Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. SEM
209
Er NE. S. 286 anført under Elveuavnstammen U n d- og sidestillet med
(Jaarduavnene Undareim i Kvinnherred, Undedalen i Mo Tel. og Undeim i
Time; disse Navne maa isaafald indeholde Elveuavnet dels i Gen. (Undar-),
dels i Stammeformen (Und-). Da de ældste og de fleste af Formerne fra
MA. for dette Gaardnavns Vedkommende have Undr- og ikke
Undar-som Iste Led, antager S. B., at U n d r e i m r er dets rette gamle Form, og
at Undr- her mulig er en Komparativform, der betyder «lavere». En
saadan vilde være beslægtet med tydsk «der untere» og forholde sig til
Præpositionen u n d i r, som en lignende Form ofr- i Gaardnavnet O f rin
forholder sig til Præpositionen y f i r, og som oldn. a p t r, tilbage, forholder
sig til Præpositionen e p t i r. Gaarden ligger ved Foden a f Und rum aasen,
og U n d r e i m r, «den lavere liggende Gaard», maatte da have Navn efter
denne Beliggenhed. Jfr. tydske Stedsnavne som Untarhova (Forstemann,
Namenbueh II 2. Bearb. S. 1610).
4. Tveiten. Udt. tvei’ten. — i Þueitenne RB 202. Thuettenn
St. 64. Thueden 1593. Tuedenn 1604.Vi. Tuetten 1668. Tvetten 1723.
Þ v eit f., hvorom se Indl. S. 83, i Dat. i best. Form.
5. 6. Eikeberg vestre og østre. Udt. ei’lcebeér. — Æikabærgh
DN. II 258, 1353 (øvste). III 389, 1395 (øvste). Eigeberrig St. 67 b.
Egeberg 1593. Egebergh 1604.Vi, Vi. Eegeberg vestre med Graff og
Kruge, E. østre 1668. Eegeberg vestre med Graf og Kruge, E. østre
1723.
Eikaberg, se Sande GN. 91. — Graff er opr. *Grof f., se Indl.
S. 02. Kruge er nu GN. 57.
5, 2. Holmene. Udt. Iwlmane.
7. Eikeberg sondre. — Var endnu 1723 en Del af GN. 6.
8. Gulli. Udt. gulll — Gullaliid RB. 62 (mellem). 202.
Gullu-liidh RB. 205. Gullelj 1593. Gulelj 1604.Vi. Gullelj med Rasten
1668. Gullelie med Radsteen 1723.
Gullalið, se Andebu GN. 21.
8,9. Odegaarden. Udt. ø’gålen.
9. Rastad. Udt. ra’ssta. — i Rastenom RB. 62. 63. Raastad
1668. Radstad 1723.
Ordet findes hist og her paa Østlandet som Navn paa beboede Steder,
alm. som lier urigtigt skr. Rastad for Rasta; det kan ikke være andet end
den best. Form af Hunkjønsordet rost Af dette Ords Betydninger kan her
komme i Betragtning: ’) «Vei», 2) den afledede Anvendelse af denne
Betydning, som man har i h e i m r o s t, útrost (Hjemmemark, Udmark), og
«Mil» (Veilængdeinaal). Valget mellem disse er vanskeligt, og det er ikke
givet, at Navnet er at forstaa paa samme Maade overalt. I den anden af de
nævnte Betydninger, der passer godt til Stedsnavne, maatte rost vel opfattes
som forkortet Udtryk for li t r o s t. Udmark. Vi have formodentlig det samme
Navn i Rosta i Klæbu og som sidste Led i Halmrast i S. Land. Se Bd. III
S. 222. Den ovfr. fra RB. auførte Form i Rastenom skulde synes at være
best. Form i Dat. af et Hankjønsord (saaledes ogsaa Munch, Norge i MA.
S. 176), og Ucltaleformen Rasta kan ogsaa forstaaes saaledes (jfr. Stokke GN. 46).
Men Rasta er vel her som andeusteds et Hunkjønsord, og Rastenom maa
da enten være at forstaa som Ras tu num, Dat. Flt. i best. Form (jfr. GN.
148, 7 ndfr.), eller Formen for Dat. af Hankjønsord i best. Form maa være
overfort paa Hunkjønsordet.
10. Fad inn nordre. Udt. fæem.—■ i Fadheimi RB. 204 (nørste).
206. [i Ffodine DN. XIII 655, 1533 (paat. Fadem)]. Faduim St. 64.
Rygh. Gaardnavne VI. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
