Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•180
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
men dette kan dog indeholde Gen. Ent. eller Flt. af Dyrenavnet r akk i (jfr.
maaske Strømmen GN. 33). Gaarden ligger ved Tønsbergfjordeu. Se Bd. 1
S. 93. PnSt. S. 197.
(
[1, 4. Rakkaas. Udt. rdkkås}.
Kan være Opkaldelse efter Gaarden af samme Navn i Slagen S. (Sem
GN. 77), foranlediget ved Navnet Rakkevik her. (O. R.).
2. 3. Yeer ode og søndre. Udt. ve&r. — i Vidhum RB. 186.
196. 201. i Widhum (søndre) DN. XI 115, 1412 \ Viider St. 62 b.
Weyer 1593. 1605. Wier 1604. Vi. Ødewæhr og Wæer 1668. Øde
Wæher og Wæhr 1723.
Viðir, Flt. af viðr m., Træ, Skov (Indl. S. 85).
4. 5. Raastad nordre og sondre. Udt. rassta. — i Riastodum
(nordre) DN. XI 77, 1377. Roestad, Røstad 1593. Røstad 1604.
Vi, Vi- Raastad nordre og sondre 1668. Raastad nordre og Roestad
søndre 1723.
Rjástaðir. Efter Formen fra 1377 kan Raastad ikke her som
andensteds henføres til et af Mandsnavnene Ró al dr, Rói eller Raöi (jfr.
Sandeherred GN. 58). Rj á- kunde tænkes at være Elvenavn, afledet af r j á,
drive, jage, ligesom Elveuavnet Reka af reka, drive (jfr. den oftere fore
kommende Forbindelse r j á ok reka); men der synes ikke at findes noget
Vandløb i Nærheden. (O. R.). Gaarden ligger ved Akersvaudet, og der kunde
maaske stikke et gammelt Navu paa dette i Gaarduavnets 1ste Led. Man
kunde tænke sig, at Vandets gamle Navn har været R é m. (af * R é i), Gen.
R j á (af *Réa). Et Hankjønsord R é (i) kunde staa i Aflydsforhold lil det
Indl. S. 69 omtalte gamle Ord Raa (• r á f.), som betyder Grændselinie. En
saadan Forklaring synes ogsaa efter Stedforholdene rimelig. Akersvandets
Nordspids gaar ind i Sem Herred, ved dets Vestside ligger Skjee Sogn af
Stokke Herred og ved dets Sydende og paa Østsiden Stokke Sogn. Da baade
Skjee og Stokke Sogn i MA vare egne Herreder, have altsaa i gammel Tid 3
Herreder stødt til Søen, som saaledes delvis dannede deres Grændse, og Søen
kan have faaet sit Navn af denne Omstændighed, eller fordi Herredernes
Grændser løb ned mod den. Forklaringen støttes yderligere ved den NE.
S. 187. 329 paapegte Sammenhæng mellem Elvenavnet Rebækken, ogsaa Re’a,
(Tilløb til Gaula) og Sønavnet Raasjøen, over hvilken Sø Grændsen mellem
Horg og Støren Herreder gaar. Ogsaa andre Navne, som nu begynde med
lie-, synes at kunne sigte til Grændseforhold; se nærmere om disse NE.
S. 330. •
[5,4. Brua. Udt. ^brua}.
Her maa efter Beliggenheden være Tale om «Bro» over Myr (« Jordbro»
eller «Kavlebro». se Indl. S. 45). (O. R.).
6. Raaberg. Udt. rå’beér. — i Raudabærgom RB. 186?
Ro-berg 1668. Roeberg 1723.
Rauðabergar. 1ste Led kan sproglig lige vel være Adj. rauör,
rød, som rauöi m., Myrmalm (Indl. S. 69), sandsynlig det sidste. (O. R.).
Udtalen Raa- er maaske opstaaet under Indflydelse af Navnet Raastad
(GN. 4.5). 2det Led er Flt. af berg n.; om Brugen af Tal og Kjøn se
Indl. S. 10 f.
7. Sjuestok. Udt. sjiilståkk. — i Siofuar Stokke RB. 62.
Siffuorstak St. 67 b. Siffuestock 1593. 1604.Vi. Siffuestoch med
Siffuestochhougen 1668. Siufvestoeh med Siufvestochhaugen 1723.
1 I Udgaven læst W i d h e m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
