Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. STOKKE
189
64. 65. Rorkoll sondre og nordre. Udt. rø’rkåü. — i
Roro-kollo RB. 58. i Royrekollo, Røvrokollo RB. 206 (vestre, nordre og
søndre), i Royrekollo DN. XI 146, -1438. Røerkolle St. 69 b.
Ror-kaall St. 70. Rørkulld 1593. Rørekoldt 1604.Vi, Vi. Rorkold søndre
og nordre 1668. Rørkuld søndre og nordre 1723.
Røyrnkolla. Iste Led Røyra maa kunne være Elvenavn, skjønt
et saadant ikke nu er bevaret, og betegne den Bæk, som løber herfra mod
Nordvest; det er sandsynligvis at aflede af r øy r r m., Rør, Siv (NE. S.
204). Kolla f. forekommer ellers som Navn paa Fjelde (forholdsvis sjelden
ved Siden af det alm. k o 11 r m.) og paa Skjær. Vi have det som
Gaardnavn ellers i Kolle i Hollen og i Dyrkoll (i Dyrkollo RB. 25. 36) i
Gjerpen. Her har det kanske Hensyn til den høie Aas, som reiser sig paa
Nordsiden af Gaarden. Kolla som Fjeldnavn udspringer vel fra Ordets
Brug om kollede Hundyr. (O. R.).
66. Unnerstvet. Udt. unnc&rstvétt. — Vndangsþueit DN. IX
274, 1445. Vndistwed 1593. Vndistued 1604. Vi- Wndeßtued 1605.
Vndelstued 1668. Undelstvet 1723.
O. R. er PnSt. S. 14 tilbøielig til at tro, at Vndangs- i Formen fra
1445 grunder sig paa en Misopfatning, og at Unners- her som andensteds
kommer af Unnulfs-, Gen. af Unn ul fr, senere norsk Form af
Mandsnavnet Arnulfr, jfr. Undelstad i Asker (i Arnulfs Stadum RB. 112.
301), udt. Unnersta, Unnelsrud i Lier (Aruulfsrud RB. 93), udt. Unnersru,
Unnelsrud i Skoger (GN. 46) og Unnersbu i Hedrum (GN. 1). Former,
svarende til de ovfr. fra 1593. 1604. 1605 anførte, haves vistnok ogsaa ved
Unnelsrud i Skoger (Arnulfsrud DN. IV 263, 1348); men at
etArnnlfs-I) v e i-t eller Unnulfs]) veit allerede i 1445 skulde være saa afslidt, at
det kunde gjengives i Skiift med en Form som Vndangsjjueit, synes
dog at være mindre rimeligt; ialfald skrives Unnersbu i Hedrum i 1445
Vnnulfsbudha. Hvordan Vndangs- er at forklare, er uvist. Man
kan maaske tænke paa Sammenhæng med det af S. B. (Bd. IV, 2 S. 65) som
Sideform til undingi (unningi) formodede *undingr. Undingi
(unningi) betyder: en fra sin Eier bortkommen Gjenstand, specielt en
bortrømt Træl. Ligesom undingi (unningi) af S. B. er forklaret som
opstaaet af et sms. *und-gengi, *unn-gengi (se Arkiv f. nord. Filol.
II 222 ff.), tænker han sig et *undangr opstaaet af et sms. *und-gangr,
egentlig: en Person, som gaar bort, jfr. tydske Personnavne paa -gang
(Wolfgang o. lign.). Med Hensyn til Tabet af g kan sammenlignes oldn. á r a n g r
af årgang r, e in an gr af *eingangr (ifølge Falk og Torp, Etymol.
Ordbog I S. 450). Hvis Vndangs ])ueit har faaet sit Navn efter en
bortrømt Træl, kan man hermed sammenligne Gaardnavnet Ombaastvet i Vaaler
Sml., opr. A m b á 11 s ]) v e i t (se Bd. I S. 361); ogsaa her er i
Sammensætning med þveit bevaret et ikke ellers i Oldn. paavist Fællesord,
ambáttr, et til ambátt f., Tvælkvinde, svarende Hankjønsord, hørende
til samme Livsomraade som *undangr. Med J) v e i t sms. Navne gaa
tildels meget langt tilbage i Tiden (Indl. S. 83).
67. Steinsrud. Udt. stei’nsru. — Steenßroed 1668. Steensrøed
1723.
*SteinsruÖ se GN. 68.
68. Steinsholt. Udt. steins ølt. — StæinshoH (midtre) DN. III
321, 1379. Stennßholtt St. 69 b. 1593. Stennßholt 1604.Vi-
Steens-holdt 1668. Steensholt 1723.
Steinsholt. Steinsrnð og Steinsholt ved Siden af
hinanden kunde lede Tanken hen paa, at begge vare benævnte efter en
nær-iggende Hoide, kaldet Steinen. Der synes dog ikke efter Kartet at være nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
