Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•204
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
mærkelige Forandring i det sidste Navn maa have udviklet sig saaledes, at
ValuflQt (Voluflot) er blevet til Vulflot, hvoraf videre Ulflot, som
haves i Formen Wlflotten fra 1593, 1604, 1605; heri er det første 1 forsvundet,
vel ved Dissimilation paa Grund af 1 i 2den Stavelse (Indl. S. 21) og saa
H- tilkommet i Udtalen i Navnets Begyndelse («Halvemaal» se Indl. S. 23 f.),
jfr. Skoger GN. 74. 76, — det sidste maaske under Indflydelse af Hue = Hoved
(man kan have udtalt det af Aasen fra Telemarken anførte Hovudflaatt som
Huflaatt) eller af Hud (Skind). Om 2det Led flot f. se Indl. S. 60;
Nutidsformen maa være Dat. i best. Form. — Det kunde vel tænkes muligt,
at det under GN. 141 nævnte Underbrug Vlfstved (1668) er det ovfr. anførte
Voluþueit, idet et af denne Form opstaaet Ultveit kunde være opfattet
som sms. med Mandsnavnet Ulv og saa, ialfald i Skriftformen, dette sat i
Gen., hvorefter Ulstveit blev ombyttet med Ulsrød. Dette er dog kun en
høist usikker Gjetning, og imod den kunde for det sidste Punkts
Vedkommende tale, at Ombaastvet i Vaaler Sml. allerede i MA. synes at have havt
en Dobbeltform, baade paa -þveit og -ruð (se Bd. I S. 361).— Elvenavnet
Vaia formodes Bd. XV S. 80 at være afledet af v a 1 r m., Falk. Da dette
Fuglenavn dog synes at være indkommet i Sproget først i en senere Tid end
den, da Elvenavne af denne Art som Regel maa antages dannede, har jeg
Bd. IV, 2 S. 302 foreslaaet Forklaring af v o 1 r m., rund Kjæp, saa at Navnet
bliver at sammenligne med G e i s 1 a, Stavaaen og andre Elvenavne, der
synes at sigte til ret Løb. Huflaatten ligger ved en Bæk, hvis nederste Del gaar
temmelig ret. Ved denne ligger ogsaa Borgen, GN. 141, til hvilken Gaard det
ovennævnte Underbrug Vlfstved har hørt, og dette kunde tale for den
fremsatte Gjetning om, at det sidste Navn kan være det samme som det ovfr.
anførte Volujueit; det synes ogsaa paa dette Sted at være knapt med
Plads til baade et V q.l u ]) v e i t og et U 1 f s 1> v e i t.
(F man ger (i Skjee S.) RB. 262).
Naar Finanger i NG. Mscr. er anført blandt forsvundne Navne i
Stokke Herred, beror dette paa en Feil i Udgaven af RB. Det gamle
Haandskrift har nemlig ikke Finanger, men F i u a n g e r, og dermed sigtes
utvivlsomt til Gaarden Fevang, som vistnok ligger i Sandeherred, men lige
ved Grændsen mod Skjee S. i Stokke Herred. Se nærmere om Navnet under
Sandeherred GN. 20. 21.
Skeidhaker (i Skjee S) RB. 262.
Skeiöakr, Sammensætning af a k r, Ager, med s k e i ð n. (Indl.
S. 75), jfr. under Sognenavnet Skjee. Om andre Gaardnavne, der rimeligvis
have samme Oprindelse, se Bd. IV, 1 S. 33. Hvis s k e i Ö i Sognenavnet
(S k e i ð h a u g a r) sigter til Raet (se S. 190), har vel Skeiöakr ligget
paa dette.
Bærgh i Stokkeherred RB. 52.
Berg n., se Indl. S. 43.
Ramnsrud (i Skjee S.) RB. 70. Rampsrud RB. 64 (=
Ramsums-rød under GN. 77?).
Hvis dette Sted er det samme som det under GN. 77 nævnte R ain
s-heimsrud (RB. 194), senere Rambserud, Ramsrøed, maa de ovfr. anførte
Former være Forvanskninger af Ramsheimsrnð. Navnet antages
derimod PnSt. S. 195 at være sms. med Mandsnavnet Rafn, hvad der vistnok
er det rette.
Grorud (i Stokke S.) RB. 61. 196.
•Gróuruð, se Ramnes GN. 82.
Hafrarud RB. 61. Hoffuerrudt St. 71b (vel i Arendal S.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
