Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 4
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
’Reiðulfsruð, se Hof GN. 10. — Suehe er GN. 14. Det andet
Underbrug skrives paa Kartet Elta, se ogsaa Stokke GN. 143,8; Navnet maa være
det i Gaardnavnet Leirelta (Borre GN. 5) forekommende elta f.
11. Gaaserud. Udt. gässerø. — Gaaßerrudt St. 71b.
Gaaße-rud 1668. Gaasserøed 1723.
* G á s a r u ð, se Sande GN. 65.
12. Ødegaarden. Udt. ø galen. — Kugen. 1604.Vi. 1605. 1668.
Kuugen 1723.
Det ældre Navn, der i Kirkebogen, øiensj’nlig rigtigere, skrives Kuekken
og Kucken (1623—1650), kjendes endnu og udtales Ku’ken (med lang Vokal).
Det synes vanskeligt at kunue være andet end det oldu. Ord k ú k r. Dette
findes brugt som Mandstilnavn (se Fritzner II 357 og S. Bugge, Norges
Indskrifter med de ældre Runer, I S. 567), og maaske kunde et saadant Tilnavn
være bleven brugt som Gaardnavn, jfr. t. Ex. Skoger GN. 3 samt Navne paa
gamle Bygaarde, som ere Eierens Navn eller Tilnavn med Tilføielse af den
best. Artikel (se PnSt. S. 287). Men det er vel rimeligere at gjette paa, at
en eller anden Lokalitet ved Stedet har været kaldet saa, maaske den Haug,
ved hvis Fod Gaarden ligger. Jfr. i Razzcennm under «Forsvundne Navne»
ved Herredets Slutning.
13. Haugan nordre. Udt. hauann. — Hofftienn 1593. 1604.Vi.
Hougen nordre med Vs Krageroe 1668, med Kragerød 1723.
Flt. i best. Form af h a u g r in. (Indl. S. 53). Jfr. GN. 37. — Om
Underbruget se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
14. Sukke. Udt. sukke. — Suehe 1668. 1723 (da Underbrug
til GN. 10).
* S u k k a f., se Botne GN. 34. Her er der Mulighed for, at Navnet opr.
er Elvenavn, da der er Vandløb ved Stedet.
15. Flaatten østre. Udt. flåtten. — til Flottennæ DN. III
629, 1464. Flottenn St. 71. 1593. 1604.Vi. Fiatten med Hogßroed
1668. Flaatten med Hogsrøed 1723.
Flot f., llad Strækning (Indl. S. 50). Nutidsformen er best. Dat.
Flaatten vestre er GN. 38. — Underbruget er nuværende Brugs-No. 3 4,
Hogs-rød; om dette Navn se Stokke GN. 146.
16. Præstegaarden. — Derunder Kircherud 1668. Derunder
Øvre og Nedre Moeland 1723. — Kircherud maa være det RB. 82
anførte Kirkiurud.
Præstegaardens gamle Navn kjendes ikke længere. — Navnet
Kirkju-r u ð, Kirke-Rydningen, betegner dette Sted som Kirkegods. I Krafts Norges
Beskrivelse 1. Udg. II S. 749 findes Moland nævnt som Plads under
Præstegaarden; det er nu Brugs-No. 8. 10. Navnet er vel opr. * Mol and eller
* M ó a 1 a u d, sms. med mór ni., Mo (Indl. S. 67).
17. Møiland. Udt. møilann. — Moeland 1593. Molandt 1604.1/*.
Moeland med Va Svebreche 1668. Moeland med Va Svedbreche
1723.
*Møyjarland? lste Led kan være Gen. af mær, Mø, ugift Kvinde,
hvilket; Ord maatte kunne bruges til Dannelse af Gaardnavne lige saa vel som
det oftere i saadanne forekommende k e r 1 i n g, der i denne Forbindelse maa
betyde en Enke. Betydningen altsaa: Land, som eiedes af en ugift Kvinde.
Samme Ord synes sikkert at forekomme i Møistad i Vang Hdm., skr.
Moya-stader RB. 808, og vistnok i Møistad i Grue og i Elverum, hvilke Gaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
