Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. SEM
213
derimod, at Læn s berg er den rette Form, og at dette er sammendraget af
* Læn isberg og sms. med Gen. af et Inretkjønsord * L æ n i (* H 1 æ n i),
afledet af det linder frg. GN. formodede *Lán (Hlán), med omtrent samme
Betydning som dette.
31. Skolierod. Udt. sMllerø. — Skolieroed 1593.
Schollerødt 1604.V*. Skolierud 1668. Skollerøed 1723.
*Skollaruð? Navnet Skollerud findes paa 6 forskjellige Steder paa
Østlandet; desuden maa vel Skolievold i Yanse og Skollagarör, Bygaard
i Kaupanger i Sogn (DN. II 296, 1362), have samme 1ste Led. S kolli er i
Oldn. Navn paa Bæven og findes oftere brugt som Mandstilnavn (K. ßygb
S. 57). Fra denne sidste Anvendelse skrive maaske disse Gaarduavne sig. Se
Bd. I S. 150.
32. Smedsrod. Udt sme’ssrø. — Smidzrud RB. 62.
Smidtz-rud 1668. Smitzrøed 1723.
Smiðsruð, sms. med det gamle, først i de seneste Aarh. i Norge
aflagte Mandsnavn Smed (S m i ö r). Se PnSt. S. 228.
33. Tollerød. Udt. tøllerø. — Tollerøed 1608. 1723.
* T o 1 1 a r u ö, af et Mandsnavn T o 1 1 i, rimeligvis Kjæleform af Þ o
r-1 ei fr, eller mulig direkte af sidstnævnte Navn, jfr. den opgivne Udtale
Tolle-rud ved Tollevsrnd i Vinger (Bd. III S. 207). Dette Gaardnavn findes oftere
paa Østlandet. Se PnSt. S. 254.
34. Taranrød. Udt. tä’ränrø. — Tharrenrødt 1601.Vi-
Taran-roed 1668. Taranclrøed 1723.
* Þ ó r u n n a r r u ð, se Andebu GN. 45.
34. 4. Svelterød. Udt. svelterø (-re).
Hører til de «nedsættende» Navne (Indl. S. 39 f.). Har ogsaa været skr.
Svelta; jfr. GN. 128, 11.
35. Biekkevar. Udt. bækkevar (ogsaa opg. -vål). — Bechevahr
1668. Bechewahr 1723.
Endel af denne Gaard horer nu til Arendal S. i Stokke (GN. 152).
36. Rygg. Udt. rijgg. i Rvg RB. 63 s. [DN. XIII 88. 89,
1448], DN. I 763, 1519.’ Rygh St. 67 b. Rog 1593. Rogh
1604.Vi-Rygh med Tbvetterud 1668. Rvg med Tvetteroed 1723.
Ryggr m., hvorom se Indi. S. 72. Om Underbruget se under
«Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
37. Tveitan. Udt. tveitann. — i Þueitum RB. 204. Thueden
1593. Thuedenn 1604.’/i- Tuetten 1668. Tvetten 1723.
Þ ve i tar, Flt. af J v e i t f. (se Indl. S. 83).
38—40. Hesby mellem, nordre og nedre. Udt. hœ’ssbý. —
a Hestby RB. 61. 62. 63 (sonste). Heßby St. 67 b. 1593. Hesßby
1604.Vi, Vi, Vi- Hæßbye mellem, nordre og nedre 1668. Hestbye
mellem, nordre og nedre 1723.
Hestbýr, Hestgaarden; ogsaa i Finnø (GN. 15) har dette Navn faaet
samme Nåtidsform.
41. Askehaug. Udt. asskehau. — i Askuhaugi (nordre, vestre
og søndre) RB. 204. Askehoffe 1593. Asckehouff 1604.Vi-
Aschehoug 1668. Adschehoug 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
