Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. SEM
’221
Hitteren (Ballðrsnes DN. II 208, 1312. Baldazues AB. 61). I flere
andre Tilfælde tænker O. R. paa Forklaring af et Mandsnavn Baldrekr,
hvorom se Stokke GN. 105. Jfr. GN. 95. 96 ndfr.
89. Haug-Basberg. Udt. haubassbdér. — Baßeberg 1668.
Houg-Basseberg med Øde Illebreche 1723.
90—92. Basberg nordre, mellem og lille. — Baßeberg nordre,
Baßeberg (d. e. GN. 91. 92) 1668. Basseberg nordre, mellem og sondre
1723.
9.3. 94. Ilebrekke sondre og nordre. Udt. Vlebrække. — i
Ilæbrekko RB. 205 (lille). 193. i Ylæbrekko DN. 111 304, 1375.
Illebreck St. 64. Illebrecke St. 67 b. Ulebreck 1593. Illebrech 1604.
Vi, Vi- Illebreche søndre og nordre 1668. 1723.
Ilabrekka, hvor lste Led synes at være i 1 i, en Sideform af Hankjøn
til ila f., Kilde, opspringende Vandaare (Indl. S. 59). Om Former af
Steds-navne, efter hvilke en Sideform i 1 i synes sikker, se Bd. I S. 105.
95. 96. Hassuni sondre og nordre. Udt. hdssómm.—
Hadz-hæim BB. 191 (norste). 205. Hazeim RB. 194. Hassem DN. IV
106, 1555. Ha|3imb 1593. Hasßimb 1604.Vi, Vi- Haßemb søndre
med Wraalsrød, Haßemb nedre 1668. Hassem søndre og nordre
1723.’
Haðseimr. Er Nabogaard til Basberg-Gaardene, og man fristes derfor
til i lste Led at søge Gudeuavnet H o Ö r. Haðs- kan imidlertid ikke i et
saa gammelt, med heim r sms. Navn være at forstaa som nogen senere
Sideform til dette Gudeuavns regelrette Genitivform H a ð a r. S. B. har meddelt
mig folgende Formodning om Navnets Forklaring: «Haðseimr kunde
mulig indeholde et Gudenavn * H a ö r, Gen. H a ð s, som har været nær
beslægtet med H <j ð r, Gen. H a ö a r, og som opr. har betegnet en krigersk Gud;
jfr. Stammen h a ]) u-, ha d u-, Kamp. Denne Formodning kunde mulig støttes
ved folgende. Baade paa den norske Aagedal-Brakteat og paa Brakteaten
Nr. 79 hos Stephens (trå Jylland) forekommer i en Indskrift med de ældre
Ruuer Runegtuppen ti ad. Denne har jeg i «Norges Indskrifter med de
ældre Rnner» I S. 551 tolket som en Tiltale til Guden Ty, Vokativ ti med
et Tilnavn -ad, mulig for * h a d, af en Stamme ’ha da-, krigersk. Nom.
* Ha Ja R.» Eu tidligere, i S. Bugge, Studier over de nord. Gude- og
Heltesagns Oprindelse I S. 277 fremsat Formodning om, at lste Led er H a ö r i
Betydningen: en Hadelænding, eller brugt som Mandsnavn, er betænkelig af
den Grund, at Personnavne eller Tilnavne ikke ellers sikkert kan paavises i
Sammensætning med li e i m r (se Indl. S. 54). Man kan dog maaske tænke
paa den under Sande GN. 58 omtalte Stamme Haö- af ubekjendt Betydning.
Wraalsrød er maaske opr. * Ró aids ru ð, af Mandsnavnet Róald r; jfr.
PnSt. S. 205.
95,9. Myren. Udt mý’ra.
95,14. Brekke. Udt. brække.
96,3. Rydningen. Udt. rønningen.
97. Horgen. Udt. hð’rje. — i Horgliine RB. 198. i Horgini
RB. 231. i Haurghin DN. XI 18, 1318 (efter Afskrift fra 1441).
Hargen 1593. Horienn 1604.Vi- Horien 1605. Horgen med Øde
Horgen og Kerßrød 1668. Horgen med Øde H. og Kuursrøed 1723.
H q r g i n, sms. af h o r g r m. og vin. Om Betydningen af h o r g r i
Stedsnavne se Indl. S. 58. Gaarden ligger i Nærheden af GN. 88, og der er
vel da Sandsynlighed for, at Ordet her sigter til hedensk Gudsdyrkelse; jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
