Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. STOKKE
181
lste Led antages i NG. Mscr. at være Gen. at’ Mandsnavnet Sjófarr,
der i den senere MA. Andes brugt i Borgesyssel. En anden Forklaring af
O. R. er dog vistnok at foretrække, at Siofuar i RB. er Gen. af sjór
(sjár, sær, se Indl. S. 81), Sø, hvilket Ord neppe kan være brugt om
Akers-vandet, der ligger for langt borte, men vistnok maa sigte til Tønsbergfjorden,
ved hvilken Gaarden ligger. Mulig er da Navnet givet i Modsætning til
Kirkestedet Stokkar (GN. 22), som ligger inde i Landet. Udtalens «tykke»
1 maa være opstaaet af r i lste Leds Genitivendelse, maaske ved
Sammenblanding med Mandsnavnet Sjnl (Sjur).
8. Skjærsnes. Udt. sjæ’rsnes. — Skiersnes med Hogsroed
Ødegaard og Wærgømøe 1723. (Det sidstnævnte Underbrug er Vergo, udt.
værri).
*Skersnes, hvor lste Led er sker n., Skjær. — Hogsrøed kan være
*Hauksruð eller *Haugsruð, henholdsvis af Mandsnavnet Haukr
eller af hau g r m., Haug. — Vergøen er GN. 8,4 i Matrikelen af 1904
Navnet kan mulig være *Dvergøy, af dverg r, Dverg, med Bortfald af
D- foran v, hvad der findes flere Exempler paa. Skrivemaaden Wærgømøe
maa vistnok være feilagtig.
9. Brunstad. Udt. bronsta. — Brunstad 1593. 1604.Vi. 1668.
Brundstad 1723.
’Brúnsstaðir eller * B r ú n a s t a ö i r, af et af Mandsnavnene
I! r ú n n eller B r ú n i. Br únn findes oftere som Tilnavn og kan paavises
som Mandsnavn et Par Gauge i Norge (Præsten Andrés Brúnsson i
Fortællingen om Vendernes Angreb paa Konghelle og Bro n i DN. III 145,
det sidste dog mulig feilskrevet for Brynjulfr). Brun findes oftere
brugt i Danmark, se O. Nielsen S. 15, og i Sverige, se Lundgren S. 38; den
sidste formoder, at dette Navn har havt kort Vokal, og at det er opstaaet
ved Forkortelse af Navne, der begynde med Brun- (Bryn-, Bry ni-) eller
ende paa -brun. Brúni fiudes oftere i den ældste Tid brugt paa Island
og kjendes ogsaa fra Sverige. Brunstad findes som Gaardnavn paa fl. St.
I Søkkelven synes det sikkert at komme af Brun i; andensteds kan man
fristes til at formode, at Bruns- er fremkommet ved Afslidning af
Brynj-olfs-, da tildels udtales Brøns-, Broms-; jfr. ogsaa det tydske Navn Brunolf
(Brunnolfs- Flatøb. I 255, i latinsk Form Bru nulfus DN. I 56).
(O. R.). Se PnSt. S. 52.
10. Tufte. Udt. tuffte. — i Tufta RB. 288 s. Toffte 1593.
Thoffte 1604. Vi. Tuffte 1668. Tufte 1723.
Se Borre GN. 110.
11. 12. Gile østre og vestre. Udt. jVle.— i Gæilum, Giælum
RB. 58. i Geilum RB. 201. i Giæilum RB. 206 i Gæilom RB. 233.
Gille St. 62 b. Gvle 1593. Gille 1604.Vi, Vi. Gille 1605. Gille
ostre og vestre 1668. Giiehle østre, Giille vestre 1723.
G e i 1 a r, Flt. af det endnu brugte geil f., snarest at forklare af
Betydningen: Fævei, indhegnet paa begge Sider. I samme Nulidsform ogsaa
i Vang Hdm., i 0. Toten og i Norderhov, paa de to sidste Steder i MA. skr.
som her. Se Bd. III S. 100.
11,2. Hagen. Udt. lia gan.
13. Melsom. Udt. mœ*llsómm. — a Mælesæimi RB. 58. i
Mælesheim RB. 206. [Jfr. Melsomwig DN. XVI 34, 1393 (efter
Afskrift fra 1613). Melsom haffuen DN. XVI 700 (efter Afskrift fra 1613)].
Mellsom 1593. Melsomuig Ladested JN. 87. Melsßumb 1604.Vi.
Melsom med 2 Gaarde Hvaelberg, Houg og Grimmestad 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
