Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•210
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Fadum 1593. Fadumb 1604.Vi, Vi, Vi (den ene kaldet Øvre F.).
Fami 1605. Fadem (3 Gaarde) JN. 86. Fadem nordre med Nouff
1668. Fademb nordre med Noufven 1723.
F a ö e i m r, rimeligvis Sammensætning af hei m r meel Elvenavnet
F o ö, Gen. Faðar. Dette var, som bekjendt, det gamle Navn paa
Lysaker-elven ved Kristiania, og vi have det vel ogsaa i det endnu brugte Elvenavn
Få’a i Tønset. Det kan ligeledes med større eller mindre Sandsynlighed
søges som lste Led i Faavang, Sognenavn i Ringebu (i MA. skr. i Fod vange,
i Faduangh), i Faaland i Hægebostad, i Faaberg i Jostedalen og i
Fan-elven, Faavandet o. fl. Navne ostlig paa Bremangerlandet i Nordfjord. Magnus
Olsen antager (Arkiv f. nord. filol. XXII), at Elvenavnet Fqö er det samme
Ord som gotisk faþa f., Gjerde, og at det har havt Betydningen «Gjerdet,
Grændsen». Lysakerelven har saaledes øiensynlig faaet dette Navn, fordi den
dannede Grændsen mellem Bergeimsherað (Bærum Herred) og 0 s 1 ó ai
-li er a ð (Akers Herred); men det kau ikke i alle Tilfælde afgjøres, til hvilket
Grændseforhold dette Elvenavn sigter, saaledes neppe her. Gaarden ligger ved
en Bæk, som gaar til Aulielven. Elvenavne af Stammen garð- (Garða,
G e r ö r osv.) have vistnok samme Betydning som F q ö: «den indhegnende,
omgrændsende» (jfr. garðr m., Gjerde). — Jfr. GN. 15. 16. Underbruget
er GN. 11.
11. Nauen. Udt .nau en. — Hnawdh RB. 191. Knaudh (sondre)
RB. 204. Underbrug til GN. 10 1668. 1723. Jfr. ogsaa GN. 18.
Se Hof GN. 75. Her maa Nutidsformen være Dat. i best. Form, hvis Ordet,
som antaget, er Hunkjønsord. Stedet ligger paa Raet, hvis Høide her er 35
Meter, medens det ved det lidt nordligere liggende Gulli har en Høide af 50
Meter (se Helland, Jordbunden i Jarlsberg og Larviks Amt S. 132).
12. Fyldpaa. Udt. fyllpå. — Siges i Bygden tidligere at have
hedet bö’gerø og er maaske = Baughurud RB. 204. Maa være den
Gaard, der 1668 og 1723 anføres som Underbrug til Nabogaarden
Hasle (GN. 52).
Det nuværende Navn er et «Imperativnavn», hvorom se Indl. S. 19. —
I PnSt. S. 31 antages det RB. 204 nævnte Baughurud sandsynlig at være
det samme som Baugharud RB. 208. Dette kan ligesom Boberg i Berg
Sml., Baugerød i Gjerpen og Baugerud i Hitterdal maaske være sms. med Gen.
af Mandsnavnet Baug i, der forekommer DN. XVI, 26 (se Lind,
Norsk-isländska dopnamn S. 115), en svagt bøiet Sideform af Baugr, hvoraf ogsaa
flere norske Gaardnavne komme. Se Bd. I S. 215. PnSt. S. 31.
13. 14. Aas nordre og sondre. Udt. ås. — Aaß 1593. Aasß
1604.Vi, Vi- Aas nordre og søndre 1668. Aass nordre og søndre
med Gieldsteen 1723.
Ass m., Aasen. Ligger paa Raet. — Om Gieldsteen se under
«Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
15. 16. Fadum søndre og mellem.—Fadem sondre og mellem
1668. Fademb søndre og mellem 1723.
Se GN. 10.
17. Fadum Eng. Skal kaldes ængstøJcke. — Fadem
Engestykke (tillagt Kirkeværgen ved Mariakirken i Tønsberg) 1668. Fadems
Engestykke 1723 (ligesaa).
18. Aaleborgen. Udt. älebürjce. — i Alæborghenne RB. 205.
Ålborg 1593. Aalborgh 1604. Vi. Olborrig 1605. Alleborg 1668.
Aalborg med Noufven 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
