fødes
eller opfødes». Navnet paa Gaarden Fón bliver ved denne Forklaring baade
i Form og Betydning nær beslægtet med Navnet paa den nærliggende Gaard
Fostra (GN. 135). Fón kunde da mulig have været Navn paa
Hoved-gaarden, hvor Fæ fødtes, medens Fostra betegnede et fra Hovedgaarden
forskjelligt, men dertil hørende Sted, paa hvilket Kreaturerne siden udsattes
for der at finde Næring. Oldn. fóstr kan bruges om Kvægets Opfostring,
se Fritzner. Fóstra synes herefter engang at have hørt sammen med Fón
og at have faaet Navn omtrent samtidig med dette. Herved er at mærke, at
de Gaarde, som ligge imellem Fón og Fóstra, nemlig Heggerstad og Lislebø,
have Navne, som synes at være yngre end hine.» — Naar Fón saa ofte i MA.
skrives Fones (F o n æ s, i Foonese), grunder dette sig paa en
Misforstaaelse opkommen derved, at Gaarden som Kirkested ofte nævntes i Gen.
(med uregelret Endelse paa -s, uagtet Navnet var et Hunkjønsord) med
Til-føielse af kir kj a eller sokn; derved kom Folk, som ikke var kjendte paa
Stedet, til at opfatte Navnet som sms. med -n e s. Samme Misforstaaelse
forekommer ved Fen i Stokke og Fen i Hollen (se under Stokke GN. 37 — 39),
samt ved et andet gammelt Kirkested, Hen i Eidsberg (skr. i H æ n e s e,
Hænes k. RB. 169). Jfr. Bd. I S. 147.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
