Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•216
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Nøtterø; Beliggenheden af Muuchelochen kjendes ikke (se Kraft, I S. 736); om de
øvrige Underbrug se under «Forsvundne Navne» ved dette Herreds Slutning.
51,2. Kongs-Eik. Udt. kangseik. — Konnunghs Eik DN. VI
462, 1431 (efter Afskrift fra 1584).’ Kongßeegh 1668 (var da en til
Lagstolen liggende Engeslette). — Ligger • Slagen Sogn og bruges
under Præstegaarden (GN. 81).
Kon ungs-Eik, opr. en Plads ved Gaarden Eik (GN. 82—84);
Tillægget Konungs- betegner Stedet som hørende til Kongens Gods. Laa en
Tid til Tønsberg Lagstol, henhørte siden under det grevelige Len uden dog
at hore til Jarlsberg Hovedgaard og blev 1739 af Greven anvist Seins
Sognepræst til Bolig (se Kraft, Norges Beskr. Iste Udg. II S. 731 f.).
52. Hitsle. Udt. hdssle. — i Hallo (nordre og sondre) RB. 204.
Haßle 1593. Hasßle 1604.l/i, Vi. Haßle nordre med Boffuerud 1668.
Hassele nordre med Bougerøed 1723. —■ Sondre Hasle, der endnu
1668 op fø res som selvstøendig Gaard, er gaaet ind under GN. 51. —
Med Hensyn til Bogerød jfr. GN. 12.
* Has la f., opr. Elvenavn, hvorom se Ramnes GN. 133. Ved en Bæk,
som gaar til Tønsbergfjorden forbi Jarlsberg Hovedgaard. Se NE. S. 93.
53. Rise. Udt. rise. — i Risom RB. 204. Ripe 1593. Risße
1604.’/i. Riße 1668. Riisse 1723.
•Ris a r, se Stokke GN. 125.
54. Emmerod. Udt. æmmerø. —- Æmesrud RB. 62?
Emmc-røed 1723 (først skyldsat da, i sin Tid udgaaet fra den daværende
Sem Præstegaard, som var forskjellig fra den nuværende).
Foi modes PnSt. S. 66 at være et opr. * E m u n d a r r u ð, sms. med
Mandsnavnet E m u n d r (vel en senere Form af 0 y m u n d r), der fra det
14de Aarh. af findes brugt temmelig ofte paa Østlandet, Dette Mandsnavn
findes sikkert som Iste Led i 4 nu forsvundne Gaardnavue paa - r u Ö. Hvis
Æmesrud i RB. virkelig betegner denne Gaard, hvad der synes rimeligt,
kan Navnet imidlertid ikke være sms. med Emnndr. Æ m e s- staar vel
for E 1 m i s-, Gen. af e 1 m i n., Samling af Almetræer (jfr. Skoger GN.
74. 75) Genitivendelsen -s kan være bortfaldet i senere Tid, som t. Ex. i
Lofterød, Nøtterø GN. 106, der er skr. Lofzrud RB. 185, eller Emmerød
kan mulig være opstaaet af * E 1 m i r u Ö, der kan have været brugt som
Sideform til * E 1 m i s r u ð.
55. 56. Berg nordre og sondre. Udt. bdérj. — Bærgh RB.
<i2. 182 (nørste). 191 (nordre midtre), i Midhbergi RB 205. Berg
1593. Bergh 1604. Vi, Vi, Vi. Berg nordre og søndre 1668. 1723. —
Under Berg søndre indgaaet Berg mellem, der efter Matrikelen af 1668
og 1723 var egen Gaard, og Lille Berg, i sin Tid udgaaet fra Mellem
Berg (særskilt skyldsat 1723).
Berg n., se Indl. S. 43.
57. Kruke. Udt. kruke. — Kruge St. 67 b 1668 og 1723 (da
Underbrug til GN. 5).
Dette Gaardnavn er temmelig udbredt ; det findes foruden her i Vaage,
i Øier, i 0. Eker. i Tjømø. i Hedrum og i Leksviken. Gaarden i Hedrum er
nævnt i MA, skr. i Krnku RB. 49 (jfr. DN. XIII 41 paat.). Man kunde
til Forklaring maaske tænke paa en af de Betydninger, hvori Kruk m. og
Kruka f. anføres bragte hos Ross: Rummet mellem to sammenholdte Ilænder,
Haandfuld, den nederste Baandsamling paa Kornstoren. K. Rygh holder Bd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
