Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•192
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
76. Eikeskog. Kaldes eik. — Eegschouff 1668. Eegeschoug
1723.
*Eikiskógr eller maaske *Eik (Trænavuet) alene.
77. Rainsum. Udt. rammsömm (ogsaa opg. rammsönn). —
i Ramsæimi, Ramsheimi RB. 194. Ramsheimsrud smst. Ramsem,
Ramsemsrød DN. 11 131, 1555. Ramßing 1593. 1604.1/.. 1605.
Ramßøe med Rambserud 1668. Ramsøe med Ramsrøed 1723.
R a m s e i m r, Sammensætning af heim r med Plantenavnet Rams,
der vel, uagtet det ikke kan paavises i Oldn., maa være et gammelt Ord.
Formodentlig er deu virkelige (Jdtale den sidst anførte, hvor -nn er at
forklare som opstaaet af mm ved Dissimilation paa Grund af m i 1ste Stavelse
(Indl. S. 21); Navne paa -heim r udtales paa disse Kanter nu alm. omm
(O. R.). — Om det anførte Underbrug jfr. under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning.
77. 2. Grytingen. — Se GN. 79.
78. Kongsteigen. Udt. kangstein. — Kongsteyen 1668.
Kongs-teien 1723.
Om teigr se Indl. S. 81. Kongs- betegner, at Stedet engang har
tilhørt Kongen eller Staten. Jfr. Vaale GN. 115.
79. Grytingen. Udt. gnytingen. — i Grytingh RB. 58.
Grytt-ingen 1668. 1723.
Grýtin gr m. Navnet forekommer som Sønavn og som Fjeldnavn;
men det synes rimeligt, at dets Brug som Gaardnavn er uafhængig deraf,
at Gaardnavnet altsaa er dannet umiddelbart af grjot u., Sten, og betyder
den stenede £aard eller Jord. (O. K.). 1 Tjølling haves Navnet i Formen
Grøtting.
80. Buer« Udt. Mier. — Budhum DN. IX 274, 1445. Buer
1668. 1723.
Búðir, Flt. af búð f., Bod (Indl. S. 46). Ligger nede ved
Akers-vandet; her liar vel opr. kun været Boder til Opbevaring af Fiskeredskaber
og Fisk. (O. R ).
81. Lunds-Buer. Siges kaldet lunn.
Vel en Part af GN. 80. som engang har ligget under GN. 83 og faaet
sit Særnavn deraf. (O. R.).
82. Rensgata. Udt. ræ’nnsgata. — i Reidhulfsgatu RB. 197.
201. 209. — I nyere Tid længe nævnt efter en dermed forenet gammel
Gaard Ormestad (1668. 1723), se «Forsvundne Navne». Jfr. ogsaa
GN. 83 og 88 samt 104.
R e i ð u 1 f s g a t a, sms. af Mandsnavnet Reiöulfr (jfr. Hof GN. 10.
Andebu GN. 10) og gata f., Vei. Overgangen fra Rei ð ul f s- til
Reus-(gjennem Mellemled Reils-, Reis-) har et Sidestykke i Gaarduavnet Skaansar
i Lom, der i 1333 findes skr. a Skal s ar f w i (DN. IX 124). Ved
Svals-gaard, udt. Svansgål (med «tykt» 1), af opr. Svartsgarðr, kan
Forklaringen være en anden: Bortfald af t, Overgang af r til «tykt» 1 og
Forandring af dette til n ved Dissimilation paa Grund af «tykt» 1 i sidste Stavelse.
(O. R.). Jfr. Bd. I S. 221. Ldsbl. 29. StK. 76.
83. Lund. Udt. lunn’ og lunn. — i Lundenom RB. 186. i
Lundinom RB. 194. Londren DN. IV 131, 1555. Lund 1593. Lunde
1604.Vi- Lund med Ormestad 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
