Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•212
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
24. 25. Grette nedre og ovre. Udt. grcétte. — Grelte 1593.
1604.Vi, Vi. Grætte, Grette 1668. Grette nedre og øvre 1723.
*Gretta f., se Hof GN. 76. Ved den sydlige Hovedgren af Aulielven,
som kommer fra Arendal S., og en Bæk, som gaar nd i denne. Hvis Navnet
her egentlig er Elvenavn, har det vel været Navn paa den sidste.
26—28. Laane vestre, mellem og sondre. Udt. la ne. — i
Lanær RB. 204 (nordre, søndre og sønste). Lohne 1593. Lonne
1604.Vi, Vi, Vi- Laane 1605. Laane vestre, Midtlaane og L. søndre
1668. 1723.
Samme Navn i Ramnes (GN. 103) og i Vik i Sogn (GN. 79), hvor dog
ingen Form fra MA. er bevaret. Det er uvist, hvorledes det er at forklare.
Lanær i RB. er maaske at forstaa som L a n a r, Flt. af lon f., som findes
i Oldn. i Betydningen: Husrække, medens det nuværende Laan i Folkesproget
ogsaa har andre Betydninger: Stabel (t. Ex. af Planker), lang Bygning,
Hovedbygning, Hus med flere Etager, der vel ere at foretrække, hvor der er Tale
om et Gaardnavn. Af dette Ord er Laanan i Tjøtta forklaret (Bd. XVI S. 62).
Vokalen aa i den nuværende Udtale maa da være overført til Flertals formen
fra Entalsformen. I Bohuslen haves Navnene Lan a s k i p r e i ð a, nu Lane
härad. Lanaberg i Herrestad S. (RB. 229) og Lanaæid, nu Lanehed, i
Bokenäs S., som maaske alle indeholde Flt. af 1 o n. Efter den nuværende
Udtale er det dog vel rimeligst, at den fra RB. 204 anførte Form er at læse
L á n a r, som da er Flt. af et Ord lån. Det er ikke umuligt, at Navnet
baade her og i Ramnes er Flt. af det i Oldn. forekommende Ord lån n., men
opr. f., som betyder «Laan», men ogsaa «Forlening», d. e. Overdragelse af
kongeligt Jordegods. Da det gammelsvenske Ord lanærdroten (= oldn.
lánar-dróttinn) bruges om en hvilkensomhelst Grundeier i Modsætning til lians
Jordleier, er det rimeligt, at lån tidligere kan have været brugt ogsaa om
Overdragelse af privat Jord, om «leiet Jord» i Almindelighed, Jord, som en
har faaet til Brug mod at svare Afgift, og det kan maaske være at forstaa
saaledes her. Der er sandsynligvis paa en eller anden Maade Sammenhæng
mellem dette og det flg. Gaardnavn, og efter sin Formodning om Arten af
denue Sammenhæng foreslaar S. B. at forklare Lánar som et ældre Hlánar,
beslægtet med Adj. (h) 1 æ r, mild (om Veiret), og med Verbet (h)lána, blive
mild. Navnet kunde da betegne et Sted, hvor Sneen tidlig tør. Stedet ligger
ved den søndre Hovedarm af Aulielven, nær begge Armes Sammenløb, og
denne Forklaring finder maaske en Støtte i Navnet Vermulíð (se GN. 22),
hvis dette indeholder Navnet paa Aulielvens nordre Hovedarm; jfr. ogsaa
GN. 42. 1 Bohuslen nævnes RB. 350 s. et L a a n e s u n d i Forsøla (nu
Fors-hälla) s., hvor Iste Led maaske er det af S. B. her formodede Ord * (li) lån.
29. .30. Lensberg øvre og nedre. Udt. læ’nnsbcér. —
Lææns-bergh (øvre), Læænsbærgh (nedre) RB. 62. Lænsbærgh (ovre) RB. 62.
Læænsbærgh RB. 191. Lænsberg (vestre og søndre) RB. 204.
Lensberg DN. XI 111, c. 1410. Lennßberrigh St. 64 b. Lenßbierg 1593.
Lensberg 1604.Vi, Vi- Lensberg øvre og nedre 1668. 1723.
Heller ikke her er Navnets ældre Form og Forklaring sikker, da
Formerne i RB. kan forstaaes baade som Lensberg (jfr. t. Ex. Væ for Vé
RB. 209. Væsæter for Vésetr KB. 265) og som Lænsberg. Stedet
ligger under en mindre Høide ligeoverfor Laane, paa den anden Side af Elven.
Hvis Lensberg er det rette, er Iste Led lén n., Len, Forlening, et fra
Tydsk indkommet Ord, der i Oldnorskens senere Tid fortrængte det norske
Ord 1 á n. Stedet kan have faaet dette Navn af, at det blev brugt af en
Mand. som indehavde et kongeligt Len, og Navnet kan være givet under
Paavirkning af Gaardnavnet Låna r, paa en Tid, da man endnu vidste, at 1 á n
kunde have Betydningen «Len»; endnu i sidste Halvdel af 13de Aarh. brugtes
lån og lén ved Siden af hinanden i denne Betydning. S. B., der anser
en endnu nærmere Sammenhæng mellem disse to Navne for sandsynlig, antager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
