Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. STOKKE
203
i Eidsberg, i Kraakstad, i Lardal og i Gjerpen (samt paa et Par Steder i
Bohuslen, KB. 336. 367). Se Bd. II S. 40. Bekkevar i Sem (GN. 35) har
opr. hørt sammen med denne Gaard.
153. 154. Kverne nordre og søndre. — Querne nordre, Q.
søndre med Prestetheven 1668. Qverne nordre, Q. søndre med
Præste-teien 1723.
Se GN. 150. 151. Om Underbruget se GN. 156.
155. Brekke. Udt. bræhJce. — i Brækko DN. IX 274, 1445.
Breeke 1593. 1604. Vå. Breche 1668. 1723.
Brekka f., Bakken.
156. Gjersø med Præsteteigen. Udt. jce’rrsø. — L)
Gerredtz-rudt St. 64. Gierßrødt 1593. 1604.Vi. 1605. Jerßøe med Enger
1668. Jersøe med Engen 1723. — 2) Se under GN. 154.
*Geirsruð, af Mandsnavnet Geirr, eller maaske * G e i rulfs ru ð,
af Geirulfr. Se PnSt. S. 85,— Om Præsteteigen jfr. GN. 149,2; det maa
i sin Tid have henhørt under Præstegaarden.
157. Daler. Udt. da Mr. — Daller 1668. Dahler 1723.
* Dali r, Flt. af dalr m. (Indl. S. 47) Om Udtalen jfr. Skoger
GN. 60. 61.
158. Skaaum. Udt, sM’ómm. — Skodinne St. 71 b. Har i
senere Tid, ialfald for den største Del, ligget under Fossnes, se
GN. 148.
Synes efter St. at være en Sammensætning med vin og er isaafald det
samme Navn, som nu alm. forekommer i Formen Skøien, opr. S k a ð v i n,
S k o ð v i n; her i Amtet haves dette paa et Sted til, i Lardal, nu i Formen
Skui. Se nærmere om dette Navn under Lardal GN. 10. Hvis denne
Forklaring er rigtig, er Navnet et af Exemplerne paa den undertiden
forekommende Ombytning af Sammensætningsleddet vin med h e i m r. Vistnok
haves der Exempler paa, at med h e i m r sms. Navne i St. ere skrevne -enn,
men -inne i foreliggende Tilfælde synes dog mere at pege paa
Sammensætning med vin. O. R. har dog ikke opført dette Navn blandt
Nutids-formerne af det gamle Navn S k a ð v i n (se t. Ex. Bd. I S. 53).
FORSVUNDNE NAYNE.
Hæghsletta (i Skee S.) DN. IV 376, 1370.
Synes at maatte forstaaes som Heggslétta, sms. af Trænavnet
heggr, Hæg, og sletta f. (Indl. S. 76). Det er ikke rimeligt, at æ
skulde staa for a allerede i 1370, i hvilket Tilfælde Navnet havde været at
forstaa som Hagslétta, af hagi m. (Indl. S. 52).
Voluþueit (i Arendal S.) RB. 58. 209.
Vqluþveit. Samme Navn i Rakkestad, nu Vaaltvet, og i Saude, nu
Voltvet. Iste Led er vistnok Elvenavnet Vaia; om dette Navn og de
Navne, hvori det er indgaaet, se nærmere Thj. VSS. 1891 S. 238 f. Det
formodes NE. S. 289, at heri indeholdes Navnet paa den samme Elv, hvis Navn
maa stikke i Gaardnavnet Valuflot RB. 78, nu Huflaatten, GN. 143. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
