Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ANDEBU
157
2. Gravdal. Udt. gravdæl. —i Grafdale RB. 62. 63. Graffdall
St. 71. 1668. Grafdahl 1723.
Graf dalr, hvis lste Led er g r o f f. (Indl. S. 52). Hyppigt
forekommende Navn, i hvilket grof mulig tildels kan være Elvenavn, dog neppe her.
Gaarden ligger ved Bygdens Hovedelv.
3—5. Holt sondre, mellem og nordre. Udt. hølt. — i Holte
RB. 61. Medholdt St. 71. Holdt søndre, Midholdt og Holdt nordre
1668. Holt sondre, Midtholt og Holt nordre 1723.
Holt n., Lund, liden Skov (Indl. S. 57).
6. Langebrekke. Udt. Idngbrekke. — Lanngebrek St. 71 b.
Langebreche 1668. 1723.
* L a n g a b r e k k a, den lange Bakke; se Indl. S. 45 under brekka.
7. Skatvet. Udt. sJcatvétt. — Skaghatweit (østre, nørste) DN.
I 706, 14-94. Skagatweit (østre og vestre) DN. IV 759, 1499.
Skaff-tued 1593. Schafftuedt 1604.7i. Schattued 1668. Schoetved 1723.
Skaga]) veit. Skaga- kan være Gen. af det gamle Mandsnavn
S k a g i, efter Aasen (Navnebog S. 35) endnu i Brug ved Mandal. Se PnSt.
S. 218. Her er det dog vel heller Gen. af skagi m., fremstikkende Odde af
Land (Indl. S. 75); Gaarden ligger paa et Hoidefremspring. Om ]) v e i t se
Indl. S. 83.
8. Stulen. Udt. stillen. — i Stodlinum RB. 48. 82. Stodolen
DN. IV 759, 1499. Støfflenn St. 71. Stuffuenn(l) 1604.Vi. Stullen
med Lj 1668. Stullen med Lie 1723.
S t o ð u 11 m., Malkeplads, i best. Form (Indl. S. 80). Underbruget er
nu gaaet helt ind under Gaarden.
8, 1. Aasen. Udt. åsen.
9. Gran. Udt. gran. — Gron RB. 82. Grann St. 71. 1593.
1604.7i. Gran 1668. Grann 1723.
Gron f., Trænavnet Gran brugt som Gaardnavn; jfr. Sande GN. 103,
Hof GN. 79.
9, 1. Granerod. Udt. grdnarø. — Granarud RB. 82.
Granne-rudt St. 71. Grannerøed 1668. 1723 (synes i disse Aar at have været
Underbrug).
Vistnok ’Granarruð, sms. med Gen. af frg. Navn, og ikke
*Grana-r u S, sms. med Gen. Flt. af Trænavnet, hvad Formen i KB. nærmest skulde
tyde paa.
9,3. Dimle. Udt. dVmmle.
Navnet er vel Hunkjonsord. Det kommer neppe af d i m m r, mork, nn
i Folkesproget ogsaa: duukel, uklar, da en saadan Afledning af dette Ord er
ukjendt i Norsk (et svensk Sjønavn Dimlingen antages dog at være dannet
af det tilsvarende svenske Adj. dim). Det er maaske afledet af Demma:
Vandpyt, Kjær, jfr. det af Aasen fra Hallingdal anførte Dembel med samme
Betydning: isaafald med en senere og uregelmæssig Overgang af e til i; jfr.
under GN. 78 i Slutningen.
10. Ruelsrod. Udt. ru Ise. — Riffuelsrød 1593. Riffuelßrødt
1604.7i. Riffvelsrød med Eltten og Suehe 1668. Rifvelsroed med
Eten og Suche 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
