Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 4
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
tegne noget rundagtigt og jævnt, ligt et Skjolds Overflade. Skjelbrei,
Skjel-breien er ligeledes et alm. Navn paa Indsøer, som det syne3 altid paa
saadanne, der ialfald sete fra enkelte Punkter fremvise en større Flade af
rund-agtigt Omrids. Forekommer ogsaa som Navn paa Skjær. Gaarde have tildels
dette Navn af, at de ligge ved Søer af den angivne Form. Det er dog ogsaa,
som t. Ex. her, brugt, uden at der er nogen Sø i Nærheden, og i disse
Tilfælde er det vel at forstaa om flad, samlet Jordvei af lign. Omrids. Baade
med Hensyn til Betydning og Sammensætningsform kan sammenlignes Hubred,
Hubrei (Vang Hdm., V. Toten), der vel maa betyde: flad og formet som en
udspændt eller udbredt Hud. Herre-Skjelbred ligger efter Kartet paa en
mindre Høide med flad, rundagtig Top. Her i Amtet forekommer Navnet
ogsaa i Stokke (GN. 114) og i Sandeherred (GN. 160). Forledet Herre- er
tilkommet, fordi Gaarden i ældre Tid har været en adelig Sædegaard (se
Kraft, Norges Beskr. Iste Udg. II S. 762). Se Ldsbl. 436. — I 17de Aarh.
nævnes et Underbrng, skr. Gaassedopell 1626, Gaasedoppel 1649. Navnet
kjendes endnu og udtales Gå’sediplæue (med «tykt» I). Dets sidste Led er
et Ord, der findes i Folkesproget i Formerne Depel og Dopel (i Oldn. kun
d e p i 1 1 m.) med Betydningen Pyt, dannet af d a p i m., nu Dape, med
samme Betydning. Efter de anforte Former af Navnet synes baade Depel og
Dopel (oldn. * d q p u 1 1) at have været i Brug lier. I den nuværende Udtale
er e gaaet over til i, som antaget ovfr. ved GN. 9,3; Formen Dipel anføres
af Aasen ogsaa fra Telemarken og Valdres.
79. Præstegaarden. Udt. prcé ssgålen. — Prestegaard 1593.
Presterud 1604.7i? Prestegaarden med Sæteren Closteridt 1668.
Præstegaarden med Kloehersætter 1723.
Præstegaarden synes ikke at have havt noget gammelt Navn, men at
have været betegnet som «Præstegaarden» eller « Præsterydningen»; den har
maaske opr. været en udskilt Del af GN. 80. 81. — Klostret kjendes endnu
som Navn paa en Sæter. Kloster, Klostret findes som Gaardnavn paa fl. St.,
ogsaa hvor det som her ikke kan liave været noget Kloster i den katolske
Tid. Navnet kan isaafald forklares af, at Eiendommen engang har været
Klostergods; men det kunde ogsaa have sin Grund i, at man har fundet
Stedet afsides beliggende, eller at det engang har havt et ensomt levende,
uselskabeligt Menneske til Beboer (O. R. i L. Daae, En Krønike om Kvinesdal.
Chra. 1894. S. 105).
80. 81. Hoijord ostre og vestre. Udt. høi’jol. —
Haugha-giaurdi DN. XI 57, 1374. Haughaghæyrdi DN VIII 264, 1388.
Haugha-giorde RB. 262. Haugagiærdhe DN. VIII 364, 1449. Haagiord 1593.
Hogiordt 1604.Vi, Vi. 1605. Haagiord ostre med Steenshougen og
H. vestre 1668. Haajord ostre med Steenhougen og H. vestre 1723.
— Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn.
Haugagerði, se Hof GN. 6.
80, 21. Steinshageu. — Underbrug 1668. 1723.
Maaske sms. med Mandsnavnet Stein, ikke med Fællesordet.
82—84. Sonset ode, mellem og sondre. Udt. sønnsætt. —
Synusætr DN. XI 57, 1374. Svnnylfssætr RB. 233 (der henført til
Arendal Sogn). Sundsett 1593/ Sundsetter 1604.Vi, Vi. Sundset
øde, Sundsett og Sundset sondre 1668. Sundset øde, mellem og sondre
1723.
*Sunnulfssetr, sms. med det i 14de og 15de Aarh. ikke sjeldne,
men næsten udelukkende paa Hedemarken forekommende Mandsnavn
Sunn-u 1 f r. S u il u 1 w, Sunnolf kjendes som Mandsnavn fra Danmark (O.
Nielsen S. 88). Se PnSt. S. 239.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
