Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. STOKKE
193
Lundriiin, best. Form af 1 u n d r m., Lund (Indl. S. 67.). Den først
angivne Udtale svarer til Navnets bestemte Form og er formodentlig den
rigtige.
84. Stein. Udt. stein.— a Steinenom RB. 60 s. Stehnn 1593.
Stenn 1604. Vi- Steen 1668. 1723.
S t e i n n m., se Indl. S. 79. Jeg ved intet om Anledningen til Navnet. —
Efter den ældste bevarede Skriftform kan der være Spørgsmaal, om ikke
dette Navn ligesom det frg. i Virkeligbeden udtales med den best. Artikel.
(O. R.).
85. Tolen. Udt. vø’t’n. — Wøllenn 1593. 1604.Vi, Vi- 1605.
Wøllen og W. søndre 1668. Wøllen nordre og W. søndre 1723.
Synes at henvise enten til oldn. v q 1 r (Kjæp, Stok) eller til v q r ð r
(Vagt. Vægter), uden at det er muligt at sige noget nærmere om
Betydnings-forholdet. Det synes ikke at kunne være det i Stedsnavne hyppige váll m.
(Indl. S. 84), da dette her i Amtet nu lyder «Vaal» (t. Ex. Herredsnavnet
Vaale). Vølen findes ogsaa i Trøgstad, og mulig har man samme Navn i Volen
i Aremark (se Bd. I S. 16).
86. Brensrød. Udt. írœ’nnsré. — Brennissrudh RB. 53?
(anført under Tjølling K.). Brænnisrud RB. 209. Brendtzrøed 1593.
Brandzrødt 1604. Vi. Brandtzrød 1605. Brendzrøed 1668.
Brentz-røed 1723.
B r e n il i s r u ð. Der gives endel Navne foruden dette, hvis lste Led
kan bevises eller maa formodes at have lydt Br enn is-: Brensrud i Asker,
Brensmork i Eidsvold, Brensdal i Hyllestad, Brennesvik i Hemnes. Dette
maa være Gen. enten af brennir m. eller af brennin. Brennir, en
Brænder, kunde betyde enten en Kulbrænder (paa sine Steder en Saltbrænder)
eller en Rydningsmand, en som nedhugger og brænder Skov og Krat for at
opdyrke Jorden. Intetkjønsordet br enn i kunde i Betydning ialfald være
beslægtet med brenna f., et ved Brænding ryddet Sted; dette Ord kunde
man maaske have usammensat i Brenni i Ullensaker. Valget mellem disse
Muligheder bliver usikkert; O. R. har dog været mest tilbøielig til at holde
paa den sidste. Se Bd. II S. 161.
87. Oserød. Udt. osere. — Oßerød 1593. Osßerød 1604.Vi, Vi.
Aaßerøed med Vlßgiorde og Øde Brensrød 1668. Aasserøed med
Uls-røed og Brentzrøed 1723.
Der kan ved dette ligesom ved flere lign. Navne være Grund til at
spørge, om de ikke komme af et med A s- begyndende Navn. Dette er snarest
Asa, men ogsaa paa Asulfr kan tildels tænkes; jfr. især Oserød i Ramnes
(GN. 68), fremdeles Oserød paa Nøtterø (GN. 43), Osestad i Hedrum (GN.
Í24) og Osestad i S. Undal (i senere Tid, maaske kun efter Gjetning, skr.
Osufstad). Overgangen fra A- til O- vilde være mindst paafaldende ved
Asulfr, der jo nu tildels lyder Osov (Aasen, Navnebog S. 9), men kan
vistnok tænkes ved Genitivformen Á s u-. (O. R. Jfr. PnSt. S. 16).
87, 3. Ulsjordet. Udt. ülsjole. — Underbrug 1668. 1723.
Vel sms. med Mandsnavnet Ulv (Ulfr). Se PnSt. S. 270.
88. Borge østre. Udt. bø’rje. — a Borghom RB. 60 (sønste).
197. i Ellingsborghom RB. 186. i Olbiarnaborghum RB. 53. Borge
St. 63 b. Borgom St. 70 b. Borge (7 Gaarde) 1593. Borge 1604.
Vi, Vi, Vi, Vi, Vi, Vi, Vi- Borge øffste med V« Reinsguttu 1668. Borge
østre med Reensgatten 1723.
Borgir, Flt. af borg f. (Indl. S. 44); jfr. Skoger GN. 66.’67. «Her
maa sikkert have været en gammel «Borg» i Nærheden, skjønt jeg ikke ved
Rygh. Gaardnavne VI. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
